Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Ledernes Lederuddannelse

Ledernes KompetenceCenter
6 dage
Dansk
Sidste ansøgningsfrist: Senest en uge inden kursusstart
Åben uddannelse
København
Startdato: 18-09-2019 09:00 - København
33.900 DKK ekskl. moms

Kursusbeskrivelse

Ledernes Lederuddannelse

Et lederudviklingsforløb for dig, der ønsker at styrke dit lederskab med konkrete redskaber til at skabe retning, følgeskab og resultater. 

Dit udbytte med uddannelsen

Med udgangspunkt i din hverdag som leder lærer du dine egne styrker og udfordringer at kende. Du får indblik i, hvordan du motiverer og skaber tydelige rammer, så du når dine mål sammen med dine medarbejdere.

Du bliver bedre til at træffe beslutninger og håndtere de vanskelige ledelsessituationer, der typisk opstår. Og du får øget dine strategiske ledelseskompetencer til gavn for din organisation.

Udvid dit ledelsesmæssige handlerum:

  • Lær dine styrker at kende og få overblik over, hvordan du anvender dem bedst muligt
  • Få indsigt i gruppepsykologi og skab følgeskab om dine visioner
  • Lær at navigere i krydsfeltet af interesser i din organisation
  • Få personlig sparring ved individuelle samtaler med underviseren
  • Skab netværk blandt ligesindede ledere

Uddannelses indhold

Uddannelsen er bygget op omkring tre moduler af hver to dages varighed. I alt 6 dages undervisning. Derudover får du en personprofil med en tilbagemeldingssamtale, to webinarer og to telefoniske sparringssamtaler med underviseren. Der vil desuden være opgaver mellem modulerne, som løses individuelt eller gruppevis sammen med de øvrige deltagere.

Første modul afholdes som internat med overnatning, de øvrige to moduler afholdes som eksternat.

Modul 1 (2 dages internat): 

Med udgangspunkt i KompetenceProfilen får du indblik i dine styrker og udfordringer som leder. Du lærer, hvordan du anvender dine styrker optimalt i forskellige arbejdssituationer, og du får sat fokus på, hvordan du kommunikerer tydeligt, håndterer svære situationer og skaber positive relationer til andre. Du får styrket din personlige gennemslagskraft som leder og lærer, hvordan du bedst anvender din autoritet.  

Modul 2 (2 dages eksternat): 
Vi fokuserer på forskellige ledelsesmetoder, og du får redskaber til, hvordan du bedst motiverer dine medarbejdere, så de skaber resultater sammen med dig. Du får indsigt i gruppepsykologi og nogle af de mekanismer, der er på spil i medarbejdergrupper og teams. Og du lærer at udvikle dine medarbejderes potentiale og skabe følgeskab om dine visioner. Modul 3 (2 dages eksternat):
Med udgangspunkt i aktuelle cases lærer du at skabe udvikling og lede forandringer. Vi fokuserer på dine strategiske lederkompetencer, og du lærer at håndtere krydsfeltet af interesser i en organisation og navigere i krav og behov fra både ledelsen, medarbejderne og omgivelserne. Du arbejder med dine personlige ledelsesmæssige udfordringer og mål, og du får feedback og sparring. 

Personprofil

Inden uddannelsen udfylder du Garuda KompetenceProfilen. Det er en af markedets mest omfattende personprofiler, og den er et effektivt redskab til at få indsigt i dine egne og andres ressourcer, ligheder og forskelle. Inden modul 1 får du en telefonisk tilbagemelding på din profil. Det giver afsæt for en senere dialog om arbejdsopgaver, kompetencer og udvikling.

Webinar

Mellem hvert modul afholdes et webinar, hvor specifikke emner og ledelsesteorier gennemgås og diskuteres.

Individuelle sparringssamtaler

Både midt i og efter uddannelsesforløbet får du en telefonisk samtale med underviseren, hvor du har mulighed for at vende dine ledelsesudfordringer og få personlig sparring på dit lederskab.

Målgruppe

Lederuddannelsen henvender sig til dig, som har nogle års erfaring som leder af medarbejdere og nu ønsker at udvide dit ledelsesmæssige handlerum og styrke dine ledelsesmæssige kompetencer både på det personlige og det strategiske plan. 

Undervisere

Anne Birgitte Lindholm

Anne Birgitte er uddannet kemiingeniør og har flere coachuddannelser, ligesom hun er certificeret i en række udviklings- og profilværktøjer. Hun har 12 års erfaring som topleder og mellemleder i både privat og offentlig regi, senest som vicedirektør i Folketinget. Anne Birgitte er forfatter til tre ledelsesbøger og er direktør i konsulentvirksomheden PraxisConsult.

Jacob Steendahl Nielsen

Jacob har en Ph.D. i Operation Management og er desuden kandidat i Organisation og Strategi. Han er direktør for konsulentvirksomheden How Bizz og underviser bl.a. på Aalborg Universitet. Jacob har mere end 10 års erfaring med lederudvikling på både strategisk, taktisk og operationelt niveau og har arbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder.

Pris

Medlemspris: 30.500 kr. (ex. moms) 

Ikke-medlemmer: 33.900 kr. (ex. moms) 

Prisen dækker undervisning, Garuda KompetenceProfilen, profil tilbagemeldingssamtale samt to telefoniske sparringssamtaler, to webinarer, kursusmaterialer og forplejning – herunder ophold og overnatning på modul 1. 

Om udbyderen

Ledernes KompetenceCenter

Ledere og ledelse på dagsordenen

                                            Hos Ledernes KompetenceCenter står vi klar med personlig rådgivning og hjælper dig med at kortlægge dine eller din virksomheds behov. Vi er som de eneste i Danmark specialiseret...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Ledernes KompetenceCenter

Vermlandsgade 65
2300 København S

Få information

Udfyld formularen for mere information om Ledernes Lederuddannelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.
Kundecase
Niels-Jørgen Trandum, Facility a...

”Uddannelsen var skruet rigtig godt sammen. Underviseren var meget inspirerende, der var en åben dialog med de andre kursister og jeg fik rigtig mange ledelsesværktøjer med mig hjem”.

Læs mere
Ena Nielsen, Associate Director,...

”Jeg har fået fyldt op på alle parametre i forhold til ledelse og især har kurset åbnet mine øjne for, at det også er vigtigt at planlægge tid til at lede."

Læs mere