Kursusbeskrivelse
INTRODUKTION TIL BUSINESS PROCESS AUTOMATION
Lær hvordan du kan bygge bro mellem IT og forretning ved at automatisere of effektivisere arbejdsprocesser ved hjælp af RPA, Chatbots og AI-værktøjer.
De fleste organisationer i dag arbejder målrettet med Business Process Management ved at dokumentere, kommunikere og analysere deres arbejdsprocesser som del i deres strategiske, taktiske og operationelle indsatser.
I de seneste år er der kommet større fokus på arbejdet med Business Process Automation pga. den teknologiske udvikling indenfor teknologier som Robotic Process Automation (RPA), Chatbots og Artificial Intelligence (AI).
Kendetegnet ved de forskellige værktøjer, der kan bruges til Business Process Automation er, at de i mere eller mindre grad gør almindelige ikke tekniske forretningsbrugere (kaldet Citizen Developers) i stand til, at automatisere manuelle og tidskrævende arbejdsopgaver uden at være professionelle IT-udviklere.
Undervisningen på kurset er både interaktiv og praktisk. Du skal som deltager forvente at deltage aktivt f.eks. ved at dele egne eksempler, på hvordan anvendelsen af Business Process Automation værktøjer kan forbedre din hverdag som del af øvelser og aktiviteter. På den måde skabes et engagerende og dynamisk læringsmiljø.
Der er god tid til spørgsmål samt diskussion undervejs på dagen
På kurset får du som deltager en grundig introduktion til de forskellige værktøjer fra a-z. Efter kurset har du lært:
-
Hvordan Business Process Automation værktøjer som RPA, Chatbots og AI bruges til at forbedre og effektivisere forretningsprocesser.
-
Hvordan du anvender de forskellige værktøjer bedst muligt i arbejdet med Business Process Automation, samt hvilke begrænsninger du skal være opmærksom på.
-
Hvordan du skal forholde dig til de etiske og ansvarlige aspekter ved at bruge værktøjerne i jeres organisation.
Målgruppe
Deltagerprofilen for dette kursus er dig, som er beslutningstager i din hverdag. Du er fx leder, projektleder, Scrum Master, Product Owner, Forretningsanalytiker eller lignende.
Du vælger at deltage i dette kursus for at blive inspireret til, hvordan du kan anvende Business Process Automation i form af værktøjer som RPA, Chatbots og AI i din organisation.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med hverken programmering eller databehandling, da vi ikke skal arbejde med praktisk udvikling af løsninger på dette kursus.
Pris
Kurset koster 6.100 kr. og prisen er eksklusiv moms.
Få information

IT Universitetet i København tilbyder deltidsstudier til alle, der vil opgradere deres kompetencer indenfor it-området. Du kan vælge en Master i it med en skræddersyet specialisering, eller valgfrit sammensætte en diplomuddannelse blandt de udbudte kurser. Du kan også tage et...