Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Administrerende Direktør, Michael Steensgaard

 MBA in Leadership Psychology og Useful Education

Mød Michael Steensgaard fra DGI Huset Herning og læs om hans oplevelse med MBA in Leadership Psychology og Useful Education

I en tid, hvor den moderne forbruger dyrker deleøkonomien som religion, er flere etablerede brancher udsatte. Uber truer 

taxaindustrien og Airbnb er med rekordfart blevet verdens største udbyder af logi til den rejsende. At drive en succesfuld forretning i disse omgivelser kræver derfor dygtighed og snilde. Michael har bevist, at han besidder begge dele. Det er altid en fornøjelse, når dygtige mennesker vælger at udvide horisonten hos os på Business Institute.

Læs Michaels historie her:

Jeg hedder Michael Stensgaard, og jeg er 46 år gammel. Gennem de seneste 21 år har jeg arbejdet i forskellige ledende stillinger indenfor hotel og rejsebranchen, heraf de sidste ti år som hoteldirektør. Jeg er i tidernes morgen uddannet netop indenfor hotel og restaurationsbranchen, hvor den ene stilling har taget den anden, og da jeg så endte som direktør for ti års tid siden kunne jeg mærke, at jeg manglede noget at bidrage med på et mere akademisk niveau. Derpå tog jeg en akademiuddannelse i ledelse, og efterfølgende en diplomuddannelse i international handel og markedsføring. Det var rigtigt gavnligt, men jeg savnede sparringen med andre erhvervsledere.

Hvorfor MBA in Leadership Psychology og Useful Education?

Som jeg nævnte før gav diplomuddannelsen mig mange gavnlige ting med i bagagen, men jeg manglede sparring, dialog og inputs fra andre erhvervsledere. Jeg havde en direktørkollega, som studerede MBA hos Business Institute, og hun talte rigtigt varmt om stedet, så jeg sprang ud i det.

En anden motivation for mig var, at efter at have startet en virksomhed op og kommet igennem den første fase, så bliver det igen hverdag. Her begyndte jeg at tænke på, hvordan jeg kunne bringe virksomheden videre til næste fase? Og netop til denne del søgte jeg indspark og erfaringer fra andre erhvervsledere. Hos Business Institute bliver man hurtigt inddelt i teams, som man arbejder sammen med, og det er vanvittigt brugbart. Netop her kunne jeg få den sparring, som jeg gik og savnede.

Jeg var ikke vant til at arbejde i teams, så der var lige en barriere, som skulle nedbrydes. Men jeg vil ikke have været foruden – det giver så meget.

Dette skyldes i høj grad, at de cases, som man arbejder med tager udgangspunkt i ens egen virksomhed. Helt konkret har jeg taget flere handlingsplaner med fra teamarbejdet, som allerede er sat i spil eller som bliver det. Jeg oplever også, hvordan nogle ting viser sig lidt på bagkant af uddannelsen. Vi har måske lært noget i undervisningen, som jeg ikke umiddelbart gik hjem og brugte med det samme, men så pludselig en dag giver en situation mere mening end tidligere, fordi man har fået fat i noget fra undervisningen alligevel.

Min tid hos Business Institute har givet mig mulighed for at reflektere over min ledelsesgerning. Foruden en masse faglig viden er jeg også blevet bedre til at stoppe op og analysere fra et metaperspektiv. Jeg er sågar blevet bekræftet i at være blevet mere tolerant og lyttende som leder, og det er jo bare fedt, når ens omgivelser lægger mærke til sådan noget.      

Gennem uddannelsen er jeg blevet skarpere på, at hvis jeg skal være en bedre leder for mine ansatte, samarbejdspartner for vores interessenter, bestyrelse og så videre, så er jeg nødt til finde baggrunden for, hvorfor de personer tænker og handler, som de gør. Som nævnt tidligere arbejder man teams, og her kan man ikke bare smide chefkortet, hvis man er uenig. Her har jeg mærket en personlig udvikling i min analyseevne af, hvad andre kan bidrage med. Jeg er helt klart blevet en bedre analytiker, jeg har fået stærke forretnings- og organisationspsykologiske kompetencer, og så er jeg blevet mere innovativ.

Hvordan er Business Institute som sted?

Som direktør for en servicevirksomhed, hvor vi netop arbejder med det gode værtskab, er jeg virkelig imponeret over det altid gode værtskab, som man bliver mødt med hos Business Institute. Der bliver skabt et afslappet læringsmiljø med en service helt i top. Det medfører en unik stemning, som tilskynder engagement hos den studerende. Man har lyst til at engagere sig. Jeg oplevede nærmest et tomrum efter uddannelsens afslutning. Jeg savner det input, som undervisningen og de medstuderende gav mig.

Jeg har kun topkarakterer til atmosfære, stemning og miljø. Jeg tror ikke, at du får det bedre andre steder.

Business Institute er et sted, hvor eksamensbeviset ikke er det vigtige – det vigtige er, at man som studerende får noget med, der kan bruges i praksis.

Hvorfor uddannelse hos Business Institute?

Man skal læse en MBA hos Business Institute, hvis man søger engagerede undervisere, som kommer med et materiale, der ikke er sat sammen af forældede, støvede teoribøger. Selvfølgelig bliver nogle klassiske teorier bragt i spil, som man af gode grunde ikke kan komme udenom. Underviserne har fingeren på pulsen, de ved hvad der rør sig, og materialet bliver bragt i spil på en nyskabende måde, som jeg tror adskiller sig fra andre MBA-udbydere.

Man lærer at transformere teori til praksis, og man kommer til at færdes i et læringsmiljø, som bare er godt.




Læs mere om Executive MBA in Leadership Psychology

Bestil information


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med Business Institute og høre mere om deres uddannelser.