Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Salg og markedsføring - akademiuddannelse

Erhvervsakademi MidtVest
Kursustype: Åben uddannelse
Længde: 3 år
Heltid/deltid: Deltid
Sidste ansøgningsfrist: Start august
Startdatoer
Herning
August/september 
48.600 DKK
Februar/marts 
48.600 DKK

Kursusbeskrivelse

Bliv i stand til at arbejde med salg og markedsføring på det danske og internationale marked

Med en akademiuddannelse i salg og markedsføring bliver du i stand til at arbejde med salg og markedsføring på både det danske og internationale marked. Uddannelsen tager udgangspunkt i virksomhedens behov for systematisk at indsamle tendenser på markedet og stimulere kundernes efterspørgsel.

Arbejder du allerede med salg, markedsføring og import/eksport? Eller vil du gerne i gang? Så er akademiuddannelsen i salg og markedsføring noget for dig. Med nye kompetencer inden for salg og marketing kan du tage næste skridt i karrieren eller skabe dig selv et godt udgangspunkt for en ny.

Kort om indholdet på uddannelsen

På uddannelsen lærer du om virksomheders strategiske platforme og planlægningsprocesser, ligesom du får værdifuld viden om handel og markedsføring i Danmark såvel som på det globale marked.

Uddannelsen er tilrettelagt som en kombination mellem undervisningsdage på Erhvervsakademiet og netbaseret undervisning, hvor vi støtter dit studie gennem løbende sparring. Undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser.

Uddannelsens opbygning

Akademiuddannelsen i salg og markedsføring kan tages uden retning, hvor den studerende ud over de obligatoriske moduler frit vælger valgfrie moduler for i alt 20 ECTS, eller med en af følgende tre retninger: eksport, digital og salg. Hver af de tre uddannelsesretninger indeholder desuden to obligatoriske retningsspecifikke moduler.

Værd at vide

Akademiuddannelsen i salg og markedsføring uden retning indeholder valgfrie moduler på i alt 20 ECTS, hvoraf mindst 5 ECTS skal vælges fra det merkantile fagområde, og maksimalt 15 ECTS fra andre fagområder.

De obligatoriske moduler og valgmoduler skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt.

Målgruppe

For at blive optaget på akademiuddannelsen i salg og markedsføring skal du have gennemført en af de følgende uddannelser eller en uddannelse på samme niveau:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående.-

Erhvervserfaring er et krav

Derudover er det påkrævet, at du har minimum to års relevant erhvervserfaring.

Relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med eller under den adgangsgivende uddannelse, medregnes i denne forbindelse. 

Mulighed for dispensation

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravene, kan du evt. få dispensation. Det sker på baggrund af en individuel kompetencevurdering.Kontakt studievejleder Lene Larsenfor mere information.

Eksamen og diplom

På uddannelsesforløbet i salg og markedsføring er alle eksamener mundtlige. Hvert modul afsluttes med en prøve.

Om udbyderen

Erhvervsakademi MidtVest

Erhvervsakademi MidtVests efteruddannelser og kurser er for dig, der ønsker at dygtiggøres inden for din branche - imens du arbejder. Du vælger selv, om du vil tage et enkelt kursus, der er særligt interessant for dig, eller læse en hel efter- og videreuddannelse.Kurserne er...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Erhvervsakademi MidtVest

Gl. Landevej 2
7400 Herning

Få information

Udfyld formularen for mere information om Salg og markedsføring - akademiuddannelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.