Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Addy K. Poulsen, elev på Body SDS-uddannelsen

Hvorfor valgte du Body SDS-uddannelsen?

"Jeg valgte at tage uddannelsen hos Body SDS efter at have fået kendskab til behandlingsformen hos en behandler på Fyn. Der var noget, der sagde “det er jeg nødt til at lære” Det at kunne hjælpe folk på flere måder, var bare det, jeg skulle. Der gik så næsten 3 år fra jeg var til introdag om uddannelsen til jeg startede, men jeg vidste hele tiden, at det ville lykkedes en dag."

Hvad lavede du, før du begyndte på uddannelsen?

"Før jeg begyndte på uddannelsen, var jeg dagplejer. Jeg sagde op den dag jeg havde 10 år jubilæum. En stor dag, men også skræmmende, da jeg ikke havde et andet job. Uvisheden fyldte en del i mine tanker nogle dage efter. Men flere har sagt til mig, at tingene ordner sig, hvis man ønsker dem nok. Og de har haft ret indtil videre."

Hvad laver du til daglig udover at uddanne dig til kropsterapeut?

"Når jeg ikke er i Parken til undervisning, arbejder jeg 20 timer om ugen som kostansvarlig i en børnehave, og så behandler jeg i min egen klinik fire dage om ugen og i et behandler fællesskab én dag om ugen. Derudover er jeg fitnessinstruktør og har mit eget Body SDS Grundtræningshold."

Hvad er mest givende for dig ved uddannelsen?

"Uddannelsen giver mig en masse personligt. Jeg føler, jeg er blevet mere rummelig, tror på det bedste i folk og tager ikke tingene så tungt mere. Træningen giver mig også en masse, jeg kan mærke, at det er godt for min krop."

Hvad synes du om opbygningen af undervisningen og strukturen i uddannelsen?

"Jeg synes, opbygningen af undervisningen er god. Jeg har på et tidspunkt tænkt, at fordelingen mellem behandling og træning burde være 2-1 da det primært var behandlingen, jeg brændte for, men synes nu, at strukturen med 1-1 er fint, da træningen også virkelig giver noget godt."

Hvordan ville du beskrive din egen udvikling under uddannelsesforløbet indtil videre?

"Jeg har allerede på det første år udviklet mig meget. Jeg har fået ryddet gevaldigt op i mit sind og fået ting, der til tider fyldte i tankerne, lagt på de “rette” hylder, så de ikke fylder mere. Så nu er de bare ting, der er sket. Ud over at mærke min egen udvikling, så er det fedt, at jeg allerede efter et halv år på uddannelsen kunne begynde at hjælpe folk ved hjælp af behandlingerne."

Ved du, hvordan du vil benytte dig af uddannelsen, når du er færdig?

"Når jeg bliver færdiguddannet i 2018 er min plan, at jeg vil leve af at behandle og have træningshold. Jeg vil gå hele vejen, for det føles rigtigt. Jeg kan mærke, at det var det helt rigtige valg jeg traf, da jeg sagde mit faste job op. Lad det være en opfordring til dem der sidder og er i tvivl. Tro på det lykkedes!"

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

"Jeg vil helt bestemt anbefale uddannelsen til andre. Den giver så meget mening og giver en masse til en selv, både behandlingsmæssigt og træningsmæssigt. Og så er det jo dejligt at kunne hjælpe folk med de ting de bøvler med."




Læs mere om Body SDS-uddannelse

Bestil information


Udfyld dine kontaktdetaljer hvis du vil i kontakt med Body SDS og høre mere om deres uddannelser.

Få nyheder, trends og insight
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i uddannelsesmarkedet samt inspiration til kommende kompetenceudvikling!