Viser 1-20 af 57
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 57
1
2
3

Et offshore kursus åbner døre for din karriere 

Bliv klar til en offshore karriere med de rette certifikater. Du får vigtige kompetencer til at fungere på en meget dynamisk arbejdsplads. Offshore arbejde er ikke uden risici, og derfor er det nødvendigt, at du får de rigtige værktøjer til at håndtere arbejdet og være en god og kompetent kollega.

Kurserne dækker brandslukning, førstehjælp, personlig sikkerhed, evakuering, helikoptersikkerhed, arbejdsmiljø, stress, risikoanalyser, skadebegrænsning mv. På kurserne udstedes der anerkendte certifikater, såsom Bosiet, HUET, BOSC og FOET.

Få de rigtige værktøjer med et offshore kursus

Mange offshore kurser - mange kompetencer

Uanset om du overvejer at starte en karriere,  eller du allerede er en fast del af offshore branchen, så er kurser inden for offshore vigtige for dig. Med et offshore kursus får du de nødvendige kompetencer til at arbejde under ekstreme forhold. Offshore kurser indebærer mange former for kompetencer såsom sea survival kurser, kurser i systemtilladelser og forskellige kurser i basic training.

Du kan finde offshore kurser på mange forskellige fagniveauer, således at du kan finde det rigtige kursus til dine behov og dit faglige niveau. Kurserne tilbydes af flere udbydere, privat men også som AMU-kurser, og nogle kan du tage via e-learning. Du kan læse mere om efterspørgslen efter offshore kurser i vores interview med AMU-Vest.

Baggrund for offshore industriens vækst

Olie, gas og vind hører til de industrier/sektorer med den hurtigste udvikling på det globale marked. Offshore industrien oplever enorm vækst, og alle forudsigelser viser, at den vil fortsætte. De største olie reservoirer ligger i Nordamerika og Mellemøsten, mens transnationale operationer vedrører nationale og multinationale aktører på alle kontinenter.

Udnyttelsen af naturressourcer, de komplekse faser af produktets raffinering, overvågningen og transporten vedrører en kompleks række af beslutningsstrukturer og specialiserede fagfolk i alle operationer.

Et offshore kursus i olie og gas industrien er drevet af det globale marked og er designet til at opfylde kravene om den optimale ledelsestruktur, der kan formå at varetage sikkerhed i operationerne - også i et marked med intens konkurrence. Danmark er blandt de førende lande inden for havvindmøller og gasproduktion. En branche, der samlet bliver betegnet som offshore industrien.

Offshore industrien mangler ofte arbejdskraft

Derfor er der også brug for dig "offshore"! Første skridt til en spændende fremtid i Nordsøen er naturligvis offshore kurser. Der er nemlig mange muligheder for at finde et anderledes, afvekslende arbejde inden for offshorebranchen.

Hvis du drømmer om et job på Danmarks olie- og gasplatforme eller i vindmølleindustrien, er det nødvendigt at have gennemført de rigtige offshore kurser. Specielt offshore kurser inden for sikkerhed er helt afgørende for dig, der skal arbejde på enten boreplatform, havvindmøller eller lignende. Læs vores interview med Ulrik og hans karriere i offshorebranchen.

Offshore kurser til alle faggrupper

Der er offshore-kurser til alle faggrupper, som sætter fokus på sikkerhed og specifikke kvalifikationer til livet langt ude på havet. På et offshore kursus kan du blandt andet uddanne dig inden for offshore teknologi, reparationer og vedligeholdelse af maskiner og til at servicere mandskabet i de små samfund ude i Nordsøen. Der er altid brug for en bred vifte af dygtige medarbejdere på boreplatforme og oliefelter.

Ud over offshore- arbejderne, som tager sig af tekniske opgaver, er der også behov for faggrupper som blandt andre altmuligmænd, malere, stilladsarbejdere, kokke, rengøringspersonale og sygeplejersker. Selvom dette personel ikke er involverede i det tekniske arbejde, er det vigtigt at de har gennemgået en form for uddannelse, således at de er klar til at indgå i samarbejdet. Her kan de blive klædt godt på med et offshore kursus. 

Tip: Hvis du vil vide mere om det at arbejde offshore, så læs vores guide her.

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Find et kursus, du er interesseret i


Send en forespørgsel


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen

Underkategorier
Relaterede kategorier
epoxy   gwo   stillads   bosiet   HUET