Er du HR medarbejder? Og vil du gøre os klogere på dine største udfordringer, når det kommer til kompetenceudvikling? Svar på vores korte survey her

Søg kursus

Narrativ gruppefacilitering

DISPUK, i Snekkersten
Længde
1 år
Pris
31.625 DKK
Næste startdato
9 marts, 2026 Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Længde
1 år
Pris
31.625 DKK
Næste startdato
9 marts, 2026 Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Få mere information om kurset

Startdato

1 tilgængelig startdato

9 marts, 2026

  • Holdundervisning
  • Snekkersten

Kursusbeskrivelse

Narrativ gruppefacilitering

Grupper kan bringe mennesker tættere sammen, skabe samhørighed og styrke den enkelte deltagers fornemmelse af sig selv.

Denne nye omfattende 1-årige efteruddannelse i narrativ gruppeledelse giver en grundig praktisk, metodisk og teoretisk indføring i gruppeledelse.

Uddannelsen har fokus på tilrettelæggelse, facilitering og ledelse af gruppeforløb. Tre afgørende elementer for at få succes med et gruppeforløb.

Hvad er formålet med den narrative gruppefacilitering?

Uddannelsen er den første brede narrative gruppelederuddannelse i Danmark. Dens formål er at udnytte de kvaliteter og muligheder, der ligger i en velfungerende gruppe. Muligheder som opstår, når man sætter mennesker sammen i hjælpsomme og resonerende fællesskaber.

Rollen som gruppeleder kan være krævende, udfordrende og givende. Som narrativ gruppeleder bliver du i stand til at gennemføre gruppeforløb for borgere, klienter, patienter, pårørende, børn, unge og voksne indenfor forskellige psykosociale problemstillinger. Det kan være f.eks. være misbrugsproblematikker, fysisk sygdom, psykisk lidelse, vold og traume eller ensomhed, familieproblematikker o.l.

Du lærer at udarbejde et tydeligt formål med gruppen, en klar visitering og en grundig forberedelse, der skaber tryghed omkring gruppens rammer. Dernæst bliver du i stand til at bruge gruppens fortællinger til at skabe genklang, medfølelse, samhørighed og resonans blandt gruppedeltagerne.

Uddannelsen gør dig i stand til at starte gruppeforløb fra bunden omkring temaer, der er relevante for præcis dit arbejdsområde og kontekst. Den kan også bruges til at kvalificere brugen af allerede udarbejdede konceptmodeller for gruppeforløb, ligesom du på uddannelsen bliver præsenteret for en række eksempler på grundmodeller for forløb.

Hvad indeholder uddannelsen?

Uddannelsen indeholder en grundig indføring i principperne i narrativ praksis, relateret til opgaven som gruppeleder.

Deltagerne bliver præsenteret for emner som:

  • Opgaverne som gruppeleder
  • Konkrete greb til facilitering af et forløb
  • Opstart, midtvejsevaluering og afslutning af et forløb
  • Narrativ teori og forståelse
  • Narrative spørgeteknikker
  • Bevidning og resonansforståelse
  • Inddragelse af pårørende og socialt netværk
  • Undersøgelse af gruppens formål, f.eks. behandlende, støttende, rådgivende, socialfagligt, rehabiliterende osv.
  • Rammesætning, visitering og matching af deltagerne i en gruppe
  • Brug af kreative metoder
  • Præsentation af relevante temaer i gruppen
  • Gruppedynamikker og samhørighed
  • Konflikter og dilemmaer i gruppen
  • Skamteori og traumereaktioner
  • Refleksion og supervision over egen praksis

Hvordan er forløbet på den narrative gruppelederuddannelse?

Uddannelsen består af 12 undervisningsdage fordelt på seks moduler af to dages varighed klokken 9-16.

Mellem hvert undervisningsmodul er der en obligatorisk studiegruppedag, samt en mindre skriftlig refleksion over egen praksis.

Uddannelsen afsluttes med en 3-5 siders skriftlig synopsis og et mundtligt oplæg med udgangspunkt i deltagernes egne cases. Synopsis fungerer som forberedelse til det mundtlige oplæg.

    Målgruppe

    Uddannelsen er for professionelle, som allerede arbejder med grupper eller som ønsker at etablere en gruppe.

    Deltagere, der ikke allerede er i gang med gruppeforløb, får allerede under uddannelsen metoder til at opstarte et gruppeforløb enten som træningsforløb udenfor arbejdspladsen eller på arbejdspladsen.

    Uddannelsen er også relevant for personer, der arbejder med gruppeledelse som underviser, idrætsleder, teamleder og andre, der ønsker at opkvalificere deres viden om gruppeledelse.

    Hvad er adgangskriterierne?

    Forløbet regnes for en efteruddannelse, hvorfor det er et krav, at deltageren har en faglig relevant grunduddannelse som lærer, socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, sundhedsplejerske, politi eller anden faggruppe med en mellemlang grunduddannelse indenfor det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område eller en grunduddannelse som psykolog, præst, læge eller anden relevant akademisk uddannelse.

    Eksamen og diplom

    Uddannelsen afsluttes med en 3-5 siders synopsis, som tager udgangspunkt i, at hver deltager fremlægger eksempler på egen praksis med inspiration fra uddannelsen. Hver fremlæggelse bevidnes af de øvrige deltagere.

    Pris

    31.625,- kr. inkl. moms.

    Få information

    Få information

    Få svar på dine spørgsmål om Narrativ gruppefacilitering
    Den kursusansvarlige vil kontakte dig
    Ingen omkostninger eller forpligtigelser

    reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
    DISPUK
    Strandvejen 202 B
    3070 Snekkersten

    Dansk Institut for Supervision, Personlaleudvikling, Undervisning og Konsultation

    Gennem mere end 30 år har DISPUKs mission været at bidrage til at gøre verden lidt bedre for dem, som har det sværest – uanset om vanskelighederne findes i hjemmet, på arbejdspladsen, i kulturens dominerende normer eller i den individuelle...

    Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

    Sponsoreret