Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Energi- og miljøledelse (DEM)

DTU
14 undervisningsgange
Dansk
Heltid/deltid
Diplomuddannelser
Ballerup
Startdato: Kontakt for start i foråret 2020 - Ballerup
15.000 DKK ekskl. moms

Energi- og miljøledelse (DEM)

Få større viden om energi og miljøledelse 

Styrk dine faglige kompetencer til at kunne udvikle og implementere innovative energi- og miljøstrategier ud fra virksomhedens/organisationens mål og værdier inden for energi og miljø med nyeste viden på området. 

Modulet udvikler dine kompetencer således, at du vil være i stand til at afdække behov og analysere energi og miljøledelsessystemer ud fra standarder og gældende lovgivning.

Dit udbytte af uddannelsen

Du vil få værktøjer til at kunne afdække behov og analysere energi- og miljøledelsessystemer jævnfør standarder og gældende lovgivning. Du vil lære at agere professionelt på området, og få færdigheder til at kunne udarbejde og sammenligne grønne regnskaber med henblik på at kunne vurdere en virksomheds miljø-performance, ligesom du vil få styrket forståelsen for procedurer, honorering af dokumentationskrav, formidling af komplekse problemstillinger samt kommunikationens betydning i relation til samarbejdspartnere, ledelse og øvrige interessenter. 

Du vil med din indsigt i de nyeste teorier og metoder på området være et stærkt aktiv, når det gælder fremtidens energi- og miljøledelse i din virksomhed eller organisation.

Indhold på uddannelsen

Der fokuseres på, at du skal være i stand til at forstå sammenhænge mellem energi og miljø, samtidig med at du får indsigt i, hvordan man kan integrere energi- og miljøarbejdet i sin organisation, og herved opnå et samspil med virksomhedens / organisationens mål og værdier.

Modulet vil arbejde målrettet med medarbejderinddragelse, forbedringskultur og innovation.

På modulet i Energi- og miljøledelse får du viden om:

  • Grønne regnskaber, deres formål, tilblivelse, brug og funktionsmåde
  • Miljøgodkendelser, lovkrav hertil samt viden om procedure for ansøgning om og meddelelse af miljøgodkendelse
  • Miljø-og energiledelsessystemer, deres anvendelse og funktionsmåde samt dokumentationskrav – herunder kendskab til anerkendte standarder
  • Lovbestemte energiordninger
  • Relevante teorier og metoder indenfor energi - og miljøledelse samt deresvidenskabsteoretiske afsæt og skal kunne reflektere over deres anvendelse i praksis

Indhold og undervisning

I løbet af modulet kommer du omkring følgende emner: 

  • Dansk energi- og miljøpolitik
  • Regulering, som et politisk værktøj
  • Miljølovgivning
    • Grønne regnskaber
    • Miljøgodkendelser
    • Internt /eksternt miljø
    • International påvirkning
  • Ledelsessystemer
    • Miljøledelse (ISO 14001)
    • Energiledelse (DS 2403)
  • Livscyklusvurderinger
    • Life Cycle Assessment/ Life Cycle Cost
  • Lovbestemte energiordninger
    • Ventilationsordningen
    • Kedelordningen
    • Energimærkningsordningen

Eksamen og diplom

Dette fag giver dig 10 ECTS-point.

Pris og praktisk information

Pris: kr. 15.000. Prisen er eksklusiv bøger og forplejning.

DTU

DTU Diplom

DTU har mere end 30 års erfaring med at udbyde kompetencegivende efter-og videreuddannelse på bachelorniveau. Diplomuddannelserne på DTU er målrettet erhvervslivets behov for medarbejdere med stærke faglige kompetencer - ressourcer, der er værdiskabende, og er med til at sikre kvalitet...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

 

Kontaktinformation til DTU

DTU

Lautrupvang 15
2750 Ballerup

Få information

Udfyld formularen for mere information om Energi- og miljøledelse (DEM)

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.