Startdato
Kursusbeskrivelse
DISPUKs narrative grunduddannelse
Bliv uddannet narrativ samtalepraktiker på denne selvstændige 1-årige efteruddannelse, der samtidig er første del af DISPUKs psykoterapeutuddannelse.
Det er ikke bare gener, processer i hjernen eller det miljø, man er opvokset i, der former hvem vi bliver til. Hvad der fortælles og måden det fortælles på får stor betydning for, hvordan vi kommer til at tænke, føle og handle.
DISPUKs narrative grunduddannelse (tidligere kendt som basisåret) har fokus på at overvinde dominerende og problematiske fortællinger i menneskers liv. Det sker gennem den narrative samtalepraksis og de narrative ”samtalekort”, der styrker menneskers selvfortællinger, fornemmelse af sig selv og handlekraft.
På denne grunduddannelse, der også danner 1. året for DISPUKs psykoterapeutuddannelse, introduceres de væsentligste begreber og tankegange, der er forbundet med narrativ tænkning – og ikke mindst omsættes denne tænkning til konkret praksis.
”Det er ikke vores metode, men måden vi bruger vores metode, som har størst indflydelse på effekten af vores praksis.”
Nogenlunde sådan siger Scott Miller, som har forsket i, hvad der virker i terapi.
På grunduddannelsen lærer du ikke blot metoder – du bliver også introduceret til det narrative perspektivs blik for de effekter, som er på spil i relationer, og den etik som former praksissen, og som har stor betydning for, hvordan de narrative metoder praktiseres.
Formål
Efteruddannelsen sigter mod, at deltagerne tilegner sig grundlæggende narrative færdigheder som:
- at udføre narrative samtaler,
- at styrke og udvikle personlige og professionelle færdigheder i relation til deres jobfunktion,
- at tilegne sig færdigheder til meningsskabelse i komplekse sammenhænge og problemstillinger samt,
- at opnå forståelse for forskellige former for magt, herunder egen potentiel magtudøvelse i det professionelle virke.
Forløb
DISPUKs narrative grunduddannelse er af et års varighed. Hvert undervisningsmodul er af to dages varighed. I alt 18 dage, svarende til 156 timer.
Efter at have gennemført den etårige grunduddannelse og fået godkendt en skriftlig opgave på 10 A4-sider, er det muligt at fortsætte på 2.-3. året og blive uddannet narrativ samtaleterapeut. Derefter kan man søge om at starte på 4.-5. året, hvor man bliver narrativ psykoterapeut.
Man kan automatisk blive optaget, hvis man har afsluttet grunduddannelsen indenfor de sidste tre år – eller det, der svarer til denne uddannelse.
Det er vigtigt, at man husker at læse adgangskriterierne til de specifikke hold, da de skærpes undervejs. F.eks. skal den studerende kunne dokumentere minimum tre års erhvervserfaring med samtaler, inden påbegyndelse af psykoterapeutuddannelsens 4.-5. år.
Psykoterapeutuddannelsens tredeling ser således ud:
- DISPUKs narrative grunduddannelse – Her vil på beviset stå: Narrativ samtalepraktiker
- DISPUKs Efteruddannelse i Narrativ Samtalepraksis –
2.-3. år Her vil på beviset stå: Narrativ samtaleterapeut - DISPUKs Efteruddannelse i Narrativ Samtalepraksis –
4.-5. år: Her vil på diplomet stå: Narrativ psykoterapeut
Målgruppe
Lærere, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og andre faggrupper med en mellemlang grunduddannelse indenfor det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, som bruger samtalen i pædagogiske og behandlingsmæssige tiltag og problemstillinger.
Adgangskrav
DISPUKs narrative grunduddannelse regnes som en selvstændig efteruddannelse. Alle deltagere skal være i besiddelse af følgende kvalifikationer for at kunne deltage på den etårige uddannelse:
- Være uddannet f.eks. lærer, pædagog, plejer, sygeplejerske, socialrådgiver, socialformidler, sundhedsplejerske, SOSU-assistent eller have anden tilsvarende faglig baggrund.
- Via relevant erhvervsarbejde at have erhvervet sig kvalifikationer, der sikrer et rimeligt og nødvendigt fagligt niveau.
- Kunne læse tekster om teori og metode på dansk, svensk og norsk.
Dispensation fra adgangskriterierne sker ved individuel bedømmelse af tidligere uddannelse, kurser og erhvervserfaring.
Eksamen og diplom
Året afsluttes med, at deltagerne afleverer en skriftlig opgave på max. 10 A4-sider, som bedømmes af underviserne. Der gives skriftlig og/eller mundtlig tilbagemelding. Det er et krav, at opgaven godkendes inden eventuel fortsættelse på 2. og 3. året.
Deltagerne vil i løbet af året ligeledes skulle udforme 2-3 skriftlige refleksioner og breve på 1-2 sider.
Pris
37.750 kr. inkl. moms.
Der gives 15% rabat til ikke CVR-registrerede privatbetalere kr. 32.087,- pr. år. Man hæfter økonomisk kun for et uddannelsesår ad gangen.
Få information
Dansk Institut for Supervision, Personlaleudvikling, Undervisning og Konsultation
Gennem mere end 30 år har DISPUKs mission været at bidrage til at gøre verden lidt bedre for dem, som har det sværest – uanset om vanskelighederne findes i hjemmet, på arbejdspladsen, i kulturens dominerende normer eller i den individuelle...