Mentorkursus - bliv mentor for udsatte børn og unge
Mentorkursus hos Kursuscenter Sputnik
Sputniks mentorkursus er for dig, der er mentor for et barn eller en ung med særlige behov eller ønsker at være det.
Vi kommer omkring alle aspekter af jobbet som mentor, og du bliver rustet til at støtte barnet/den unge i den vanskelige overgang til ungdomsuddannelse og et mere stabilt liv.
Mentorkursets indhold og forløb
Sputniks mentorkursus er et grundkursus for mentorer og kommende mentorer. Kurset løber over fire eftermiddage à tre timer.
- Dag 1: Mentorrollen set ud fra en narrativ, systemisk og anerkendende teoriforståelse, børnenes og de unges vilkår og præmisser, tavshedspligt, tynde og tykke historier, eksternalisering
- Dag 2: Relationer og domæner, adfærd og forståelse af adfærd, inklusion, positionering, at kunne ændre sin historie
- Dag 3: Diagnosekendskab, viden om autismespektrumforstyrrelser og ADHD og metoder i samarbejdet
- Dag 4: Konflikthåndtering og forældresamarbejde, kommunikation, spørgsmålstyper, samarbejde med netværket, mentorernes vilkår
Det får du indsigt i på mentorkurset
Du får på mentorkurset:
- Indsigt i evidensbaserede pædagogiske metoder, som har vist gode resultater for børn og unge med særlige behov
- Kendskab til opbygning af relationer ud fra en psykologisk profil og adfærdsforståelse af barnet / den unge
- Introduktion til autisme og ADHD og diagnosespecifikke redskaber
- Konkrete handlemuligheder i vanskelige situationer
- Afklaring af din rolle og dine grænser som mentor, herunder kommunikationsformer og konflikthåndtering
Kurset afsluttes med signeret kursusbevis, hvor det fremgår, hvad deltagerne har gennemgået. Bemærk venligst, at kursusbeviser kun udleveres, hvis deltageren har deltaget i alle fire kursusgange.
Hvis du ønsker at tilmelde dig, kan du udfylde formularen herunder og skrive i beskedfeltet: "Jeg vil gerne tilmeldes". Så hjælper kursusudbyderen med det sidste.
Andre relevante kurser for dig, der arbejder med børn og unge
Systemisk-narrativ uddannelse - 1-årig specialpædagogisk efteruddannelse
ADHD- og AKT-kursus
Autisme-kursus
Konflikthåndteringskursus
Kursuscenter Sputnik tilbyder 10 % rabat på kursus nummer to, hvis man tilmelder sig flere kurser.
Målgruppe
Alle, der er interesserede i at arbejde med udsatte børn og unge, der har behov for støtte, hjælp og vejledning.
Underviser
Rene Kürstein, til daglig underviser og praktikkoordinator på Sputnik STU Hillerød, en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med autisme.
Rika Schierbeck, underviser til daglig på Skolen Sputniks afdeling på Bogholder Allé i Vanløse, en dagbehandlingsskole for børn med autisme og psykisk sårbarhed.
Pris
3.000 kr. ekskl. moms for fire eftermiddage á tre timer. Prisen er inkl. forplejning.
Ved flere tilmeldte fra samme institution får de efterfølgende deltagere 10 % rabat.
Kursuscenter Sputnik

Kursuscenter Sputnik – Kurser og efteruddannelse til specialområdet
Kursuscenter Sputnik tilbyder kurser og efteruddannelse i København for den erfarne lærer, pædagoger og mellemleder. Sputniks kurser og efteruddannelse bygger på den systemisk/narrative teori og metode. Vi arbejder professionelt og metodisk velfunderet med at skabe relationer, og vi inddrager metoder inden for...
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Kontaktinformation til Kursuscenter Sputnik
Kursuscenter Sputnik
Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?
Gennemsnit 4,8
Baseret på 14 evalueringerUdfyld formularen for mere information om Mentorkursus - bliv mentor for udsatte børn og unge

Uddannelsen har været et sted til eftertænksomhed og tanke om min egen virksomhed som lærer. Jeg har fået et rum til at evaluere på min egen praksis.
Morten Ravn, Lærer, Gentofte Ungdomsskole
Læs mere