Hvorfor vælge Erhvervsakademi Aarhus?
Statsgodkendte efteruddannelser med ECTS-point
Undervisere med praktisk erhvervserfaring
Praksisnær og anvendelig viden, du kan bruge med det samme
Startdato
Kursusbeskrivelse
Det personlige lederskab og forandring
Vær klog og stærk indadtil, så du kan lede klogt og stærkt udadtil. Med kurset det personlige lederskab og forandring bliver du klogere på din egen karakter og værdi - og dine principper, evner og behov som leder.
Hvad er din identitet som leder? Er den klar for andre? Og handler du efter den, når tingene spidser til?
Med kurset opnår du en klar identitet som leder - du udvikler din egen ledelsesidentitet, hvor du praktiserer og reflekterer over dit personlige og faglige lederskab.
Du og dit personlige lederskab er den centrale akse i dette kursus, hvor du:
- udvikler dig personligt som leder, får en (mere) krystalklar ledelsesidentitet og reflekterer systematisk over din ledelse i praksis
- arbejder med at håndtere komplekse problemer og forandringer ud fra dine egne værdier og etik i dit personlige lederskab
- identificerer dine egne læringsbehov og får lagt en plan for at styrke dit lederskab endnu mere
Tag som enkeltstående kurser, eller som del af en hel diplomuddannelse i ledelse på niveau med en HD 2. del.
7 kursusdage med oplæg, øvelser, dialog og sparring
Undervisningen bygger på erfaringsbaseret læring, dvs. at din læring sker i et samspil mellem ny viden - fx gennem oplæg - aktiv stillingtagen, egne eksperimenter, erfaringer og refleksioner.
Undervisningen tager derfor i høj grad udgangspunkt i, at du også selv er aktiv og bidrager med dine egne cases. Hermed får du en god mulighed for at udvikle og reflektere over din egen ledelsesstil og lederskab.
Etik og paradokser i ledelse og lederskab
Herunder kan du se et udpluk af de emner, du kommer igennem på kurset:
- paradokser i lederskabet - og dine handlemuligheder deri
- etik og ledelsesfilosofi, der ræsonnerer i dit indre og giver dig en klar identitet
- følelsesmæssig intelligens - Fokus på EQ i stedet for IQ
- personlig udvikling ud fra dine styrker og potentialer
- ledelseskommunikation og modeller, du kan følge
Få en Garuda Kompetenceprofil
Som et effektivt udgangspunkt for din personlige lederudvikling i de 3 måneder, kurset forløber sig over, tilbyder vi dig den anerkendte Garuda Kompetenceprofil - en af markedets grundigste kompetenceanalyser.
Med den i hånden kan du og dine medkursister have åbne og ligeværdige dialoger i et fortroligt læringsrum - og I kan sparre med hinanden gennem hele forløbet.
Eksamen og diplom
Du afslutter faget med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en otte siders refleksionsopgave. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.
’Det personlige lederskab og forandring’ giver 10 ECTS-point.
Pris
Prisen for dette kursus er 16.050 kr.
Prisen er med fuld forplejning på 1.150 kr. inkl. moms.
Få information
Efteruddannelse og kurser ved Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus tilbyder videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau inden for blandt andet finans, fødevarer, innovation, it, jordbrug, laboratorieteknik, salg og markedsføring, bæredygtighed og miljø, service og turisme samt web. Med en videregående uddannelse fra Erhvervsakademi Aarhus får du en...