Kursusbeskrivelse
Sådan fastholder I motivationen under forandringer
Dialog og et fælles perspektiv er afgørende, når I skal komme godt igennem forandringer i organisationen.
Om seminaret
Det kan være vanskeligt at holde kursen, når større omvæltninger og forandringer rammer organisationen. Både i form af globale og samfundsmæssige transformationer - og ved interne tiltag og strategiske reorganiseringer, som I selv beslutter jer for.
Indsigt i hvordan vi som mennesker reagerer under forandringer kan dog gøre det lettere at komme - ikke bare helskindet, men også styrket - igennem. Som organisation, team eller individ.
På seminaret her lærer I, hvordan I gennem åben og tillidsfuld dialog styrer sikkert gennem forandringsprocesser. Og hvordan I mindsker de negative følgevirkninger som nedsat effektivitet, konflikter, dårligt samarbejde eller forringelse af trivslen.
Temaer
- Hvad gør forandring ved dig, dine kolleger, og organisationen som helhed?
- Hvilke forsvarsmekanismer kommer i spil, når vi møder forandringer - og hvordan håndterer vi modstand?
- Hvad fremmer, og hvad hæmmer en forandringsproces?
- Hvordan navigerer vi bedst gennem forandringer uden at miste motivation eller arbejdsglæde?
Tilpasning til jeres behov
Vores ledelseskonsulenter og erhvervspsykologer tilpasser dagen til jeres ønsker og aktuelle behov, og indholdet vinkles i forhold til, om deltagerne er ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og/eller HR.
Hvis I vælger at samle jeres ledere til et seminar, vil vi også gå i dybden medforskellige ledelsesformer. Fx hvordan I leder med respekt for den enkelte medarbejder og dennes fase i forandringsprocessen. Samt hvordan I gennemfører forandringerne på en måde, så medarbejderne ser meningen med dem, accepterer udviklingen og føler ejerskab.
Startdato
Målgruppe
Vi målretter seminaret til ledere, HR og/eller medarbejdere.
Pris
Prisen afhænger af jeres ønsker til varighed, antal deltagere og graden af tilpasning. Fx koster et seminar på 3 timer 24.000,- kr. (+ moms og evt. transport).
Beløbet er inklusiv et formøde, evt. tilpasning af indholdet samt kursusmaterialer.
Få information
Vi tager ansvar for det gode arbejdsliv
- i samarbejde med organisationer, HR og ledere Vil I også have engagerede medarbejdere, dygtige ledere og tage ansvar for det gode arbejdsliv? Socialt ansvarlige organisationer styrker både konkurrencekraft og trivslen hos medarbejdere og ledere. Vi er klar til at...