Søg kursus
Kursus

Specialpædagogisk Efteruddannelse

Kursuscenter Sputnik, i København
Længde
12 dage
Pris
18.900 DKK ekskl. moms
Næste startdato
17 marts, 2025 (+2 startdatoer)
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Kurset afholdes på
Dansk
Længde
12 dage
Pris
18.900 DKK ekskl. moms
Næste startdato
17 marts, 2025 (+2 startdatoer)
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Kurset afholdes på
Dansk
Få mere information om kurset

Fremragende kundekontakt

Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Specialpædagogisk Efteruddannelse

Specialpædagogisk Efteruddannelse i København

Kursuscenter Sputnik tilbyder en systemisk og narrativ efteruddannelse i specialundervisning og specialpædagogik. Uddannelsen er for ambitiøse lærere, pædagoger og lignende faggrupper, der ønsker at styrke deres socialpædagogiske og behandlingsmæssige kompetencer. 

Pædagogisk efteruddannelse i specialundervisning og specialpædagogik

Uddannelsen er særligt for dig, der ønsker nye redskaber til din praksis og et tydeligere sprog for dine pædagogiske valg.

Deltagerne er lærere og pædagoger, som arbejder i skoler, ungdomsuddannelser, klubtilbud, bosteder m.m. samt rådgivere og vejledere fra socialcentre, familietilbud, UU-vejledninger og lignende. 

Vi tager udgangspunkt i din dagligdag og giver et boost til din faglighed. Du bliver introduceret til konkrete cases, eksempler og nye redskaber kobles til systemisk og narrativ teori, og du får sprog til at reflektere over dine pædagogiske metoder.

På Specialpædagogisk Efteruddannelse får du:

  • En overbygning i specialpædagogik, der klæder dig på til at varetage specialpædagogiske opgaver. 
  • En tværfaglig efteruddannelse med et tæt fagligt netværk. 
  • Konkrete specialpædagogiske redskaber.
  • Et tæt fagligt netværk inden for det specialpædagogiske område.
  • Uddannelsesbevis, der dokumenterer dine kompetencer.

Vi forventer, at du forsøger at omsætte uddannelsens indhold i din dagligdag imellem de planlagte moduler for at få det fulde udbytte af uddannelsen. Vi arbejder aktivt med learning transfer - at omsætte uddannelsen i praksis - og anbefaler derfor at komme to eller flere fra afdelingen, hvis det er muligt.

Praksis-eksempler fra specialskoler, ungdomsuddannelser og bosteder

En pædagogisk efteruddannelse i Kursuscenter Sputnik er en efteruddannelse ind i praksis. Flere af vores kursister giver udtryk for, at de med uddannelsen får mulighed for at sætte ord på det, som de allerede gør i deres hverdag. De går fra intuition til faglighed. De får en faglig overbygning og et refleksionsrum, der giver dem udvidede handlemuligheder i svære situationer, og de får nye metoder i feltet af specialundervisning og specialpædagogik. 

Det indeholder efteruddannelsen

Den specialpædagogisk efteruddannelse er bygget op af seks moduler, som hver består af to sammenhængende kursusdage. Der er ca. en måned imellem hvert modul. Kontakt os gerne for at få de konkrete kursusdatoer.

  • Modul 1: Specialpædagogisk fundamen, systemisk og narrativ metode
  • Modul 2: Mentalisering i specialpædagogisk praksis
  • Modul 3: Narrative tilgange til relationsarbejde og familiearbejde
  • Modul 4: Positionering, teamforståelse og relationskompetence
  • Modul 5. Diagnoseforståelse, inklusion og normkritik
  • Modul 6. Professionel identitet og forankring i praksis

Uddannelsen varer i alt 12 dage

Den systemisk/narrative ramme er uddannelsens teoretiske afsæt. Det betyder, at du får mulighed for at reflektere over og udfordre din egen praksis.

Den systemisk/narrative model giver dig redskaber til:

  • ​​at kunne skabe nye fortællinger om dig selv og din målgruppe
  • ​at kunne bedrive selvledelse i en lærende organisation
  • ​at kunne analysere din position og bruge den professionelt
  • ​at kunne se helheder og sammenhænge
  • ​at kunne analysere, opstille hypoteser og intervenere efter dem
  • ​at turde blive klogere på dine og andres valg og fravalg hver dag

Sådan foregår den systemisk-narrative efteruddannelse

Uddannelsen består af oplæg, diskussion, gruppearbejde og refleksion. Du bliver desuden tilknyttet en læsegruppe/netværksgruppe, der mødes to halve dage i løbet af uddannelsen.  

Se også vores pædagogiske lederuddannelse

Du har nu mulighed for at tage en 1-årig pædagogisk lederuddannelse i Kursuscenter Sputnik. Uddannelsen varer 8 dage, og du bliver undervist af specialiseret psykolog Pia Laursen og Master i Uddannelsesledelse Jesper S.T. Larsen, begge med mangeårig erfaring fra praksis.  

