Vis finduddannelse.dk som: Mobile
4 måneder
Deltid
Åben uddannelse
København
32.500 DKK Momsfri

Enkeltfag: Design som strategi og marked

Master i Design modul 3 - designmanagement

Arbejd strategisk med design - fra idé over forberedelse til forretningsudvikling

Modulet giver en indføring i strategisk design og designdrevet markeds- og forretningsudvikling. I undervisningen sættes der fokus på forankring af design i organisationer, både med et in-house og out-of-house perspektiv.  

Modulets indhold

Modulet er orienteret om de strategiske niveauer i virksomheder, hvor design kan være et redskab til at udvikle nye visioner og forretningsområder og til at styrke organisationens arbejdsprocesser. På modulet introduceres deltagerne til klassisk og ny forskning i design- og brandmanagement, designdreven innovation, entreprenørskab og forbrugerstudier med fokus på design som værdiskabende faktor. Modulet kan tages som enkeltfag eller som led i Masteruddannelsen. (Modul 3/4)

Modulets indhold

  • Du får overblik over både klassiske og nye tilgang til at arbejde strategisk med design.
  • Du lærer om de forskellige måder, design kan forankres og skabe værdi på forskellige niveauer af virksomheder og organisationer.
  • Du bliver introduceret til og lærer at bruge metoder til at arbejde strategisk med design – fra idé over forberedelse til forretning.
  • Du får indblik i de måder, design kan skabe værdi på internt i virksomheder som tilgang til udvikling af nye markeder og forretningsområder og som en strategisk del af brand management udvikling.
  • Du bliver introduceret til forskellige tilgange til at arbejde strategisk med bruger- og forbrugerstudier ift. kulturel værdiskabelse og konkret forretningsudvikling.
  • Du lærer at argumentere for valg af strategiske tilgange til designudvikling på et kvalificeret mundtligt og skriftligt niveau. 

Målgruppe

Master i Design modulerne henvender sig til dig, der har nogle års erhvervserfaring, fx fra virksomheder, organisationer eller som har drevet eget firma. Eller du er underviser på designskoler og akademier og føler et behov for faglig opgradering. På Master i Design modulerne møder du fx: 

  • Designere
  • Arkitekter
  • Designundervisere
  • Andre i designrelaterede brancher

Uddannelsens varighed og ECTS

Master i Design uddannelsen er normereret til 1 årsværk, dvs. et års fuldtidsstudier svarende til 60 ECTS (European Credit Transfer System). Uddannelsen består af fire moduler, der betragtes som enkeltfag. Hvert modul varer et semester, er på halvt tid og modsvarer 15 ETCS-point.  

Hvert modul har fire internater, som strækker sig over to dage, fredag kl. 9.00 - 17.00 og lørdag kl. 9.00 - 16.00. Der forventes aktiv deltagelse under internaterne. Derudover tillægges i gennemsnit 15 timer om ugen til læsning og udarbejdelse af opgaver. Undervisningen på internaterne foregår på KADK på Holmen i København. Deltagerne må selv sørge for transport og eventuelt logi. 

Undervisere

Uddannelsens hovedundervisere og hovedvejledere er:

  • Fagansvarlig for uddannelsen: Lektor, phd Ida Engholm - ie@kadk.dk
  • Fast underviser på uddannelsen: Lektor, ph.d Mette Agger Eriksen - meri@kadk.dk

Der benyttes derudover undervisere for eksempel fra Kunstakademiets Skoler for Arkitektur og Design, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Københavns Universitet, Copenhagen Business School samt oplægsholdere fra erhvervslivet og få internationale gæsteforelæsere.

Eksamen og diplom

Hver af de første tre moduler i Masteruddannelsen afsluttes med en skiftlig praksisrelateret opgave, og der er desuden mindre øvelser med små afleveringer og præsentationer undervejs i modulerne. Uddannelsens Modul 4 afsluttes med en Masterafhandling.

Beståelse af af alle opgaver er en forudsætning for at få godkendt hvert modul. Opgaverne på Modul 1 og 3 bedømmes med intern censur, og som bestået/ikke bestået. Opgaven på Modul 2 og Masterafhandlingen (Modul 4) bedømmes med ekstern censur, og vurderes ud fra 12-trins skalaen.

Pris

Prisen for dette modul er 32.500 kr. og hele uddannelsen koster 130.000 kr. og dækker undervisningen samt uddelt undervisningsmateriale og forplejning på internaterne. Derudover vil der være udgifter til litteratur, transport og eventuelt logi. Der betales ved hvert modulstart og betalingen er bindende, selvom modulet ikke gennemføres. 

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Arkitektskole

Ønsker du at forbedre dine designkompetencer og blive ajour med de nyeste teknikker og metoder inden for arkitektur, designmetoder og designledelse? Så er en efteruddannelse hos KADK det rette for dig! Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

 

Kontaktinformation til Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Få information

Udfyld formularen for mere information om Enkeltfag: Design som strategi og marked

Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.