Søg kursus

Mit barnebarn har autisme - hvad er godt at vide?

Længde
2 timer
Pris
1.995 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Længde
2 timer
Pris
1.995 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Få mere information om kurset

Kursusbeskrivelse

Mit barnebarn har autisme - hvad er godt at vide?

Børns relation til deres bedsteforældre (og den øvrige udvidede familie) er vigtig for deres trivsel og udvikling. Børn har brug for at være i kontakt med så mange mennesker som muligt der holder af dem og ser, og kan rumme, både deres styrker og udfordringer.

Når en familie beriges med et barn der viser sig at have autisme, kan det være en udfordring at finde sin plads som udvidet familie. Der vil være adfærd, som kan være svær at forstå eller rumme, signaler der kan være svære at aflæse og der vil være behov for at der tages særlige hensyn, som ikke altid giver mening for omgivelserne. Man har som udvidet familie, brug for en forståelse for de særlige forudsætninger der følger med at have autisme, og hvordan man som en vigtig voksen kan tilbyde en kontakt, som tilgodeser barnets behov, så en givende relation kan opbygges til gavn for alle.

Dette online kursus tilbyder bedsteforældre og andre tætte familiemedlemmer 3x2 timers undervisning i netop dette:

  1. gang: Hvad er autisme? Og hvordan påvirker det barnets kontakt med omgivelserne?
  2. gang: Hvad kan jeg med fordel gøre mig umage med, når jeg er i kontakt med mit barnebarn?
  3. gang: Hvordan støtter jeg bedst barnets forældre og søskende?

Formålet med forløbet er at tilbyde dig en større viden om autisme samt konkrete strategier, så du føler sig bedre rustet til at forstå dit barnebarns adfærd og behov og ved, hvordan du kan håndtere de situationer der nogle gange kan blive meget svære for alle at være i.

Format

Kurset vil afholdes online og være bygget op som videns sessioner. Disse vil afsluttes med konkrete refleksionsspørgsmål, man selv kan arbejde videre med. Der vil være plads til spørgsmål undervejs.

Kursets formål er at klæde deltagerne på med en større viden om autisme, samt tilbyde konkrete strategier til, hvordan man bedst støtter et barn med autisme, så der kan opbygges en tryg og givende relation til barnet.

Du vil opnå:

  • Viden om autisme og hvordan autismen kan se ud hos forskellige børn.
  • Forståelse af hvordan belastninger og stress lettere kan opstå hos børn med autisme.
  • Præsentation af konkrete pædagogiske tilgange der gavner børn med autisme og forståelse for hvorfor de virker.
  • Konkrete redskaber til hvordan du kan hjælpe med at stressaflaste barnet med autisme.
  • Ideer og strategier til, hvordan du kan sikre, at du støtter barnets forældre og den øvrige familie.

Målgruppe

Bedsteforældre, onkler, tanter, voksne der er i tæt kontakt med et barn med autisme og dennes forældre. Det vil være en fordel for barnet med autisme at de nære voksne hører det samme. Derfor anbefales det, at f.eks. begge bedsteforældre deltager sammen.

Pris

1.995,00 kr. 

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Mit barnebarn har autisme - hvad er godt at vide?
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Basen Kompetencecenter
Strandboulevarden 122
2100

Specialister i børn & unge med særlige behov

Arbejder du med børn og unge med særlige behov, og har du brug for at få opkvalificeret din viden om psykisk sårbarhed og hvilke metoder der kan bringe barnet eller den unge videre? Så er Basen Kompetencecenter det rigtige valg....

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret