Startdato
Kursusbeskrivelse
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse - online
- tag uddannelsen i dit tempo
For dig der ønsker fuld fleksibilitet igennem hele forløbet, har du mulighed for at vælge "Den netbaserede arbejdsmiljøuddannelse". Uddannelsen er på 22 timer og du får 6-7 uger til at gennemføre. I løbet af uddannelsen får du en grundig oplæring. Du bliver stillet praktiske opgaver, hvor du selv skal arbejde aktivt med arbejdsmiljøet i netop din virksomhed, så du fra starten får mulighed for at sætte din nye viden i spil.
Når uddannelsen foregår online, stiller det krav til god selvstændig planlægning og arbejdsdisciplin, men giver dig også stor fleksibilitet. Uddannelsen er først gennemført, når du har været igennem alle online-moduler/opgaver.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af 2 onlinemøder og 7 ugers adgang til vores online-læringsmiljø.
Netperioden er max. 7 uger - i perioden afholdes 2 onlinemøder á 2 timers varighed. På første kursusdag afholdes et onlinemøde, her introduceres du til systemet, hvor opgaverne afleveres og der skal udarbejdes en aktivitetsplan for din gennemførelse.
En uge efter opstart afholdes endnu et onlinemøde, hvor du vil få en gennemgang af emnerne:
- Love og regler
- Samarbejde om sikkerhed og sundhed
- Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
- Ansvar og roller
- Introduktion, instruktion
- Arbejdspladsvurdering (APV)
Herefter foregår resten af uddannelsen online og på egen hånd. Du har selvfølgelig mulighed for at kontakte din underviser under hele forløbet, hvis du har spørgsmål til stoffet. Men hovedansvaret for din læring ligger hos dig selv.
Når uddannelsen foregår online, stiller det krav til god selvstændig planlægning og arbejdsdisciplin, men giver dig også stor fleksibilitet.
Uddannelsen er først gennemført, når du har været igennem alle online-moduler.
Hvorfor er den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse interessant for dig?
Uddannelsen er obligatorisk for alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter samt ledere af arbejdsmiljøgrupper eller -organisationer senest tre måneder efter valget.
Det betyder ikke noget, hvilket fag, branche eller virksomhed, du kommer fra. I første omgang er det vigtigt, at du får en generel viden og forståelse for arbejdsmiljøområdet.
Uddannelsen afsluttes med en opgave, som tager udgangspunkt i din egen virksomhed, så du får mulighed for at arbejde effektivt og konkret med arbejdsmiljøet fra din egen hverdag.
Vi underviser ud fra anerkendte læringsstilsprincipper. Vores erfaring er, at vores kursister lærer, forstår og handler langt bedre, hvis vi ikke kun fortæller om arbejdsmiljølovgivningen, men vi i stedet arbejder med den i forhold til den enkeltes virksomhed.
Kun sådan kan vi sammen bidrage til et sundt og udbytterigt arbejdsmiljø.
Dit udbytte
Hvad kan den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse betyde for dig?
- Du bliver klogere på din egen rolle og ansvarsområder som AMR eller leder af arbejdsmiljøgruppen/-organisationen.
- Du lærer at effektivisere arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads
- Du får kendskab til de vigtigste pointer i arbejdsmiljøloven
- Du får konkret viden og værktøjer til at sikre en god sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
- Du får styrket din evne til at arbejde både strategisk og operationelt med arbejdsmiljøet
- Du får styrket din position over for ledelsen, så arbejdsmiljø bliver en del af virksomhedens samlede strategi
- Du lærer at motivere og involvere dine kolleger i at styrke arbejdsmiljøet
Målgruppe
Alle nyvalgte/udpegede medlemmer af arbejdsmiljøgruppen og arbejdsmiljøorganisationen i virksomheder med over ni ansatte.
OBS! Da uddannelsen foregår online er det vigtigt at du har en grundlæggende viden om brugen af digitale værktøjer.
Undervisningen foregår på Microsoft Teams og du vil til første onlinemøde få introduktion til, hvordan du bruger det i forbindelse med din uddannelse.
Der er altså her ikke tale om en grundlæggende introduktion til Microsoft Teams som platform.
Eksamen og diplom
Når du har gennemført uddannelsen får du og din arbejdsgiver tilsendt et kursusbevis, som er godkendt af Arbejdstilsynet og som skal kunne forevises Arbejdstilsynet på forlangende.
Pris
Kr. 3667,- eks. moms
Få information
Konventum Uddannelse er en del af Konferencecenteret Konventum. På dette smukke sted, som er bygget til undervisning og læring, arbejder vi med at udvikle og afholde kurser, seminarer og konferencer. Det gør vi primært for tillidsvalgte, undervisere og andre i...