Hvorfor vælge KEA - Københavns Erhvervsakademi?
Statsanerkendte efteruddannelser med ECTS-point
Undervisere med praktisk erfaring fra erhvervslivet
Vægt på læring, du kan bruge med det samme - vi kombinerer teori og praksis
Kursusbeskrivelse
Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling
Vil du udvikle dine medarbejderes kompetencer? Mangler du effektive redskaber til at lede dine medarbejdere igennem lærings- og udviklingsforløb?
Brug relationer til at fremme læring
Gennem forløbet lærer du at facilitere relationer, som understøtter samarbejde, godt arbejdsmiljø og kvalitet. Du bliver kvalificeret til at anvende teknologier, metoder og data til at strukturere og udvikle relationerne.
Du vil lære at indgå i professionelle samtaler og relationer med medarbejdere og andre aktører. Du lærer også at forstå magt, motivation, læring og dynamik på gruppe- og individniveau.
Få ledelsesinformation som værktøj
Ledelsesinformation er data, som du kan bruge til at understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling, både individuelt og i grupper.
Det er altså et effektivt værktøj, du kan bruge til at sikre dine medarbejderes udvikling. Hertil er ledelsesinformation et anerkendt værktøj, som kræves i mange lederstillinger. Det vil dermed være med til at styrke din faglige profil i høj grad.
Dit udbytte
Fagmodulet gør dig i stand til at:
- Identificere, analysere og gøre brug af teorier og metoder til at indgå i professionelle samtaler og relationer med medarbejdere og andre aktører i og uden for organisationen
- Strukturere og udvikle professionelle relationer og samarbejde i egen organisation ve anvendelse af teknologier, metoder og data
- Anvende ledelsesinformation og metoder til at understøtte medarbejdernes læring og kompetenceudvikling, både individuelt og i fællesskaber
Undervisningsform
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger og kursusdage med dialog, diskussion, gruppearbejde, gruppeøvelser og individuelle studier.
Den ledelsespraksis, som du følger på arbejdet, indgår i undervisningen og de praksisorienterede opgaver, som er nerven i uddannelsen. Og teorier og metoder, som du lærer på uddannelsen, sætter du i spil på arbejdspladsen fra dag 1.
Tilsammen bliver skolen og arbejdspladsen dit laboratorium, hvor du eksperimenterer og reflekterer over egne handlinger, beslutninger og adfærdsmønstre som leder. Du vil opleve, at vekselvirkningen, som opstår imellem job og uddannelse, sætter turbo på din personlige og faglige udvikling som leder.
Målgruppe
Fagmodulet henvender sig til nuværende og kommende ledere i den offentlige og private sektor.
Fagmodulet er en del af Diplom i Ledelse.
Eksamen og diplom
Fagmodulet afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i et projekt på højst 24.000 anslag.
Der opnåes 10 ECTS.
Pris
Prisen for fagmodulet er 13.500 kroner eksl. moms.
I prisen er der inkluderet:
- Morgensnack
- Frokost
- Eftermiddagssødt
- Te og kaffe
Få information

Hos KEA - Københavns Erhvervsakademi tilbyder vi efteruddannelse på akademi- og diplomniveau. Vores uddannelser er erhvervsorienterede, og alle vores uddannelsesforløb tager udgangspunkt i din virkelighed. I undervisningen kobler vi teorien på, så du får nye perspektiver på dit arbejde og...