Pædagogisk lederuddannelse

Vil du vide mere om vores specialpædagogiske efteruddannelse? 

Udfyld kontaktformularen herunder, hvis du gerne vil have hjælp til at tilmelde dig eller har spørgsmål. Det kan også være, du ønsker en uforpligtende snak om, om uddannelsen kunne være noget for lige præcis dig. 

Startdato

Vælg mellem 2 startdatoer

17 marts, 2025

  • Holdundervisning
  • København

3 november, 2025

  • Holdundervisning
  • København
  • Dansk

Målgruppe

  • AKT-lærere, specialskolelærere, folkeskolelærere. 
  • Inklusionspædagoger, socialpædagoger i skole, botilbud, klub eller lignende, pædagoger.
  • Socialrådgivere, UU-vejledere, andre vejledere, familieterapeuter, jobkonsulenter, mentorer.
  • Øvrigt socialfagligt eller sundhedsfagligt personale med interesse for specialområdet.

Undervisere

  • Søren Bjørn Larsen, autoriseret psykolog (cand.psych.), supervisor og VISO-specialist. Efteruddannet i narrativ teori og metode med mange års erfaring med narrativ terapi, gruppeforløb og supervision.
    Søren er sammen med Malik Alkendi gennemgående underviser og vært på uddannelsen. 

  • Malik Alkendi, uddannet lærer med systemisk-narrativ lederuddannelse. Til daglig underviser, VISO-specialist og leder. Har læst pædagogisk filosofi på DPU og er ved at gennemføre en diplom i ledelse. 

    Malik er gennemgående underviser og vært på uddannelsen og omsætter den teoretiske viden til praksisnære redskaber.

  • ​Pia Laursen, Cand.psych, ledelsescoach og supervisor, 3-årig systemisk specialistuddannelse fra Milanoskolen i Italien. Har mere end 20 års erfaring med undervisning og supervision i systemisk og narrativ teori og metode. 
    Underviser på tre af kursets moduler om systemisk-narrative tilgange, mentalisering og positionering. 

Pris

18.900 kr. ekskl. moms. Ved flere tilmeldte fra samme institution får de efterfølgende deltagere 10 % rabat.

Uddannelsen er bygget op af 6 moduler á to dage fordelt over syv måneder (dvs. i alt 12 kursusdage). Alle dage er fra 9-15 med forplejning i løbet af dagen samt mulighed for morgenmad fra 8.30. 

Datoer

Marts 2025

  • Modul 1: d. 17.-18. marts 2025
  • Modul 2: d. 24.-25. april 2025
  • Modul 3: d. 19.-20. maj 2025
  • Modul 4: d. 19.-20. juni 2025
  • Modul 5: d. 18.-19. august 2025
  • Modul 6: d. 25.-26. september 2025

Herudover ligger der to studiegruppemøder:

  • Studiegruppe 5. maj 13.00-15.30
  • Studiegruppe 23. juni 13.00-15.30

November 2025

  • Modul 1: d. 3.-4. november 2025
  • Modul 2: d. 4.-5. december 2025
  • Modul 3: d. 12.-13. januar 2026
  • Modul 4: d. 2.-3. februar 2026
  • Modul 5: d. 9.-10. marts 2026
  • Modul 6: d. 16.-17. april 2026

Herudover ligger der to studiegruppemøder:

  • Studiegruppe 15. december 13.00-15.30
  • Studiegruppe 24. februar 13.00-15.30

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Specialpædagogisk Efteruddannelse
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?

Gennemsnit 4,9

Baseret på 27 evalueringer
Evalueringer offentliggøres i henhold til vores evalueringpolitik.
Evaluer udbyderen her!
Maria Nygaard, Speciallærer
5/5
18 sep 2023

En god blanding af forelæsning og debat. Dejligt at få nye, faglige begreber på ens daglige arbejde.

Annemaria Chrøis, Underviser
5/5
18 sep 2023

Det har været super fedt. Dygtige undervisere, fedt hold, virkelig lækker mad - meget lærerigt!

Lisbeth Thomsen, Pædagog
5/5
18 sep 2023

Jeg har tilegnet mig et fagligt sprog for mine handlinger og min viden.
Højt fagligt niveau, trygt miljø og dygtige undervisere.

Kursuscenter Sputnik
Hejrevej 43 st
2400 København NV

Kursuscenter Sputnik tilbyder kurser og efteruddannelse i København for den erfarne lærer, pædagoger og mellemleder. Sputniks kurser og efteruddannelse bygger på den systemisk/narrative teori og metode. Vi arbejder professionelt og metodisk velfunderet med at skabe relationer, og vi inddrager metoder inden for...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret