Hvorfor vælge Lederne Kompetencecenter?
Personlig uddannelsesrådgivning
Praksisnære kurser og uddannelser
En del af Lederne med erfaring fra over 125.000 ledere
Kursusbeskrivelse
Mindful Leadership Circle
Har du et grundlæggende kendskab til mindfulness og ønsker at tage det næste skridt mod at handle ud fra dine egne værdier - selv i en travl hverdag?
Sammen med en af Danmarks dygtigste underviser på området, Executive coach og mindfulnessekspert Charlotte Mandrup, mødes du i en lille gruppe af ligesindede ledere til kontinuerlig træning, udvikling og fælles diskussioner.
Vi kan skelne mellem indre og ydre bæredygtig ledelse. De to er selvfølgelig ikke modsætninger, men nemmere at lære og implementere, når de er adskilt. Kurset her er rettet mod netop den indre bæredygtighed, der er forudsætningen for at kunne bedrive autentisk, modig og konsekvent ledelse i en uforudsigelig og kaotisk verden. Vi vil afdække den indre kerne, der er grundlaget for bæredygtig ledelse; nemlig dine værdier. For kun ved at handle på dine egne værdier når kravene stiger og omgivelserne skifter, kan du holde fast i dig selv og dermed være en autentisk leder, der skaber tryghed, mening og inspiration.
Dit udbytte
Efter forløbet har du en dybere forståelse for det værdiskifte vi i samfundet og arbejdsmarked er midt i, samt et grundigere kendskab til dit personlige værdi-økosystem.
Du får et sæt værktøjer fra den spirituelle disciplin bag mindfulness, der kan hjælpe dig med at være det menneske og den leder du ønsker at være, uden at give efter for pres, bukke under for stress, eller give op i magtesløshed.
Kursets indhold
Forløbet er bygget op om fire emner:
- Ydre ledelsesmæssige vilkår: Hvordan navigerer jeg mellem opgaven, omgivelserne og forandringerne?
- Indre fordybelse versus ydre præstation: Hvordan balancerer jeg mine egne behov mod medarbejdernes og organisationens?
- Indsigt og implementering: Hvordan identificerer jeg mine vigtigste værdier – og leder på dem?
- Indre og ydre ledelsesfælder: Hvad står i vejen for, at jeg kan være den leder, jeg ønsker at være? Og hvordan undgår jeg fælderne?
Vi vil diskutere og træne spirituelle discipliner, der hjælper os med at navigere for egen og fællesskabets bedste, også i en kapitalistisk og højt præsterende hverdag; herunder taknemmelighed, gavmildhed, glæde, meningsfuldhed, forbundethed, empati og kærlig venlighed.
Vi vil se på de forhold, der kan få os til at gå på kompromis med vores egne værdier og hvordan vi kan undgå at blive ført væk fra vores kerne. Og vi vil blive klogere sammen.
Undervisningsform
Sammen skaber vi trygge og fortrolige rammer, så vi kan drøfte også de svære ting ved at være leder. Vi veksler mellem undervisning og øvelser, nære samtaler i gruppen og fællesdebat. Programmet er ustresset og tillader dig tid til at fordøje og bearbejde stoffet.
Målgruppe
Forløbet er for dig, der har et grundlæggende kendskab til mindfulness og ønsker at tage det næste skridt mod autenticitet og værdibåret ledelse. Du kender mindfulnessprincipperne og accepterer, at de fleste af dine automatiske tanker stammer fra fortidens oplevelser eller fremtidens forventninger.
Du har øvet dig i og lykkes indimellem med at tage kontrollen over dine tanker og følelser og ikke blot lade dig styre som en robot. Måske har du en fast meditation, måske ikke - men du ved, hvordan man mediterer.
Du skal være villig til at dele af din egen selvindsigt og til at vise aktiv interesse i andres ledelsesmæssige problemstillinger og muligheder.
Du anbefales ikke at deltage, hvis du af fysiske eller psykologiske årsager er skrøbelig.
Bevis på dine nye kompetencer
Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe.
Pris
Pris for medlemmer: 14.300 kroner ekskl. moms.
Pris uden medlemskab: 15.900 kroner ekskl. moms.
Inkluderet i prisen er:
- Undervisning
- Kursusmaterialer (online videoer, tekster m.m.)
- Forplejning på de to heldagsmøder
Om udbyderen

Hos Lederne Kompetencecenter står vi klar med personlig rådgivning og hjælper dig med at kortlægge dine eller din virksomheds behov. Vi er som de eneste i Danmark specialiseret i udelukkende at udvikle og uddanne ledere. Det betyder, at vi har...
Få information
Kontaktinfo
Lederne Kompetencecenter
Udfyld formularen for mere information om Mindful Leadership Circle