Startdato
Kursusbeskrivelse
Narrativ pædagogisk lederuddannelse
Tag en 1-årig pædagogisk lederuddannelse og skab større sammenhæng mellem din ledelse og institutionens pædagogiske eller behandlingsmæssige retning og selvforståelse.
En lederuddannelse på DISPUK er en uddannelse, der både styrker og forandrer dig som leder og som menneske. Den gør det muligt at se og forstå andres og egne handlinger i et perspektiv, der både inddrager historien, magtperspektivet og ikke mindst den kultur og den tid, vi alle er en del af. Med narrativ pædagogisk ledelse kan en arbejdsplads tilegne sig en kommunikations- og arbejdsform, der ændrer grundstemningen i retning af større fællesskab
Formål
Man kan kun lede mennesker, man er forbundet med. Derfor ruster denne efteruddannelse dig til at forene din egen ledelsesstil med de bærende pædagogiske retningslinjer og principper på din institution. Pædagogisk ledelse på et narrativt fundament handler om at skabe forudsætninger for engagement, faglighed og medmenneskelighed gennem menneskers fortællinger om det, der er vigtigt for dem i deres arbejde. Dermed skabes der et fælles sprog samt stærke bånd i organisationen.
Der skal fortælles historier om det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, dets grundlag og formål, som både ledelse og medarbejdere kan se sig selv i. Disse fortællinger skal omsættes til retningsgivende handlinger i hverdagen overalt i organisationen.
Forløb
Gennem den 1-årige efteruddannelse vil kursisterne blive undervist i:
- En teoretisk og metodisk indføring i narrativ ledelsesteori og narrative procesmetoder.
- Teoretisk og metodisk sammenhængende pædagogik baseret på narrative og poststrukturalistiske ideer.
- Narrative samtalemetoder og bevidningspraksis til udfoldelse og håndtering af vanskeligheder og konflikter.
- Narrative samtalemetoder til udvikling og styrkelse af medarbejdernes færdigheder og viden.
- Narrative supervisions- og coachingmetoder.
- Ledelse af udviklingsprocesser for grupper og teams.
- Afholdelse af brugbare og udviklende møder som mødepladser for fortællinger.
- Langsigtet styring efter pædagogiske principper og organisatoriske mål.
- Udvikling af organisationens fortællinger og praksis.
Målgruppe
Denne efteruddannelse henvender sig til ledere indenfor hele det pædagogiske område, såsom folkeskoler, gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler, bosteder, opholdssteder, efterskoler, kostskoler, børnehuse, uddannelsesinstitutioner mv.
Adgangskriterier
Der er ikke nogen adgangskriterier for denne efteruddannelse – ud over at man skal beskæftige sig med ledelse i hverdagen.
Eksamen og diplom
Der er ikke nogen egentlig eksamen på efteruddannelsen. På den sidste modul skal deltagerne fremlægge eksempler for de øvrige kursister i mindre grupper på, hvad man har eksperimenteret med på sin institution med inspiration fra uddannelsen. Hver kursist har ca. 30 minutter at fremlægge i. Hver fremlæggelse får en bevidnende respons fra ”publikum”.
Pris
52.850 kr. inkl. moms.
Få information
Dansk Institut for Supervision, Personlaleudvikling, Undervisning og Konsultation
Gennem mere end 30 år har DISPUKs mission været at bidrage til at gøre verden lidt bedre for dem, som har det sværest – uanset om vanskelighederne findes i hjemmet, på arbejdspladsen, i kulturens dominerende normer eller i den individuelle...