Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Direktør Lene Weldum, Bankdata

Lene Weldum, direktør i Bankdata, om Oxford University - Critical Leadership & Performance Development

Oxford University Critical Leadership & Performance Development"Mine forventninger til ABD modul 3, som blev gennemført på Said Business School i Oxford, var tårnhøje. Hvilket gør det endnu mere imponerende, at mine forventninger blev overindfriet. Det var 5 dage med intens viden og læring, som blev overført til os på fantastisk vis af Marc Ventresca og Paul Chapman. Det var helt tydeligt, at de to herrer lå inde med en afgrund af viden om deres respektive områder - en viden, som de på forbilledelig vis fik pakket ud - og pakket ind - så den blev forståelig og værdiskabende for mig som kursist. På blot 5 dage førte de os igennem et særdeles bredspektret program. Det er faktisk ganske vanskeligt at få det "kogt ind til en maggie-terning", for vi var omkring

alt fra performanceoptimering, over hvorfor og hvordan man opbygger velovervejede og værdiskabende netværk, strategisk tænkning og operationel eksekvering til "system of small

experiments" . Nå ja og så da lige nogle særdeles interessante og relevante betragtninger om, hvorfor store projekter fejler - og hvordan man undgår at bringe sit eget projekt i samme situation. Der var ufatteligt mange take aways fra ugen i Oxford, og når jeg uden tøven erklærer Oxford-ugen i minimum top-3 af uddannelser, jeg har deltaget i, så skyldes det, at det var en sjælden kombination af uhyre kompetente undervisere, der med ekstremt nærvær øste af et hav af teoretisk viden; vel at mærke en teoretisk viden, som hele tiden blev perspektiveret og gjort relevant i forhold til virkeligheden og vores (arbejds-)liv. Lakmusprøven på enhver uddannelse er vel altid, om den holder til man når hjem til skrivebordet og hverdagen. Det kan jeg sige, at Oxford-ugen gjorde for mig. Der er opgaver/projekter i vores virksomhed, som jeg har set helt nye vinkler på, og hvor vi nu forsøger os med en helt anden tilgang baseret på inputtet fra Oxford."



Læs mere om CfL

Bestil information


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med CfL og høre mere om deres uddannelser.

Få nyheder, trends og insight
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i uddannelsesmarkedet samt inspiration til kommende kompetenceudvikling!