Kursus

Arbejdsmiljøuddannelsen - København og Nordsjælland

Arbejdsmiljøgruppen, i Hvidovre (+1 lokationer)
Længde
3 dage
Pris
4.690 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Længde
3 dage
Pris
4.690 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Få mere information om kurset

Arbejdsmiljøuddannelsen - København og Nordsjælland

Arbejdsmiljøuddannelsen - Bliv klar til dit arbejde i arbejdsmiljøorganisationen 

Deltag på arbejdsmiljøuddannelsen og få redskaber til at styre og forbedre arbejdsmiljøet. Du får kendskab til arbejdsmiljøloven og bliver i stand til at varetage dine funktioner i Arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljøuddannelsen er godkendt af Arbejdstilsynet og opfylder kravene til den lovpligtige uddannelse for medlemmer i Arbejdsmiljøorganisationen.

Uddannelsen giver dig indblik i følgende emner:

  • Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion
  • Pligter og ansvar for arbejdsgiver, ledere og ansatte i forhold til arbejdsmiljøloven.
  • Metoder til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø
  • Forebyggelse af belastninger og ulykker der er  typiske i deltagernes brancher
  • Metoder til at forebygge risici
  • Systematik i arbejdsmiljøarbejdet
  • Forløb af et besøg fra Arbejdstilsynet
  • Aktiv og systematisk brug af Arbejdspladsvurdering (APV) – forskellige metoder og fremgangsmåder
  • Anmeldelse og analyse af arbejdsulykker
  • Information om hvor du kan hente information og ny viden om arbejdsmiljø
  • Ideer til hvordan du aktivt kan påvirke holdninger og udvikle arbejdsmiljøet

Uddannelsens undervisere

Undervisningen varetages af vores uddannede arbejdsmiljøundervisere, Mikael Sylvestersen og Tine Bang Nielsen. Vores kursister kommer fra mange forskellige brancher og virksomheder inden for den private og offentlige sektor. Det giver mulighed for spændende dialog på tværs af brancherne.

Det er samtidig en vigtig mission for vores kursus, at undervisningen differentieres ud fra den enkeltes erfaringer og tager udgangspunkt i netop den virksomhed, du kommer fra.

Du får intensiv holdundervisning

Kurset gennemføres holdvis, og kursusdeltagerne følges ad fra start til slut. Hvis en deltager er nødt til at afbryde kursusforløbet, skal Arbejdsmiljøgruppen kontaktes hurtigst muligt, så vi kan aftale, hvordan muligheden er for at afslutte kurset på et andet hold.

Det samlede kursusforløb skal være afsluttet senest 3 måneder efter, at du er blevet valgt eller udpeget til arbejdsmiljøgruppen.

Målgruppe

Deltag på arbejdsmiljøuddannelsen, hvis du er arbejdsmiljørepræsentant eller leder og ønsker konkret viden om arbejdsmiljø og metoder til at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet. Alle ansatte der er valgt som arbejdsmiljørepræsentant eller udpeget som arbejdsleder i AMO skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation?

Alle virksomheder med ti eller flere ansatte, der udfører arbejde for en arbejdsgiver, skal have en arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Nøglepersonerne i AMO er:

  • Arbejdsgiveren
  • Arbejdsmiljørepræsentanten
  • Arbejdslederen

AMO skal løbende arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø. Det betyder, at AMO både arbejder med hverdagens og de mere langsigtede arbejdsmiljøproblemer.

Kursusbevis

Du får et kursusbevis, når hele uddannelsen er gennemført.

Det er et krav, at den enkelte deltager er til stede i samtlige timer. En kopi af kursusbeviset sendes til deltagernes arbejdsgivere, der bør opbevare det. Arbejdstilsynet kan forlange at se bevis for gennemført uddannelse.

Praktisk information

Pris: 4.690 kr. ekskl. moms. Prisen inkluderer fuld forplejning og kursusfaciliteter.

Varighed: Kurset varer 22 timer og gennemføres hver dag fra kl. 08.15 – 16.00. Kurset afvikles på tre sammenhængende dage. 

Bemærk: Medlemmer af arbejdsmiljøgruppen, som har gennemført en arbejdsmiljøuddannelse før den 1. april 1991, skal gennemføre en ny uddannelse ved genvalg/genudpegning.

Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse online eller på andre sprog

Du har også mulighed for at tage vores obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse via e-learning eller på et andet sprog, f.eks. engelsk, tysk eller polsk. 

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Arbejdsmiljøuddannelsen - København og Nordsjælland
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?

Gennemsnit 4,7

Baseret på 38 evalueringer
Evaluer udbyderen her!
5/5
Peter L.
03 dec 2021

Super skarp og veloplagt underviser. Har været god til at gøre undervisningen spændende og relevant. Gode omgivelser.

5/5
Christina K.
03 nov 2021

Super inspirerende undervisning. Positivt overrrasket over forløbet.

5/5
Mike K.
03 nov 2021

Super dygtig til at formidle. Godt engagement.

Arbejdsmiljøgruppen
Milnersvej 41
3400 Hillerød

Arbejdsmiljøgruppen udbyder en bred vifte arbejdsmiljøkurser i hele landet samt via e-learning. Vi møder virksomhederne, hvor de er og lægger vægt på at fremstå som en troværdig, anerkendende og fagligt kvalificeret partner. Vores kunder er et meget bredt udsnit af offentlige og...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret