Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Dansk korrekturlæseruddannelse - grundlæggende

Danske Sprogseminarer
6 dage
Kursus
København, Århus
18.500 DKK ekskl. moms

Fremragende Kundekontakt


Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt. 

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Kursusbeskrivelse

Dansk korrekturlæseruddannelse - grundlæggende

Mange kalder sig professionel korrekturlæser, men ”korrekturlæser” er en ubeskyttet titel. Derfor har mange korrekturlæsere desværre ikke den tilstrækkelige sproglige viden til at udføre jobbet tilfredsstillende. De retter ofte fordi de synes noget ser mere rigtigt ud – ikke fordi de ved hvad der er rigtigt.

På Den danske korrekturlæseruddannelse - grundlæggende lærer du, hvad der er rigtigt, og du lærer at argumentere for rettelserne. I den forbindelse benytter vi følgende relevante kilder:

  • Håndbog i Nudansk, som bliver din primære lærebog. 
  • På Sprognævnets hjemmeside dsn.dk lærer du at slå op i retskrivningsreglerne og i Retskrivningsordbogen.
  • Sproget.dk og ordnet.dk er andre opslagssteder som du lærer at benytte.

Du skal regne med 8-10 timers forberedelse mellem hver mødegang, men eftersom der er 14 dage mellem mødegangene, har du god tid.

Hvorfor skal man uddanne sig som korrekturlæser?

Der er generelt mange sprogfejl på hjemmesider, i mails, i det offentliges kommunikation, i produktbeskrivelser, aviser, bøger og stillingsannoncer. Hvis der ud over sprogfejl også er formuleringer der giver anledning til misforståelser, efterlader man et uheldigt indtryk hos læseren, fx en kunde.

Misforståelser og uheldige indtryk kan koste mange penge i tabt omsætning eller dårlig omtale af virksomheden og gør ofte uddannelsen som korrekturlæser til en god investering.

Om Dansk korrekturlæseruddannelse - grundlæggende

Som den første virksomhed udviklede vi i 2011 en korrekturlæseruddannelse. Den har vi siden omdøbt til Den danske korrekturlæseruddannelse – grundlæggende. Årsagen til denne navneændring var, at vi så et behov for at udvikle en videregående korrekturlæseruddannelse. Begge uddannelser udbyder vi som fjernforløb kombineret med onlineundervisning.

Vores korrekturlæseruddannelser er under konstant udvikling. Blandt de største ændringer siden starten i 2011 er at vi nøje har afstemt uddannelserne til korrekturlæserens arbejde. Det vil fx sige at kursisterne benytter pc’er og bliver trænet i at søge retskrivningsregler på nettet.

Dit udbytte af Dansk korrekturlæseruddannelse - grundlæggende

  • Du får en intensiv undervisning i dansk grammatik (ordklasser og sætninger).
  • Du bliver trænet i at læse korrektur på en lang række tekster.
  • Du får Håndbog i Nudansk, som bliver din primære lærebog. 
  • Du lærer at finde belæg for dine rettelser.
  • Du får et eksamensbevis og kommer med i vores register over certificerede danske korrekturlæsere hvor andre kan finde dig.
  • Du får tilbudt optagelse i en lukket Facebookgruppe for certificerede korrekturlæsere.
  • Du hjælper dit firma med at signalere større troværdighed og professionalisme.

Målgruppe

Dansk korrekturlæseruddannelse - grundlæggende er målrettet dig der skriver, hjælper andre med at skrive eller fungerer som korrekturlæser. Du arbejder fx som:

  • kommunikationsmedarbejder
  • selvstændig eller freelancer
  • marketingmedarbejder
  • koordinator
  • underviser
  • sekretær
  • PA.

Pris

Prisen for Dansk korrekturlæseruddannelse - grundlæggende er 18.500 kroner ekskl. moms.

Om udbyderen

Danske Sprogseminarer

Danske Sprogseminarer blev stiftet i 1995 og ejes og administreres af cand.mag. Jane Hansen. Danske Sprogseminarer udbyder kurser og uddannelser om sprog og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk. Vi holder primært kurserne i København; det varierer dog lidt fra sæson til sæson.  Kurserne henvender...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Dansk korrekturlæseruddannelse - grundlæggende
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinfo

Danske Sprogseminarer

Folke Bernadottes Allé 45
2100 København Ø

Telefon: 5194 9444


Få information

Udfyld formularen for mere information om Dansk korrekturlæseruddannelse - grundlæggende

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.