Startdato
Kursusbeskrivelse
Kursus i digitalt lederskab
Alle virksomheder kan med digitalisering styrke deres leverancer og konkurrenceevne. Digitalisering ændrer ofte virksomhedens produkter, service og forretningsmodel. Det er derfor afgørende at it skaber værdi for virksomheden og fungerer som en vækstdriver frem for en omkostning.
At opnå succes med digitalisering kræver derfor digitalt lederskab, der forbinder IT med forretningen på et højt ledelsesmæssigt niveau.
Kursusbeskrivelse
Digitalt lederskab handler om dine kompetencer både som leder og som medarbejder. Du får en indsigt i, hvordan virksomheder drives og får en større forståelse for, hvordan digitalisering skaber værdi for forretningen. Det giver en praktisk forståelse af digitaliseringsudfordringerne for virksomheden.
Du får gode solide metoder til at drive it-projekter, men samtidig også en forståelse for de organisatoriske rammer for projekterne blandt andet gennem digital governance og business cases med fokus på gevinstrealisering.
Du bliver også i stand til at vurdere digitaliseringsindsatsen i forhold til ledelsessystemer, forretningsgange, organisation og virksomhedskultur. Det giver dig en forståelse og ikke mindst evnen til at bidrage til virksomheden udvikling af strategi og forretningsområder i en digitaliseret verden.
Samtidig får du terminologi og sprog til at tale forretning med ledelsen om emner som konkurrenceevne, strategi og økonomi samt effektivisering og innovation. Det gør, at du kan gå i effektiv dialog med den øvrige ledelse og topledelse om udviklingsveje, herunder brug af digitalisering som drivkraft.
Udbytte
- viden om og indsigt i sammenhængen mellem strategisk ledelse og digital ledelse.
- at bygge bro mellem forretning og digitalisering gennem digitalt lederskab.
- at anvende modeller til strategisk positionering og strategiudvikling: Trendanalyser, Værdikæder, Porters 5 Forces, Red/Blue ocean, Industry Life Cycle, Growth Matrix Strategy, BCG Growth Share Matrix, Balanced Scorecard og Strategy Maps
- udarbejdelse af forretningsmodel og value proposition.
- digital forandringsledelse og kulturforståelse, herunder disruptive forandringer i forretningsmodeller og IT-understøttelse.
- værdidrevet IT-governance, model for business-case for digitaliseringsprojekter, program- og projektrisikostyring.
- analyser af CIO’s udfordringer på kort og længere sigt.
Opbygning
Kurset er opbygget progressivt, så du først lærer at analysere interne og eksterne forhold. Dernæst lærer du om strategiarbejdet og til sidst lærer du at vurdere strategiens sammenhæng til ledelse og forretning.
Analyse
Først lærer du at analysere konkurrencesituationen og virksomhedens interne og eksterne forhold med udvalgte strategiske analysemodeller. Her arbejder du konkret med metoder og værktøjer til at analysere den nuværende konkurrencesituation. Der bliver lagt stor vægt på analyse og en praktisk forståelse af de digitaliseringsudfordringer, som virksomheder befinder sig i.
Strategi
Herefter lærer du at udvikle forskellige strategiske anbefalinger til at styrke forretningen og vurdere dem i sammenhæng med virksomheders ledelsessystemer, forretningsgange, organisation og virksomhedskultur samt digitaliseringsindsats. Du får metoder til udvikling af forretningsmodeller, hvor digitalisering indgår som en væsentlig drivkraft.
Implementering
Endelig skal forandringerne implementeres. Her bliver du klædt på til at gå i effektiv dialog med virksomhedens øvrige ledelse og topledelse om virksomhedens udviklingsveje, herunder anvendelse af digitalisering som drivkraft. Du får gode solide metoder til at drive it-projekter og får en forståelse for de forretningsmæssige rammer, som projekterne indgår i blandt andet gennem digital governance og business cases med fokus på gevinstrealisering.
Detaljer
Kurset foregår på dansk. Der er ingen eksamen, men alle deltagere får et kursusbevis, når kurset er gennemført.
Målgruppe
Kurset henvender sig til nuværende og kommende digitale ledere enten inden for den private eller offentlige sektor. Fx ledere af it-afdelinger, it-konsulenter, digitaliseringschefer, it-projektledere, rådgivere på it-områder, projektansvarlige, projektledere eller lignende.
Adgangskrav og tilmelding
Kurset udløser ikke ECTS-point og knytter sig ikke til IT-Universitetets øvrige uddannelser. Derfor er der heller ingen adgangskrav til kurser under ITU Professional Courses.
Pris
Der er deltagerbetaling på kurset, som koster 20.000 kroner. Prisen er eksklusiv moms.
Du kan søge om gratis deltagelse på kurset via finanskompetencepulje.dk, hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.
Få information

IT Universitetet i København tilbyder deltidsstudier til alle, der vil opgradere deres kompetencer indenfor it-området. Du kan vælge en Master i it med en skræddersyet specialisering, eller valgfrit sammensætte en diplomuddannelse blandt de udbudte kurser. Du kan også tage et...
Udtalelser
Tidligere kursist og Senior Project Manager ved PrimeServ i MAN
"Kurset hjalp mig med at flytte mig på strategisiden og gjorde det klart for mig, hvad nye mekanismer og muligheder ved digitalisering betyder for strategiarbejdet"