Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Man skal turde at udfordre sig selv

Thomas Heilskov

 

 

 

Man skal turde at udfordre sig selv

”Hvis man skal være en dygtig leder, skal man turde udfordre sig selv. Hvis man flytter sig som leder, så flytter man i bund og grund også den virksomhed man er en del af”, udtaler Thomas Heilskov, der til dagligt er områdedirektør for erhverv i Salling Bank.

Og at Thomas Heilskov ikke er bange for udfordringer, var én af grundene til, at han valgte at gennemføre Foldberg Lederkursus. ”Jeg har været leder i banksektoren i over 10 år og herudover taget en Master i Ledelse. Så jeg har dygtiggjort mig meget inden for mit eget felt, når det kommer til forretningsledelse, implementering og teorier. Men jeg syntes, at jeg manglede at få arbejdet med mig selv og de svagheder, som jeg godt tør indrømme at jeg havde. Foldberg Lederkursus lærte mig at få arbejdet med mine svagheder, så de i dag er blevet til styrker. Og de styrker, jeg i forvejen besad og var stolt af, er jeg blevet endnu skarpere på at bruge, når jeg sætter mig mål her i livet”.

Nu arbejder jeg med en 80/20 grænse

”Som leder er man ofte født nysgerrig af natur. Nysgerrigheden er ens ”drive” i livet, der gør at man konstant presser sig selv til at lære nyt og mere, involverer sig og skaber fremgang. Men samme nysgerrighed kan også gøre det svært for én at sige fra, hvis man får gabt over for meget. På Foldberg Lederkursus har jeg fået lært mine egne begrænsninger at kende. Nu arbejder jeg ud fra et princip der hedder en 80/20 grænse. Firs procent af min tid er fyldt op med karriere, målsætninger der skal nås, møder og andre fastsatte, arbejdsmæssige gøremål.

De sidste tyve procent vælger jeg at sætte af til de mange andre vigtige ting i mit liv, som i det store hele også er med til at definere, hvem jeg er. Dette gælder især familie, bestyrelsesarbejde og privatliv. Hvis man ikke kan finde en stabil balance mellem privatliv og arbejdsliv, så er det svært at rumme begge dele samtidig.
Det værste der kan ske for et menneske, at man mister overblik og tingene vælter.

At tage sig selv alvorligt som leder og tillade at også jeg har en grænse for, hvad jeg kan overkomme, har givet mig en større selvindsigt og ro. Jeg har fået lært vigtigheden i at kunne prioritere og dermed bevare overblikket i en hektisk hverdag. I det store hele har jeg fået fødderne plantet solidt i jorden, så der skal meget til at bringe mig ud af balance. Det er styrke for enhver leder!”

Det skal være sjovt at være leder

Thomas Heilskov lærer også gerne fra sig ift. medarbejderne, fordi han kan se, at de tillærte værktøjer han har fået igennem lederkurset virker.

”Jeg coacher mine medarbejdere i at håndtere problemstillinger og i det hele taget løse konflikter bedre. De færdigheder, der hjælper mig og gør mig mere handlekraftig som leder, deler jeg selvfølgelig gerne ud af. Den største gave er at lære fra sig og se sine medarbejdere udløse deres fulde potentiale. Det er det, der gør det sjovt at være leder. Og det gavner bestemt også virksomheden at have medarbejdere, der præsterer godt, fordi de er glade for at gå på arbejde”, siger Thomas Heilskov med et smil på læben.




Læs mere om Lederkurser

Bestil information


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med Foldberg kurser og høre mere om deres uddannelser.

Få nyheder, trends og insight
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i uddannelsesmarkedet samt inspiration til kommende kompetenceudvikling!