Vis finduddannelse.dk som: Mobile

HD 2. del - Regnskab og økonomistyring (HD-R)

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Herning
Længde: 2 år
Kurset afholdes på: Dansk
Sidste ansøgningsfrist: 1. juli
Kursustype: Åben uddannelse
Sted: Herning
Uddannelsens hjemmeside: Link
Pris: 60.000 DKK ekskl. moms

Kursusbeskrivelse

Tag HD 2. del i Regnskab og økonomistyring

Formålet med specialiseringen i Regnskab og Økonomistyring er at give dig kompetencer til at analysere og løse regnskabsmæssige og økonomiske problemstillinger på strategisk, taktisk og operationelt niveau. Du vil derved kunne deltage i løsningen af komplicerede problemstillinger i praksis vedrørende virksomheders økonomiske styring og eksterne rapportering.

HD 2. del i Regnskab og Økonomistyring er relevant for dig, hvis du varetager eller ønsker at varetage løsningen af typiske arbejdsopgaver i virksomheders økonomi- og finansfunktioner, såsom konsulent eller revisor.

Med en HD-specialisering i Regnskab og Økonomistyring kan du varetage jobfunktioner som økonomichef, regnskabschef, controller, rådgiver inden for virksomhedens økonomistyring og de dertilhørende systemer eller karriereudvikling, revisor, erhvervsrådgiver i finansiel virksomhed eller IT-konsulent.

Udbytte

Gennem HD-studiet i Regnskab og Økonomistyring opnår du kompetencer til at tage ansvaret for en virksomheds økonomistyring og aflæggelse af det eksterne regnskab og kendskab til de dertil hørende systemer.

Du bliver i stand til at danne dig et overblik over en virksomheds økonomiske situation og gå i dybden med de dele af virksomhedens organisatoriske og strategiske økonomiske forhold, der trænger til forbedringer gennem systematisk analyse og udvikling.

Desuden bliver du kvalificeret til at tackle virksomhedens strategiske og organisatoriske problemstillinger.

5. semester

  • Eksternt regnskab
  • Strategisk ledelse

6. semester

  • Økonomistyring
  • Skatteret

7. semester

  • Valgfag
  • Valgfag
  • Seminar

8. semester

  • Afhandling


Undervisningsform

I Herning foregår undervisningen tirsdag kl. 17.00-20.30 og lørdag kl. 8.30-14.00 .

Undervisningen består af perspektiverende forelæsninger, der kombineres med bearbejdning af cases og diskussioner heraf.

Studieformen er fleksibel, klasseundervisning suppleres med e-læring, hvor studerende og undervisere fremlægger og diskuterer problemstillinger og cases.

Forelæsningerne videooptages, så den studerende har mulighed for at se eller gense forelæsningen, når der er tid eller behov for det.


Pris

Prisen for en samlet HD 2. del er 60.000 kr.


» Kontakt BTECH her for mere information

Er du interesseret i at vide mere om kurset - eller ønsker du at tilmelde dig?

Adgangskrav - HD 2. del

Du har adgang til HD 2. dels modulerne, hvis du har bestået en af følgende uddannelser:

  • HD 1. del
  • Erhvervsøkonomisk Bachelor (HA, HA(dat.), HA(jur.), HA(int.),  HA(fil.), HA(kom.), HA(mat.) og BScB))
  • Markedsøkonom
  • Finansøkonom
  • Markedsføringsøkonom med særlig HD-fagpakke. HD-fagpakken består af valgfagene Statistik og Driftsøkonomi.*
  • Akademiuddannelsen i International Handel og Markedsføring med bundet fagvalg og supplement. Dette omfatter modulerne Erhvervsøkonomi, Global økonomi, Statistik og Erhvervsret.*
  • Akademiuddannelsen i Økonomi- og Ressourcestyring med bundet fagvalg og supplement. Dette omfatter modulerne Erhvervsøkonomi, Global Økonomi, Statistik og Erhvervsret.*
  • Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning med linjespecifikke krav
  • Finansbachelor
  • Business Controller/Financial Controller. Ved start på uddannelsen som Financial Controller før august 2013 skal valgfaget Videregående Dataanalyse være bestået. Alternativt skal Dataanalyse på HD 1. del være bestået. Der er ingen suppleringskrav for studerende, der har påbegyndt uddannelsen Financial Controller fra og med august 2013. 
  • Jordbrugsteknolog med suppleringskrav (her kommer snart en beskrivelse af suppleringskravene)

* Der stilles krav om supplerende kursus i erhvervsøkonomisk metode, som skal bestås forud for eller senest sammen med 3. semester på HD 2. del. Erhvervsøkonomisk metode er et fag fra HD 1. del, 3. semester. 

Krav om erhvervserfaring

For optag på alle 2. dels-specialiseringer gælder at uanset, hvilken uddannelse du har, skal du desuden sideløbende eller efter den adgangsgivende eksamen have haft mindst to års relevant erhvervserfaring.

Som relevant erhvervserfaring regnes først og fremmest arbejde, som giver indblik i en virksomheds økonomiske og organisatoriske funktioner.

Anden erhvervserfaring kan dog også godkendes, men her kun hvis du varetager det pågældende arbejde, fordi du har en videregående uddannelse.

Om udbyderen

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Herning

Aarhus Universitet i Herning

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (BTECH) udbyder en række forskningsbaserede fulduddannelser samt praksisnære deltidsuddannelser. Instituttets faglige fokusområde er strategisk ledelse, erhvervsøkonomi, iværksætteri og teknologibaseret forretningsudvikling. Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (tidligere AU Herning) har ca. 1.800 studerende (ca. 1.100 fuldtidsstuderende...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Herning

Få information

Udfyld formularen for mere information om HD 2. del - Regnskab og økonomistyring (HD-R)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.