Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Certificeret Procesfacilitator

EVOKE
Længde: 10 dage
Heltid/deltid: Deltid
Kursustype: Åben uddannelse
Sted: Sjælland
Uddannelsens hjemmeside: Link
Udbyder: EVOKE plus
Startdato: 11-09-2019 - Sjælland
Pris: 26.750 DKK ekskl. moms

Kursusbeskrivelse

Procesfacilitator

Certificeret Procesfacilitator

Kvaliteten af de resultater, du skaber sammen med andre mennesker, afhænger af dine proceskompetencer. Hvordan kan vi skabe mere ejerskab, effektivitet og glæde i og omkring den daglige drift og udvikling? Hvad kræver det på et personligt plan at stå i orkanens øje og tage ansvar for hverdagens udviklingsprocesser gennem faciliterende lederskab?

Dit udbytte

Procesfacilitator uddannelsen er baseret på mere end 20 års erfaring i at omsætte anerkendt facilitering og procesledelsesteori til anvendelig praksis for dig, der står med fingrene direkte i i hverdagens udfordringer. Du kan forvente en høj faglig standard og et forløb, der er designet ud fra de bærende faciliteringsprincipper. Frem for blot at lære om procesledelse og facilitering, vil du som deltager mærke og opleve facilitering på egen krop gennem hele forløbet. Du kan forvente et transformerende udbytte på både et personligt og organisatorisk plan, ligesom du vil forventes at være parat til at udfordre dig selv og eksperimentere med din egen forståelse og tilgang til din organisation, samt undersøge dine antagelser om ledelse, grupper og processer.

Når du har gennemført forløbet, får du et certifikat på, at du har gennemført et forløb, som er baseret på de kompetencer og standarder, som er internationalt anerkendt under IAF.

På EVOKEs procesfacilitator uddannelse arbejder vi på tre fronter:

  • Med metoder og værktøjer til komplekse forandringsprocesser og organisationsudvikling gennem dialog og fordybelse
  • Med personlig selvindsigt og transformation som det bærende princip for at kunne katalysere udvikling og forandring med andre
  • Med metoder og værktøjer til at holde dialogiske rum i grupper, hvad enten det er til de vanlige møder eller til specielle arrangementer, workshops eller temadage

procesfacilitator

Overordnede mål og indhold

Udviklingsforløbet er praktisk og konkret i sin tilgang og baserer sig på et systemisk anerkendende fundament, samt IAF’s retningslinjer for professionel og etisk håndtering af grupper.

At håndtere mennesker i udviklingsprocesser, møder og i grupper på en inspirerende, professionel og effektiv måde, er en uvurderlig efterspurgt kompetence. Uddannelsen sætter fokus på, hvordan du personligt forholder dig til det at lede og gennemføre hverdagens mange processer; eksempelvis personalemøder, små og store seminarer såvel som andre af organisationens team- og udviklingsmøder.

Målet med uddannelsen er at styrke og udvikle din bevidsthed og kompetencer til at lede og facilitere gruppeprocesser, så du i samarbejde med gruppen skaber bedre og mere succesfulde resultater, udvikling og trivsel gennem engagement, ejerskab og fælles fokus.

IAF har defineret seks overordnede kernekompetencer som den professionelle og etisk ansvarlige facilitator bør forholde sig til og løbende udvikle sig omkring. Vi ser disse som hjørnestenene i uddannelsen sammen med din personlige udviklingsrejse. Tilsammen sætter de rammen for uddannelsens indhold og mål.

  1. At skabe en samarbejdende klientrelation 
  2. At planlægge en passende proces
  3. At skabe og vedligeholde et deltagende miljø 
  4. At guide gruppen til passende og brugbare resultater
  5. At opbygge og vedligeholde professionel viden
  6. At modellere positiv professionel adfærd

Vi vægter nærvær og tiden til personlig feedback højt. Derfor holder vi deltagerantallet på maksimalt 15 deltagere pr. hold, og vi er to undervisere på alle moduler.

Undervisning i charmerende rammer

Forløbet er tilrettelagt, så det bidrager til både faglig og personlig udvikling. For at understøtte et kreativt stimulerende læringsrum har vi fravalgt den klassiske konferencepakke og valgt at invitere dig som deltager med på en rejse i nogle mere uformelle men fantastisk charmerende rammer, hvor naturen, nærværet og dybden får mere plads. Med andre ord et understøttende lærings- og frirum i en ofte travl hverdag.

Målgruppe

Udviklingsforløbet henvender sig til ledere, koordinatorer, konsulenter, projektledere, undervisere og procesledere som ser et behov for professionelt at kunne designe og gennemføre samarbejdsprocesser, møder, arrangementer, temadage og workshops.

Pris

Kursusprisen er: 26.750 kr. ekskl. moms.

Prisen inkluderer:

  • Ophold og forplejning samt overnatning på dobbeltværelse (enkeltværelse med tillæg på 500 kr./modul ex moms). Der tilbydes samlet 10% rabat såfremt man er flere, der tilmelder sig samtidig fra samme organisation. 
  • Undervisning alle 10 dage

Til kursusprisen skal påregnes udgift til transport (deltagerne inviteres til at arrangere samkørsel) og egen anskaffelse af de to grundbøger (koster i alt ca. 580 kr.).

Tilmelding finder sted efter først-til-mølle princippet, er bindende, og betaling sker forud for uddannelsens start, medmindre andet er aftalt.

Afmeldingsbetingelser: Ved evt. afmelding refunderes 50% af deltagerprisen, såfremt afmelding sker senest 1 måned før uddannelsens start.

Om udbyderen

EVOKE

I EVOKE er vi samlet om at fremme livgivende samtaler, relationer og fællesskaber. Vi tror på, at det er muligt at opbygge velfungerende team og organisationer og en stærk forretning – samtidig med, at vi bidrager til en bæredygtig verden....


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

EVOKE

Nordre Strandvej 115, 1. Sal
3150 Hellebæk

Telefon: +45 40 57 84 56
Mobil +45 40 57 84 56
evoke.dk


Få information

Udfyld formularen for mere information om Certificeret Procesfacilitator

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.