Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Kurset har givet mig en ro, jeg ikke tidligere har kendt

Dan Otkjær Henriksen

 

 

 

Kurset har givet mig en ro, jeg ikke tidligere har kendt

”Mange lederkurser har kun fokus på ledelsesprincipper, der skifter fra dag til dag, alt efter hvad der er populært i tiden her og nu. Jeg søgte i stedet noget ”langtidsholdbart”, der ikke kun udviklede mig som leder men også styrkede mig som person. Derfor valgte jeg Foldberg Lederkursus, fordi det netop fokuserer på begge dele.

Jeg er jo ikke en person, der tager en maske på hver morgen, inden jeg går på arbejde. Det at være en god og synlig leder betyder for mig, at man skal turde vise hvem man er, hvilke holdninger man har, og hvilke værdier man kan stå inde for. Man skal med andre ord turde investere sig selv i sit job! Og det tør jeg, for jeg har efter kurset fundet en ballast og ro, som jeg ikke tidligere har kendt. Roen gør, at jeg hviler enormt meget i mig selv, og det skinner igennem i alt, hvad jeg gør i dag. Der skal derfor meget til for at ryste mig eller bringe mig ud af fatning, og mister jeg en sjælden gang balancen, så har jeg lært, hvordan jeg hurtigt kommer tilbage på benene igen".

Mine medarbejdere bemærker de positive forandringer

"Jeg elsker mit arbejde, og det ligger mig meget på sinde at skabe et miljø her på skolen, hvor både medarbejdere og børn trives. Men når man arbejder med mennesker og vil dem det bedste, så kan man ind imellem blive lidt for følelsesmæssigt påvirket, hvis f.eks. en medarbejder eller et barn ikke har det godt. Når man får sine egne følelser i klemme, kan det være svært at bevare det overblik, der ofte skal til for at løse et problem. Men dette har jeg fået gjort op med på kurset, og det har i den grad styrket mig som leder.

Mine medarbejdere siger, at jeg er blevet en mere tydelig leder, der har nemmere ved at navigere igennem konflikter, tage svære beslutninger og markere sine holdninger. Det giver i sidste ende også ro til dem, fordi de ved hvor de har mig, og hvilke forventninger jeg har til vores samarbejde i dagligdagen.

Den afklarethed, som roen giver mig, har gjort mig til en stærkere person og en mere handlekraftig leder, og derfor har Foldberg Lederkursus ikke kun været til gavn for mig men også for mine medarbejdere og skolen i det hele taget – og så selvfølgelig min familie, der får en person med et større overskud ind af døren hver dag, når jeg kommer hjem fra arbejde”.

Èt år på kursus giver læring for livet

”Grunden til at jeg har lært så meget i løbet af bare ét år er, at kurset strækker sig over længere tid. Kurset bliver en fast del af ens liv, og det bliver en del af ens identitet, at man er afsted en gang om måneden. Når jeg tidligere har været på et andet kursus, der måske strakte sig over 3 dage, så plejede jeg at leve højt på det et par dage efter at jeg var kommet hjem, og så blev det hurtigt hverdag igen. Men med Foldberg Lederkursus får man ikke lov til at glemme det man lærer. Man falder aldrig tilbage i den ”gamle” rutineprægede hverdag igen, når man igennem ét år løbende bliver fodret med nye input.

Herudover kommer den personlige sparring mellem kursusdagene, der gør, at man bliver holdt op på at bruge det man lærer og får integreret dette i ens dagligdag. På den måde udvikler man sig i et passende tempo og finder nye veje at navigere igennem livet på”.




Læs mere om Lederkurser

Bestil information


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med Foldberg kurser og høre mere om deres uddannelser.

Få nyheder, trends og insight
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i uddannelsesmarkedet samt inspiration til kommende kompetenceudvikling!