4-årig psykoterapeutuddannelse og MCT-I certificering

CEKTOS, i København
Længde
4 år
Pris
50.000 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Heltid/deltid
Deltid
Længde
4 år
Pris
50.000 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Heltid/deltid
Deltid
Få mere information om kurset

Fremragende Kundekontakt

Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Kursusbeskrivelse

4-årig psykoterapeutuddannelse med MCT-I certificering til metakognitiv psykoterapeut

CEKTOS og MCT-Institute TM udbyder nu i samarbejde den eneste godkendte 4-årige uddannelse til psykoterapeut i evidensbaserede terapier som også giver deltageren den eftertragtede MCT-I Certificering i metakognitiv terapi.

Denne uddannelse er en unik mulighed der tilbyder dig den eneste uddannelse i Danmark som både giver dig den eftertragtede MCT-I certificering og Dansk Psykoterapeutforenings certificering, så du med hele foreningens troværdighed i ryggen kan behandle patienter med de mest effektive metoder.

CEKTOS er placeret i hjertet af København på Borgergade 28, 5 sal to minutters gang fra metroen ved Marmorkirken.

Som det eneste institut i Danmark er alle deres undervisere psykologer med speciale i metakognitiv terapi som yderligere har specialiseret sig ved at tage den officielle Master uddannelse hos Adrian Wells og Hans Nordahl – grundlægger til metakognitiv terapi.

Du er derfor sikret undervisning på øverste hylde hos CEKTOS og med de rette kvalifikationer vil du også selv kunne tage Master uddannelsen som en del af dit forløb hos dem.

Dit udbytte med uddannelsen

Med CEKTOS’ 4-årige psykoterapeutuddannelse er man rustet til eksempelvis at starte sin egen psykoterapeutiske praksis eller specialisere sig indenfor sit nuværende fag. Uddannelsen er også optimal hvis der arbejdes indenfor sundhedsvæsenet, HR, pædagogik, undervisning og lignende.

Uddannelsens formål er, at skabe det bedste teoretiske og praktiske fundament for at udføre effektiv og etisk forsvarlig kognitiv og metakognitiv terapi efter de gældende kvalitetskriterier samt introduktion til andre evidensbaserede retninger indenfor psykologien.

Uddannelsens indhold

Psykoterapeutuddannelsen er opbygget af fire 1-årige moduler, som hver indeholder undervisning, metodetræning, supervision af egen stil (videofeedback) og egenterapi.

På to af disse år indgår otte 2-dags-moduler på den officielle MCT-I Masterclass i København. Undervisningen på disse moduler foregår på engelsk v/professor Hans Nordahl og professor Adrian Wells, metodens ophavsmand. Det er en unik mulighed for at lære den metakognitive metoder direkte fra manden selv.

Der skal i løbet af modulerne indsendes og bestås 10 stk. log-beskrivelser af metakognitive terapisessioner på e-mail, som uddannelsesdeltageren udfører på rigtige klienter undervejs.

I uddannelsens øvrige moduler vil psykologer fra CEKTOS undervise i andre evidensbaserede metoder såsom klassisk kognitiv adfærdsterapi (KAT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Compassion Focused Therapy (CFT) samt Mindfulness. Formålet med disse moduler er at lære forskelle og ligheder imellem disse udbredte metoder og den effektive metakognitiv terapi.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til personer med en 3-årig, eller længere, sundhedsfaglig eller klinisk uddannelse som ønsker at få en grundig uddannelse i klinisk praksis og evidensbaserede terapimetoder.

Kontakt CEKTOS, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan blive optaget, hvis din uddannelse ikke er nævnt herunder.

Nedenfor giver vi nogle eksempler på nogle af de uddannelser, som kan give optagelse:


Psykologer
: Som psykolog skal du tage denne uddannelse fordi du får en grundig klinisk uddannelse og supervision som vil give dig færdighedstræning og certificering indenfor den banebrydende nye evidensbaserede terapeutiske metode: Metakognitiv Terapi.

Læger: Med denne uddannelse i metakognitiv terapi får du en træning i en manualiseret og meget effektiv korttidsterapi. Som eksempelvis praktiserende læge, vil du opleve, at du selv kan afhjælpe stress, angst og depressioner hos dine patienter og at du dermed ikke længere kun har mulighed for at henvise disse patienter til medicinsk- eller terapeutisk behandling hos andre.

Sygeplejersker: Som sygeplejerske skal du håndtere mange mennesker i hverdagen. De fleste af disse står i livsændrende situationer og har ofte brug for en professionel som kan give en effektiv lindring af de mange og følelsesmæssigt påvirkende tanker som patienterne kan føle som dominerende og ukontrollable i øjeblikket.

Socialrådgiver: Socialrådgivere arbejder med mange mennesker i psykisk mistrivsel. I den metakognitive metode vil du finde konkrete værktøjer til din hverdag så du kan gøre en markant forskel for dine borgere og afhjælpe psykiske symptomer som står i vejen for uddannelses  - og jobmarkedet.

Certificerede psykoterapeuter: Hvis du allerede er psykoterapeut i en anden retning end den metakognitive vil du med denne uddannelse få en mulighed for at erhverve dig en helt ny værktøjskasse i dit daglige arbejde som psykoterapeut.

Professionsbachelorer i pædagogik: Som klinisk pædagog ønsker du at få værktøjer til at afhjælpe psykiske vanskeligheder på dit arbejde eller måske helt at skifte spor og leve af at være psykoterapeut.

Eksamen og diplom

Den afsluttende eksamen på år 4 indeholder endvidere krav om skriftlig fordybelsesopgave samt indsendelse af 1 videodemonstration af en terapisession

Optagelseskriterie

Optagelseskriteriet er en relevant uddannelses- og erhvervsbaggrund, lang eller mellemlang (mindst 3 årig) videregående uddannelse og et uddannelsesniveau inden for pædagogik, psykologi eller af sundhedfaglig karakter som fx psykolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, eller pædagog med egen terapeutisk praksis.

Pris

Pris

Hver år på CEKTOS' 4-årige uddannelse koster 50.000kr.
Der skal ved tilmelding betales 10.000kr. 
Prisen indeholder:
- undervisning af danske og udenlandske eksperter
- supervision
- videofeedback og egenterapi
- fuld forplejning, inkl. frokost
- 4 årlige eksamener

(bøger og evt. overnatning er ikke inkluderet i prisen)

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om 4-årig psykoterapeutuddannelse og MCT-I certificering
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
CEKTOS
Amagerbrogade 114, 1
København

Meta-Kognitive terapiuddannelse og kurser hos CEKTOS

I CEKTOS har vi specialiseret os i metakognitiv terapi af psykiske lidelser hos børn, unge og voksne. Vi forsker i behandlingsmetoder, udgiver bøger, uddanner fagpersoner og behandler en bred vifte af klienter ved hjælp af metakognitiv terapi. Hos CEKTOS tilbyder vi den...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret