Kursusbeskrivelse
Gør hinanden bedre med feedback
Lær at give kvalificeret feedback, der styrker det faglige miljø på arbejdspladsen
Om seminaret
Feedback har stor betydning for bl.a. kompetenceudvikling, videndeling og kvalitetssikring på en arbejdsplads, ligesom det kan bidrage positivt til trivslen, samarbejdet og de sociale relationer.
Men hvordan giver man kvalificeret feedback på en motiverende og konstruktiv måde? Hvordan rammesætter man feedback? Og hvilke faldgruber skal man være særlig opmærksom på?
Det lærer I på dette seminar, hvor vi stiller skarpt på etableringen af en effektiv feedback-kultur og giver jer viden og værktøjer til at styrke det faglige miljø på arbejdspladsen.
Temaer
- Implementering af en feedbackkultur i organisationen
- Læringsorienteret og dialogisk feedback version 2.0
- Psykologiske mekanismer - intention og perspektivbevidsthed
- Kendetegn ved den gode feedbackgiver og -modtager
- Samtaleteknikker og strukturering af en feedback-samtale
- Øvelser i at give den rette feedback i forhold til situation, kontekst og modtager
Tilpasning til jeres behov
Vi tilpasser dagen til jeres ønsker og behov, og indholdet vinkles i forhold til, om deltagerne er ledere, medarbejdere og/eller HR.
Hvis I vælger at samle jeres ledere, kan vi fokusere mere på, hvordan lederen selv kan søge feedback, og hvordan I bruger feedback internt i ledelsesteamet. Vi går også i dybden med leder-medarbejder-relationen, anerkendelse og blikket for medarbejderens nærmeste udviklingsmål.
Lokation og sprog
Vores ledelsesrådgivere og erhvervspsykologer kommer typisk ud i organisationen, men kan også afholde i AS3's lokaler - eller online, hvis I er på flere lokationer.
Seminaret kan afholdes på dansk eller engelsk.
Startdato
Målgruppe
Seminaret målrettes ledere, HR og/eller medarbejdere.
Pris
Prisen afhænger af jeres ønsker til varighed, antal deltagere og graden af tilpasning. Et seminar på 3,5 timer 24.000,- kr. (+ moms og evt. transport).
Beløbet er inklusiv et formøde, evt. tilpasning af indholdet samt kursusmaterialer.
Få information
Vi tager ansvar for det gode arbejdsliv
- i samarbejde med organisationer, HR og ledere Vil I også have engagerede medarbejdere, dygtige ledere og tage ansvar for det gode arbejdsliv? Socialt ansvarlige organisationer styrker både konkurrencekraft og trivslen hos medarbejdere og ledere. Vi er klar til at...