Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Rekruttering og onboarding

DI - Dansk Industri
2 dage
Deltid
Kursus
Nyborg
Startdato: 01-11-2021 - Nyborg
7.800 DKK ekskl. moms

Kursusbeskrivelse

Rekruttering og onboarding

Tag et kursus i Rekruttering og onboarding hos Dansk Industri

Vil du skabe de bedste forudsætninger for at tiltrække de rigtige medarbejdere? Vil du have overblik over reglerne i forbindelse med rekrutteringsprocessen og ved ansættelsen? Vil du lære at navigere i reglerne, så du undgår de typiske fodfejl i forbindelse med rekruttering af en ny medarbejder? Så er dette kursus noget for dig.

Rekruttering kan være en hård kamp om få gode kandidater. For at vinde kræver det, at din virksomhed er god til at brande sig selv, annoncere, stille de rigtige spørgsmål under et interview og introducere den nye medarbejder på en effektiv måde. På dette kursus får du de stærkeste forudsætninger for at tiltrække og ansætte de bedste medarbejdere og sikre en effektiv opstart.

Vi arbejder med hele rekrutteringsprocessen - fra annoncering og Employer Branding til onboarding af medarbejderen med udgangspunkt i jobanalyser og annonceringsstrategier. Vi sætter fokus på optimering og strukturering af ansættelsesinterview, test og introduktionsprogrammer. 

Kursets indhold

På kurset giver vi dig værktøjer til at kortlægge de kompetencer, som I har brug for. Vi lærer dig, hvordan I effektivt planlægger og gennemfører alle dele af rekrutteringsprocessen lige fra employer branding til den solide introduktion af jeres nye medarbejder. Vi arbejder med værktøjer som interviews og tests.

Vi gennemgår desuden alle de regelsæt, som du skal være opmærksom på. Derudover ser vi på ansættelse af forskellige medarbejdergrupper og indhold i forskellige ansættelseskontrakter. Her vil vi behandle de krav som er i en kontrakt i følge reglerne i ansættelsesbevisloven. Vi kommer også ind på, hvad du skal være opmærksom på i forhold til reglerne om databeskyttelse.

Kurset vil blandt andet komme ind på:

  • Jobannoncen
  • Jobsamtalen og referencer – hvad må vi spørge om?
  • Håndtering af persondata under rekrutteringen og ansættelsen
  • Employer Branding
  • Ansættelse af tidsbegrænsede medarbejdere og deltidsmedarbejdere
  • Ansættelse af timelønnede, funktionærlignende, funktionærer og direktører
  • Sondring mellem ansættelsesbevis og ansættelseskontrakt
  • Test og personvurderingsværktøjer
  • Rekrutteringspolitik
  • Ansættelsesinterview (øvelser)
  • Onboarding af den nye medarbejder

Første dag afsluttes med en middag, hvor der efterfølgende er overnatning på kursusstedet - både middag og overnatning er inkluderet i prisen.

Dit udbytte af kurset

Du får samtidig kendskab til reglerne i forbindelse med rekrutteringsprocessen - fra jobannoncen udarbejdes til den endelige kontrakt kommer underskrevet tilbage til virksomheden. Du bliver klædt på i forhold til håndtering af jobannoncer, jobansøgninger, interviews, referencer, test, kontraktindhold og meget mere.

Efter kurset kan du planlægge en succesfuld rekrutteringsproces - gennemføre det gode interview og sikre en effektiv onboarding. Derudover har du et grundigt kendskab til alle regler i forbindelse med rekruttering og ansættelse af medarbejdere. Du kan navigere i reglerne og sikre, at virksomheden har en god proces hele vejen rundt, som er korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere, der arbejder med rekruttering og onboarding af nye medarbejdere samt medarbejdere i en HR- og personalefunktion, som ønsker kendskab til reglerne omkring hele rekrutteringsfasen og ansættelsen.

Pris

Prisen for kurset Rekruttering og onboarding er 7.800 kroner. Prisen er ekskl. moms og inkluderer overnatning og forplejning.

Om udbyderen

DI - Dansk Industri. Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation

Vi repræsenterer over 18.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Rekruttering og onboarding
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinfo

DI - Dansk Industri

H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København

Telefon: +45 33 77 33 77


Få information

Udfyld formularen for mere information om Rekruttering og onboarding

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.