Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Akademiuddannelse i beskæftigelse

Københavns Professionshøjskole Tagensvej
3 år
Åben uddannelse
København
Startdato: Kontakt os for startdato - København

Akademiuddannelse i beskæftigelse

AU i beskæftigelse

En akademiuddannelse i beskæftigelse er målrettet dig, der gerne vil uddannes og specialiseres inden for beskæftigelsesområdet. Uddannelsen har til formål at bidrage til udvikling af din selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse inden for beskæftigelsesområdet.

Med vores akademiuddannelse i beskæftigelse kvalificeres du til at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for beskæftigelsesområdet samt varetage funktioner på specialistniveau inden for særlige dele af beskæftigelsesindsatsen.

Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse inden for beskæftigelsesområdet.

Tag en akademiuddannelse i beskæftigelse og få:

  • viden motivation, vejledning, kommunikation, aktivering, jobsøgning og differentierede brugergrupper
  • viden om beskæftigelsesområdets regelgrundlag
  • kompetencer til at indgå i professionelle samarbejder med borgere, virksomheder og andre interessenter
  • forståelse for beskæftigelsesmæssige indsatser og beskæftigelsesområdets organisering
  • mulighed for at udvikle din egen praksis i samarbejde med ledere og kolleger
  • evnen til at håndtere udviklingen og nye initiativer inden for det beskæftigelsesmæssige område

Akademiuddannelse i Beskæftigelse

Pædagogisk tilrettelæggelse

Fælles for alle moduler på AU i beskæftigelse er, at de er handlingsorienterede og, at der er samspil mellem din praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Vi lægger således vægt på, at din erfaring inddrages i undervisningen.

Udviklingen af dine faglige og personlige kompetencer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer som samtidig udvikler og understøtter personlige kompetencer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst.

Undervisningsformerne er desuden tilrettelagt i forhold til de forskellige modulers indhold samt din erfaring og forudsætninger. For eksempel veksler vi i undervisningen mellem studenteroplæg, studie- og diskussionsgrupper og praktiske øvelser.

Udannelsens opbygning og ECTS

Uddannelsen er normeret til 1 årsværk (60 ECTS point) og tilrettelagt som en deltidsuddannelse.

For at gennemføre uddannelsen skal du læse:

  • 2 obligatoriske fagmoduler
  • 3 valgfrie fagmoduler
  • 1 afgangsprojekt

Hvert modul tæller 10 ECTS point, og læser du alle 6 moduler, har du i alt erhvervet dig 60 ECTS og får en akademigrad (AU) i beskæftigelse. Denne er bl.a. adgangsgivende til flere diplomuddannelser.

Alle moduler samt afgangsprojekt afsluttes med eksamen.

Du vælger selv, om du vil læse enkelte moduler eller alle uddannelsens moduler. Vælger du at læse alle 6 moduler, kan du med fordel gøre det som et 3-årigt deltidsstudium.

Specielt til din arbejdsplads

Hele uddannelsen eller enkelte moduler kan også tilrettelægges specielt til din arbejdsplads, så uddannelsen adresserer jeres specifikke behov. Dette kræver et deltagerantal på minimum 15 medarbejdere, som også kan opnås ved at flere arbejdspladser, fx. jobcentre, slår sig sammen.

Pris

Pris per modul: 9.900 kr.

Pris for valgmodulet 'Ungeindsatsen - Opsøgende og gadeplans-baseret arbejde': 9.900 kr.

6 ugers jobrettet uddannelse: 23.002,74 kr.


Københavns Professionshøjskole Tagensvej

Københavns Professionshøjskole Tagensvej

Københavns Professionshøjskole udbyder en bred vifte af efter- og videreuddannelser, udviklet i tæt tilknytning til de stærke faglige miljøer på vore grunduddannelser. Vi tilbyder alt fra korte kurser, diplom- og masteruddannelser til skræddersyede virksomhedsforløb. Hos Københavns Professionshøjskole har du følgende...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

 

Kontaktinformation til Københavns Professionshøjskole Tagensvej

Københavns Professionshøjskole Tagensvej

Tagensvej 18
2200 København N

Få information

Udfyld formularen for mere information om Akademiuddannelse i beskæftigelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(4,0)
Baseret på 1 evalueringer
Se alle evalueringer