Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Diplomuddannelse i ledelse

KEA - Københavns Erhvervsakademi
Varierende længde
Diplomuddannelser
Ballerup

Diplomuddannelse i ledelse

Styrk dine lederkompetencer med en diplomuddannelse i ledelse

Diplom i Ledelse lærer dig at blive et endnu større aktiv for din virksomhed og dine medarbejdere. Der er fokus på det personlige lederskab, relationen til dine medarbejdere og hvordan du bedst kan agere indenfor din virksomheds strategi og målsætninger, og du bliver kvalificeret til at varetage alle ledelsesopgaver professionelt.

Uddannelsen er både teoretisk og praksisnær og afdækker forskellige processer i forhold til både medarbejdere og organisation. Uddannelsen giver dig viden og indsigt, der gør dig i stand til at forstå moderne og professionel ledelse - og handle derefter.

Dit udbytte

På uddannelsen vil du:

  • Udvikle dit personlige lederskab og blive bevidst om dine styrker og udfordringer.
  • Få viden og redskaber til at gennemskue en stigende kompleksitet i dit ledelsesrum og træffe beslutninger derefter.
  • Få et bredt perspektiv på ledelse i organisationer i forhold til omverdenen både nationalt og internationalt.
  • Få en række nye handlemuligheder i forhold til fx at motivere og inspirere medarbejdere og skabe energi og lyst til samarbejde i organisationen.
  • Få et stærkt netværk med andre ledere på tværs af brancher.

Indhold og opbygning

Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler (á 10 ECTS) og tre valgfrie moduler (á 5 ECTS), samt et afgangsprojekt på 15 ECTS point.

Undervisningen tilrettelægges sådan, at der tages hensyn til dine muligheder for at kombinere uddannelse med arbejde. Du kan vælge at tage enkelte fagmoduler, der har din særlige interesse eller en hel uddannelse ved at dele uddannelsen op og tage den over længere tid. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen inden for seks år. Så der er gode betingelser for også at tilpasse uddannelsen til dit privatliv og din fritid.

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, som du kan relatere til dit job. Det betyder, at du kan udvikle dig i dit professionelle arbejdsliv, samtidig med du læser på uddannelsen. Du vil opdage, at du kan bygge oven på din egen erfaring, opdage nye vinkler sammen med medstuderende og ikke mindst anvende din nye viden straks, du er tilbage på jobbet.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til ledere i det private erhvervsliv på tværs af brancher samt i den offentlige sektor, som gerne vil skabe nye karriereveje, videreudvikle sig som leder og arbejde professionelt med strategi, forandringsprocesser, kommunikation og projektledelse.

Optagelse

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. 

Pris

Prisen for diplomuddannelsen i ledelse varierer alt efter, hvordan du vælger at sammensætte uddannelsen.

Video

Om udbyderen

Hos KEA -  Københavns Erhvervsakademi tilbyder vi efteruddannelse på akademi- og diplomniveau. Vores uddannelser er erhvervsorienterede, og alle vores uddannelsesforløb tager udgangspunkt i din virkelighed. I undervisningen kobler vi teorien på, så du får nye perspektiver på dit arbejde og...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Kontaktinfo

KEA - Københavns Erhvervsakademi

Frederikkevej 8-10
2900 Hellerup


Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

Du vil måske også være interesseret i: