Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Afklarethed og åbenhed giver overskud

Kasper Kristiansen

 

 

 

Afklarethed og åbenhed giver overskud

Som ejerleder af et større byggefirma har Kasper Kristiansen mange bolde i luften i det daglige. Han skal kunne holde fokus på éen bold uden at tabe de andre på gulvet.

- Vi havde været igennem et par år under finanskrisen, hvor vi var lidt pressede. Jeg havde da mine tvivl, om jeg nu gjorde det godt nok. I dag er jeg mere afklaret med, at jeg ikke skal frustrere over ting, som jeg ikke kan gøre noget ved, men i stedet finde og fokusere på de områder, som jeg har ansvaret for, og som jeg kan påvirke. Gør man sit bedste, er det faktisk godt nok. Den afklarethed har jeg har fået med mig fra Foldbergs Lederkursus, fortæller Kasper Kristiansen.

Lederkurset har givet Kasper Kristiansen gode metoder og værktøjer til specifikke opgaver i virksomheden – som hvordan han forbereder sig optimalt til et møde. Hvad enten det drejer sig om svære forhandlinger med en kunde, eller det drejer sig om hans egne medarbejdere.

- Det er ikke helt ligegyldigt. Er jeg ordentligt forberedt og afklaret, har jeg tid og overskud til at tage det ekstra, der kommer, pointerer han – og jeg kan bedre være i det og tage tingene i den rækkefølge, de kommer.

Medarbejderne fortjener anerkendelse

Efter kurset har Kasper Kristiansen fået mere fokus på, at medarbejderne er rygraden i hans firma.

- I det daglige kan man godt komme til at glemme det, fordi man er optaget af kunderne og de sager, der skal ”sælges”. Men det hele står og falder jo på dem, der skal udføre opgaven bagefter, siger Kasper Kristiansen.

I dag forsøger han i højere grad at komme ud på byggepladserne og møde sine medarbejdere i øjenhøjde.

- Det er vigtigt, og det skal jeg fortsat arbejde med. Medarbejderne fortjener anerkendelse. De skal mærke, at jeg vil dem, og at jeg er der 100 procent, når jeg er der, siger han.

Større åbenhed

- Personligt er jeg blevet mere nærværende og åben for nye ting. Jeg er blevet bedre til at møde folk og ikke bare lukke af og dømme på forhånd. Der er jo mange forskellige måder at gøre tingene på. Den personlige sparring mellem kursusforløbene har været vældig god til at holde gang i den proces, der bliver taget hul på, men ikke mindst har det været berigende og inspirerende at møde de andre deltagere, beretter Kasper Kristiansen, - vi kom fra vidt forskellige baggrunde og kunne udveksle erfaringer. Det er næsten det, der har givet mest.

Kæmpe optur

Under kursusforløbet bliver deltagerne også sat i uvante situationer, som de ikke på forhånd havde set sig selv i.

- Det har været grænseoverskridende. Jeg er overrasket over mig selv. Jeg kunne flere gange sige: Godt klaret! En kæmpe optur for mig personligt, beretter Kasper Kristiansen, der undervejs satte sig det personlige mål, at han ville rejse til Berlin – alene - og gennemføre Berlin Maraton. Ikke blot for den fysiske udfordrings skyld, men også for at teste sin åbenhed over for andre mennesker.

På alle planer blev det en succesfuld oplevelse, som gav overskud.

- Det smitter af på alt det andet. Både familien og i driften af min virksomhed, siger Kasper Kristiansen.




Læs mere om Lederkurser

Bestil information


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med Foldberg og høre mere om deres uddannelser.

Få nyheder, trends og insight
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i uddannelsesmarkedet samt inspiration til kommende kompetenceudvikling!