Mediationsuddannelsen

reCome, i Herning (+3 lokationer)
Længde
4 Lektioner
Pris
31.800 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Længde
4 Lektioner
Pris
31.800 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Få mere information om kurset

Fremragende Kundekontakt


Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt. 

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Mediationsuddannelsen

Kompetencegivende mediatoruddannelse fra CrossingCultures

Bliv eksamineret eller certificeret mediator

reComes mediationsuddannelse er solidt forankret i anerkendte teorier og viden samtidig med, at uddannelsen er praksisorienteret. Det betyder, at du gennem uddannelsen opnår evidensbaseret viden og færdigheder om, hvordan konflikter kan løses og forebygges på en konstruktiv og inkluderende måde. Gennem uddannelsen præsenteres du for de mest anerkendte modeller og redskaber indenfor mediation og konstruktiv konflikthåndtering. Sammen med cases og øvelser, der alle har afsæt i et bredt erfaringsgrundlag og oplevede konfliktsituationer opnår du en viden og færdigheder, der giver dig et stærkt grundlag for bruge mediationsmindsettet i dit daglige virke - uanset om det er som leder, konsulent, medarbejder, specialist el. lign.

Uddannelsens opbygning 

Modul 1 - De grundlæggende mediations- og konfliktværktøjer

  • Introduktion til mediation og konstruktiv konflikthåndtering. Hvad vil det sige at mediere, og hvordan kan du bruge viden om mediation i praksis?.
  • Forståelse og indsigt i konflikter og uenigheders grundlæggende natur og udviklingsmønstre gennem evidensbaseret viden om Konflikttrappen og de enkelte Konflikttyper.
  • Introduktion til Parallelprocessen, der repræsenterer en af væsentligste forskelle mellem den mediationsbaserede konflikthåndtering og de mere traditionelle metoder, der ofte er funderet i en klassisk hierarkisk organisationsforståelse.
  • Etik og intentioner - hvordan du skaber tillid og tryghed.

Modul 2 - dig som mediator. Mediationsprocessens teknikker og værktøjer

  • På modul 2 går vi et skridt videre i udviklingen af teknikker og færdigheder i rollen som mediator, fx hvordan du håndterer uventet modstand i en mediationsproces. Gennem anerkendte og anvendelige værktøjer og teknikker udvikler du stærke og solide færdigheder i forebyggelse og løsning af konflikter på en konstruktiv måde
  • Følelser og forsvarsmekanismer i mediationsprocessen - modeller, teorier og værktøjer.
  • Hvordan indsigt i persontypologier kan understøtte forebyggelse af destruktive konflikter og uenigheder.
  • Sondringen mellem magt, rettigheder og interesser som fundament for en konstruktiv konfliktkultur
  • Lederen som mediator - hvordan og hvad er vigtigt at være opmærksom på

Modul 3 - Konfliktstile, Kommunikation og mediationsbaseret coaching

  • Konfliktstile - fem grundlæggende adfærdsstile i konflikt-, kommunikations- og forhandlingssituationer.
  • Kommunikationens betydning i konflikters udviklingsmønstre og eskalering.
  • Hvordan mediationsmindsettet kan bruges i coaching og som samtaleværktøj.
  • Det psykiske arbejdsmiljø og mobning. Hvordan mediationsmindsettet kan virke som katalysator for et godt arbejdsmiljø og samarbejdsorienterede relationer.
  • Tillid og mistillid, og betydningen for håndteringen af uenigheder og konflikter

Modul 4 - Forhandling, Kulturtræk og det store overblik

  • Hvordan mediationsmindsettet i dag ofte er afsæt i relationsforbedrende forhandlingssituationer i et vind-vind perspektiv
  • Forskellige kulturtræk og deres betydning for et godt arbejdsmiljø, konfliktpotentiale og konflikters karakteristika
  • Konflikt- og Samspilspolitik - som et værdiskabende organisatorisk værktøj.
  • Afsluttende certificeringsøvelse i mediationsprocessen

Målgruppe

Mediationsuddannelsen er målrettet dig, som ønsker at forene forskellige interesser og gå den bedste vej til fælles ejerskab og som vil skabe og udvikle samarbejdsrelationer og resultater.

Relevante personer er bl.a:

  • Ledere
  • Mellemledere
  • Tillidsrepræsentanter
  • Sagsbehandlere
  • Frontliners
  • Lærere
  • Undervisere
  • Studievejledere

Eksamen og diplom

Uddannelsen kan enten afsluttes med en mundtlig eksamen baseret på selvvalgt case eller en certificering med afsæt i en udvalgt certificeringsøvelse.

Ved afslutning af forløbet får du et certificerings- og uddannelsesbevis.

Ved valg af eksamen får du endvidere et eksamensbevis fra Erhvervsakademi Sydvest for at have gennemført et 10 ECTS point fag på uddannelsesforløbet "Akademiuddannelse i Ledelse".

Pris

Inkl. certificeringsdiplom 27.800 kr. ekskl. moms

Inkl. eksamen 31.800 kr. ekskl. moms

Priserne inkluderer:

  • materialer
  • litteratur
  • forplejning
  • overnatning på modul 2 inkl. forplejning

RABAT

Du får 10% i rabat hvis du tilmelder dig senest 8 uger før uddannelsesstart, eller hvis I er flere end 8 deltagere fra samme arbejdsplads.

Støttemuligheder

Uddannelsen er godkendt under SVU-ordningen (Statens Voksenuddannelsesstøtte) forudsat, du opfylder ordningens støttevilkår.

Internt virksomhedsforløb

Uddannelsen tilbydes også som internt forløb tilpasset målgruppens konkrete udfordringer og behov. Når I, som kolleger, gennemfører uddannelsen i fællesskab, opnår I en ekstra gevinst i form af bedre trivsel og merværdi i hverdagen. Samtidig opnår I et fælles sprog i form af konkrete værktøjer og handlemåder til, hvordan I rent praktisk kan påvirke udviklingen af virksomhedens kultur. Forhør os om muligheden for tilskud, pris mv.

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Mediationsuddannelsen
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
reCome
Innovatorium
Birk Centerpark 40
7400 Herning

reCome tilbyder uddannelsesforløb med fokus på konstruktiv konflikthåndtering, samspil og kommunikation. Metodemæssigt er vi grundfæstet i mediations-mindsettet. Du kan vælge mellem uddannelser, der enten er statsgodkendt under Akademiuddannelse i Ledelse eller på diplomniveau. Du vælger derudover selv om du ønsker...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret

Du vil måske også være interesseret i: