e-stimate certificering

e-stimate, i Ballerup
Længde
3 dage
Pris
15.000 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Længde
3 dage
Pris
15.000 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Få mere information om kurset

Hvorfor vælge e-stimate?

Danmarks bedste testudbyder 3 år i træk

Pionerer inden for webbaserede test til HR og rekruttering

Enkelthed i front, kompleksitet bag

Kursusbeskrivelse

Professionelle profil- og testværktøjer til rekruttering og udvikling

Hos e-stimate får du gennem vores certificering adgang til alle de profil- og testværktøjer, som du har brug for til rekruttering og udvikling. Du får adgang til hele e-stimates værktøjskasse, der inkluderer: Personprofiler, Teamprofiler, Kulturanalyse, Værditest, IQ- og færdighedstest samt Proces- og workshopmaterialer.

Sådan bliver du certificeret hos e-stimate

Certificeringen hos e-stimate består af tre moduler og giver dig et solidt, teoretisk og praktisk fundament til at kunne arbejde med din nye palette af profil- og testværktøjer. 

1. Modul - Teoretisk fundament

Det første modul består i et selvstudie og et virtuelt forløb. Allerede ved tilmelding modtager du en digital Work book, som indeholder videoer, links til artikler og øvrige materialer. Der er stof i et omfang af en traditionel kursusdag – og da denne del er selvstudie, kan du selv styre, hvornår det passer dig bedst at gennemgå materialet.

Herefter deltager du på en online kursusdag fra 9.00 til 13.00 – disse kursusdage gennemfører vi løbende, så du kan selv vælge den dato der passer dig bedst. På online kursusdagen gennemgås selvstudiet sammen med en underviser, og du modtager også login til din egen konsulentside. Det betyder at du allerede herfra kan starte med træning og blive rutineret i at bruge både platformen og profilerne.

2. Modul - Praktisk anvendelse

Andet modul består i deltagelse på en kursusdag fra 09:00 - 17:00 enten i Ballerup eller Skanderborg. Her sætter vi fokus på praktisk anvendelse af profiler og vi træner i alle de praktiske ting: Teamworkshop, tolkning af teamprofiler, tolkning af individuelle profiler og træning i individuel overlevering. Desuden sker der på kursusdagen også en planlægning af det videre forløb – samt introduktion til de andre muligheder (IQ test, Kulturanalyse, Matchprofiler mv.).

3. Modul - Træningsforløb

Som en fast del af certificeringen er der en hands on træningsperiode – hvor der skal gennemføres et minimum antal overleveringer af profiler. Profilerne til træning indgår i prisen, ligesom individuel support og sparring med din underviser er med i pakken. Træningsperioden afsluttes med en digital selvtest – og du modtager herefter dit certifikat, når testen er bestået.

Muligheder efter certificeringen

Inspiration -  Webinarer 

Når du er certificeret hos e-stimate har du altid mulighed for yderligere at dygtiggøre dig ved at deltage på vores mange gratis Webinarer for e-stimate brugere. Mindst én gang hver måned gennemfører vi et Webinar på ca. 1½ time med fokus på et specifikt tema, som f.eks. e-fivefactor i praksis, IQ test – teori og anvendelse, Jobprofiler og Matchprofiler, 360 graders feedback – fra start til slut og bedre samarbejde med e-dialog. Ikursuskalenderenkan du følge med i de webinarer, vi udbyder i det næste halve år.

Specialist - Kurser

Hvis du gerne vil dygtiggøre dig yderligere, så kan du deltage på et af vores specialist kurser. Vi udbyder fire Specialistmoduler – alle bestående af én dags intensiv undervisning samt efterfølgende træning i praktisk anvendelse. Vores specialistkurser er Everything you need - du får teori, slides, praktisk træning samt alle nødvendige materialer til efterfølgende selv, at kunne gennemføre kurset for andre.

Specialistmodul: Rekruttering

Fokus på brug af personlighedstest,IQ test, og andre supplerende hjælpeværktøjer, til såvel intern som ekstern rekruttering fra specialistniveau op til strategisk niveau.

Specialistmodul: Udvikling

Fokus på brug af profiler og supplerende værktøjer som f.eks. procesterninger, feedbackkort mv. til gennemførelse af lederudvikling, talentudvikling - samt målrettet personlig udvikling mv.

Specialistmodul: Teamudvikling

Fokus på teamprofiler og procesmaterialer til: Teamudvikling, udvikling af projektgrupper, udvikling af ledergrupper, styrkelse af kommunikation og samarbejde i teams og grupper.

Specialistmodul: 360 graders feedback

Fokus på hele 360 graders processen fra start til slut – udvælgelse af kernekompetencer, igangsætte og gennemføre, overlevering af feedbackrapport, coaching med 360 feedback.

Der afholdes minimum to Specialistmoduler hver år.

Master Class - Gold Certification

Hvis du gerne vil dygtiggøre dig yderligere, og opnå dybeste viden på det teoretiske niveau, så kan du også søge om at komme med på vores Master Class med undervisere og blive certificeret Master. Der optages kun deltagere med minimum 1 års erfaring i anvendelse af profil- og testværktøjer. På Master Class undervises du af forskere og PhD'er inden for det psykologiske felt.

Master Class afvikles én gang årligt.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om e-stimate certificering
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Om e-stimate international

e-stimate udvikler og leverer professionelle HR-analyser, personlighedsprofiler og teamprofiler. Vores profiler og testværktøjer er særligt kendetegnet ved, at de er velfunderede og dybdegående, men samtidig lette at forstå og anvende i praksis. Hos e-stimate får du via vores certificering adgang...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret