Startdato
Kursusbeskrivelse
Miljøledelse - ISO 14001 Diplomkurus
På dette to dages kursus præsenteres du for indholdet i ISO 14001:2015 og får indsigt i, hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet i din egen organisation efterfølgende.
Som afslutning følger en eksamen, der måler på dine nye færdigheder. Eksamen foregår online, så du skal huske at medbringe din PC.
Hvorfor skal virksomheden arbejde med miljøledelse?
Bæredygtighed er i dag af stor betydning for alle organisationer, offentlige som private, og med et ledelsessystem efter ISO 14001-standarden kan denne dagsorden sættes i en struktur i jeres organisation, så I synliggør jeres mål og vejen til at opnå dem.
ISO-standarder er internationalt anerkendte standarder, som sætter rammerne for, hvordan virksomheder over hele verden systematisk bør arbejde for at opnå forbedringer efter best practise inden for de områder, som standarderne dækker. MedISO 14001for miljøledelse får virksomheder dermed værktøjer til at arbejde mere bæredygtigt og opnå miljøforbedringer. Fx kræver et miljøledelsessystem, at virksomheden opstiller en miljøpolitik, og at der arbejdes systematisk med miljømål såsom at nedbringe forurening, affaldsgenerering og uhensigtsmæssige udledninger i miljøet. Desuden sikrer ISO 14001 en bedre miljømæssig præstation af produkter og services, fordi den fordrer, at man inddrager et livscyklusperspektiv, så miljøpåvirkninger ikke skubbes videre til andre steder i værdikæden.
Miljøledelse kan med fordel også anvendes som et konkret værktøj til at implementere FN’s grønne verdensmål i forretningen, og samtidigt får du et værktøj til at dokumentere virksomhedens indsats både eksternt og internt.
Alle ISO’s ledelsessystemer er opbygget efter den samme grundstruktur - High Level Structure (HLS). Det betyder, at hvis virksomheden i forvejen har et ISO-ledelsessystem implementeret, så kan man lettere integrere systemerne til ét fælles ledelsessystem.
Kurset giver dig
- Forståelse af miljøledelse som begreb og overblik over de grundlæggende krav i ISO 14001-standarder
- Værktøjer til forberedelse, etablering, evaluering og forbedring af et ledelsessystem for miljøledelse
- Inspiration til miljøarbejdet via øvelser og gruppearbejde med kursets øvrige deltagere
- Et eksamensbevis på de erhvervede kompetencer (ved beståelse)
Målgruppe
Kurset er målrettet ledere, som arbejder med QHES, sustainability, bæredygtighed eller miljø, og miljøkoordinatorer samt andre medarbejdere, der arbejder med at indføre, vedligeholde og forbedre et ledelsessystem for miljø og har ansvar for organisationens bæredygtighedsdagsorden.
Pris
DKK 13100,- Ekskl. moms
Få information
Dansk Standard arbejder for alle i Danmark
Også for dem, der ikke kender os. Vi arbejder for verdensomspændende virksomheder og iværksættere. For patienten på sygehuset og barnet på legepladsen. Og ikke mindst for et bæredygtigt og trygt samfund for os alle. Vores vision er at være drivkraft...