Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse

Københavns Professionshøjskole Tagensvej
1 år
Åben uddannelse
København
Startdato: Kontakt os for startdato - København

Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse

Børns Vilkårs BørnerådgiverBørns Vilkårs Børnerådgiver

Forløbet er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole - Tagensvej, Børns Vilkår og Trygfonden. Forløbet består af 2 sammenhængende diplommoduler, og hvert modul svarer til 10 ECTS-point.

Initiativet til denne uddannelse er bl.a. opstået på baggrund af Børns Vilkårs erfaringer med samtaler med børn og unge og med afsæt i deres fokus på barnets perspektiv.

Det får du med Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse 

Udgangspunktet for denne uddannelse til børnerådgiver er barnets perspektiv og barnets interesser. Det teoretiske grundlag er blandt andet hentet i den socialkonstruktionistiske tradition med vægt på den systemiske og narrative tilgang, da disse tilgange understøtter opfattelsen af, at det ikke er barnet, der er problemet, når det udviser symptomer på at være udsat. Barnets symptomer skal derimod undersøges i dets konkrete kontekst.

Herudover tager børnerådgiveruddannelsen afsæt i en kritisk og refleksiv tilgang til forskellige perspektiver i det sociale arbejde, og vi fokuserer på den procesuelle tilgang til socialt arbejde med udsatte børn og unge.

Der lægges i forløbet særlig vægt på at styrke dine kompetencer i forhold til de korte støttende samtaler i hverdagen, fx samtaler med børn der mistrives, børn der venter på familiebehandling eller børn, der skal anbringes udenfor hjemmet.

Undervisere

Underviserne er erfarne, fagligt opdaterede og specialiserede inden for deres forskellige specialeområder. Der vil være gæsteundervisning ved udvalgte fagpersoner fra Børns Vilkår.

Målgruppe

Denne uddannelse til børnerådgiver er for alle, der arbejder med børn og unge, eksempelvis medarbejdere i SFO og klub, opholdssteder og døgninstitutioner, på skoler eller som frivillige i Børns Vilkår.

Uddannelse til børnerådgivereForudsætninger for deltagelse

Optagelse på uddannelsen forudsætter, at du har gennemført en kort eller mellemlang videregående uddannelse, som fx pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut eller ergoterapeut. Endvidere skal du kunne dokumentere mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Dispensation kan gives i særlige tilfælde, hvor du kan dokumentere anden relevant uddannelsesbaggrund eller erhvervserfaring.

Om modulerne på børnerådgiveruddannelsen

Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse

Modul 1: Inddragelse af børn, unge og familier, 10 ECTS

  • Børnesyn og barnets perspektiv
  • Barnet og dets kontekst – introduktion til det systemiske perspektiv
  • Barnet er ikke problemet – introduktion til det narrative perspektiv
  • Rettigheder og ansvar
  • Udsatte børn og barnet i familien
  • Omsorgssvigt
  • Skilsmisse
  • Sorg og krise

Modul 2: Samtaler med børn, unge og familier, 10 ECTS

  • Metoder og problemforståelse
  • Børnesamtalens formål og den professionelles ansvar
  • Samtale- og spørgeteknikker
  • Kommunikation til, om og med barnet
  • Konflikter
  • Barnets fællesskaber og mobning
  • Forældreinddragelse
  • Den professionelles egne reaktioner og perspektiver for mit videre arbejde

Pris

Priser 2018

Modul 1 - Inddragelse af børn, unge og familier: 10.900,- kr.  

Modul 2 - Samtaler med børn, unge og familier: 10.900,- kr.

Alle priser er ekskl. moms, da uddannelsen er momsfritaget.

Der tages forbehold for prisændringer, herunder ændringer af de bevillingsmæssige forudsætninger.

Københavns Professionshøjskole Tagensvej

Københavns Professionshøjskole Tagensvej

Københavns Professionshøjskole udbyder en bred vifte af efter- og videreuddannelser, udviklet i tæt tilknytning til de stærke faglige miljøer på vore grunduddannelser. Vi tilbyder alt fra korte kurser, diplom- og masteruddannelser til skræddersyede virksomhedsforløb. Hos Københavns Professionshøjskole har du følgende...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

 

Kontaktinformation til Københavns Professionshøjskole Tagensvej

Københavns Professionshøjskole Tagensvej

Tagensvej 18
2200 København N

Få information

Udfyld formularen for mere information om Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(4,0)
Baseret på 1 evalueringer
Se alle evalueringer