Fokusområder
Helhedsorienteret pædagogik med individet i centrum
Pædagogikken, der er impulseret af Rudolf Steiner, er baseret på et holistisk syn på mennesket, hvor hjerne og hjerte går hånd i hånd. I løbet af studiet lærer du at tilgodese hele menneskets væsen – krop, følelser, tanker og indre kerne ved at møde hver enkelt med indføling og forståelse. På den måde lærer du at skabe grundlag for trivsel, selvværd og samhørighed, som en forudsætning for personlig udvikling.
Læring i praksisfeltet – nærvær i mødet
I praksis, hvor opgaverne skal løses, bliver dine hidtidige forståelser, antagelser og vaner udfordret. Nye horisonter åbnes, når du stiller dig åben og undrende i situationen og lærer at diskutere og afstemme dine synspunkter med kollegaerne. Det handler om at opfatte ethvert møde med det andet menneske som noget unikt og værdifuldt – en invitation til en fornyet forståelse og handling. For at skabe et fælles handlerum må du sætte dig selv og din faglighed på spil, være nærværende i mødet og udfordre dine egne grundantagelser.
Kunstneriske udtryksformer – en vej til personlig udvikling
Kunstneriske aktiviteter er en bærende del af den kulturelle dannelse og samtidig en vej til personlig udvikling. Du kan opleve drama, sprog og fortælling, musik og billeddannelse mv., og dermed udvide din forståelse af kunstens pædagogiske potentiale. Erfarne kunstnere er vejledere i de kunstneriske processer og i udforskning af hvordan egen kreativitet kan blive frugtbar for andre i en pædagogisk praksis.
Det pædagogiske skøn og fælles billeddannelse
I en pædagogisk situation kræves det, at du forholder dig til og foretager skøn omkring det, som sker. Du øves bl.a. i at skabe dit eget ”billede” og sammen med kolleger at deltage i en fælles billeddannende proces, som kan danne grund for pædagogiske målsætninger og handleplaner.
Vis alle uddannelser afholdt hos Uddannelsescenter Marjatta
Uddannelser
Kontakt mig
Kontakt
Uddannelsescenter Marjatta
Udfyld formularen for mere information om Uddannelsescenter Marjatta
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.