DISPUK
Dansk Institut for Supervision, Personlaleudvikling, Undervisning og Konsultation
Hvem er DISPUK?
Gennem mere end 30 år har DISPUKs mission været at bidrage til at gøre verden lidt bedre for dem, som har det sværest – uanset om vanskelighederne findes i hjemmet, på arbejdspladsen, i kulturens dominerende normer eller i den individuelle fortælling.
Vi er kendt for høj faglighed, dygtige undervisere, eksperimenterende praksis og vores skønne omgivelser. Vi går forrest i udviklingen af nye metoder til arbejdet med menneskelige relationer – i organisatoriske, terapeutiske og undervisningsmæssige kontekster.
Blandt vores uddannelser finder du vores anerkendte psykoterapeutuddannelse samt efteruddannelser, der skaber et teoretisk, filosofisk og etisk velfunderet grundlag for udviklingsprocesser og praktiske samtalefærdigheder.
Hvilket teoretisk grundlag hviler DISPUKs uddannelser på?
DISPUKs uddannelser hviler på et narrativt grundlag. Det betyder, at forståelsen af mennesker som meningsskabende væsener ikke kun gælder i terapi, men også i arbejdet med ledelse, coaching og supervision.
Hvad betyder det at arbejde narrativt?
På DISPUK har vi siden 2007 haft narrativ teori og praksis som vores faglige fundament. Det betyder ikke, at vi ikke også lader os inspirere af andre ideer og praksisser, men i vores eget arbejde og på vores uddannelser ligger narrativ praksis som det grundlag, vi tager udgangspunkt i. Så når vi bliver spurgt, hvordan vi arbejder, lyder svaret: Vi arbejder narrativt.
Vis alle uddannelser afholdt hos DISPUK