Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Mediatoruddannelsen

Danske Advokater
58 Lektioner
Kursus
København
39.000 DKK ekskl. moms

Kursusbeskrivelse

Mediatoruddannelsenhåndtryk

Mediatoruddannelsen er en kompetencegivende uddannelse til dig, der gerne vil være mediator. Mediatoruddannelsen har fokus på metoden, mediation og retsmægling, herunder teori og intensiv træning.

I uddannelsesforløbet tages der udgangspunkt i den faciliterende mediationsmetode, som er alment anerkendt i Danmark. Metoden er anvendt som grundlag for implementeringen af retsmægling ved alle byretter og landsretter samt Sø- og Handelsretten i 2008.

En del advokater, der deltager i uddannelsesforløbet, ønsker at virke som mediatorer og retsmæglere efter uddannelsesforløbets afslutning, mens andre kan ønske at anvende de nyvundne færdigheder som partsadvokater i mediations- og retsmæglingssager. De fleste har som sidegevinst glæde af værktøjerne i deres advokatarbejde, herunder i forhandlinger i almindelighed.

Uddannelsen består af tre moduler - et introduktionsforløb, et intensivt træningsforløb og et afrundingsforløb med fokus på deltagernes personlige indfaldsvinkel. I alt 7 undervisningsdage.

Der uddeles materialekompendier ved starten af forløbet. Da uddannelsen gennemføres over flere måneder, er der god tid til, at det indlærte stof kan relateres til det daglige arbejde. Der gennemføres ikke eksamen. Imidlertid er der deltagelseskrav, for at diplomet kan opnås ved afslutning af uddannelsen.

Efter endt uddannelse er der mulighed for at søge optagelse i foreningen Danske Mediatoradvokater på mediatoradvokater.dk, og for advokater er det muligt efterfølgende at blive udpegningsberettiget mediatoradvokat ved Mediationsinstituttet.

Materiale

Deltagerne forventes at anskaffe følgende lærebøger som bruges i alle tre moduler:

  • International konfliktløsning af Vibeke Vindeløv m.fl. fra Samfundslitteratur
  • Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling, Djøfs forlag
  • Pia Deleuran (red.): Mediation som mulighed – Partsadvokatens rolle, Djøfs forlag
  • Pia Deleuran (red.): Mediation as a Way Forward – Conflict Management in the Family Field and in Other Close Relationships, Djøfs forlag - gælder kun for den GENERELLE uddannelse
  • Henry Brown & Arthur Marriott: ADR – Principles and practice, 3. udgave, Sweet & Maxwell, paperbackudgaven. (Vær opmærksom på, at bogen er udkommet i en 4. udgave, som endnu ikke findes i en paperback-udgave)
    Alternativt kan I anskaffe Havard-professor Robert Mnookins paperback ”Bargaining with the Devil: When to Negotiate, When to Fight”, som herefter vil være vores fælles international referenceramme til modul 2.

Undervisere

Finn Lænkholm
Formand for Danske Mediatoradvokater, ejer af Lænkholm Mediation og advokat (H) i IDA. Tilknyttet Mediationsinstituttet og Voldgiftsnævnet som mediator og mægler. Retsmægler ved domstolene. Har gennemført over 200 sager som mediator. Desuden erfaren oplægsholder og underviser i mediation, forhandling og konfliktløsning.

Lawrence Kershen
With more than 30 years experience as an English barrister, Lawrence Kershen has been in mediation since 1994. He has huge training experience and draws on his international background in training professionals in mediation and negotiation skills.

Mogens Yde Knudsen
Mogens Yde Knudsen er selv uddannet på Danske Advokaters mediatoruddannelse, da den blev udbudt første gang i 2002. Lige siden har han undervist i mediation på denne uddannelse og i diverse andre sammenhænge, herunder løbende som gæsteunderviser på Aarhus Universitet. Mogens har været retsmægler siden 2003 og medlem af International Trademark Association’s Panel of Mediators fra 2003 til 2018. Endvidere har Mogens medieret i mange konflikter, hvor han enten har været udpeget af Mediationsinstituttet eller direkte af parterne selv. Mogens har skrevet diverse artikler og bogkapitler om mediation.

Video

Eksamen og diplom

Der gives diplom efter endt uddannelse.

Pris

Pris: kr. 47.000,00

Medlemspris: kr. 39.000,00

Priser er ekskl. moms

Om udbyderen

Danske Advokater er de danske advokatvirksomheders brancheforening. Vi organiserer advokatvirksomheder, der repræsenterer mere end tre fjerdedele af alle de advokater og advokatfuldmægtige, der er beskæftiget i en advokatvirksomhed.

Danske Advokater blev dannet i begyndelsen af 2008. I foreningen arbejder advokatvirksomhederne sammen om at udvikle og styrke den enkelte virksomhed og advokatbranchen til gavn for branchen såvel som for samfundet. I den sammenhæng er det afgørende, at både store, mellemstore...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Mediatoruddannelsen
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinfo

Danske Advokater

Vesterbrogade 32
1620 København V

Mobil 33 43 70 00

Få information

Udfyld formularen for mere information om Mediatoruddannelsen

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.
Kundecase
Tidligere deltager - Mediatorudd...

”Meget fint tilrettelagt og gennemført kursus. Stor professionalisme hos både undervisere og support, hvilket afspejles i deltagernes engagement.”

” Du får viden og færdigheder, som ikke ville kunne opnås ved "selvstudium" eller "passiv envejs-undervisning".”

Læs mere