Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Buskørekort inkl. EU-Bevis

AMU JUUL
Udbyder: AMU JUUL plus
Kursustype: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
Længde: 6-11 uger
Heltid/deltid: Heltid/deltid
Uddannelsens hjemmeside: Link
Startdatoer
Holbæk
Løbende start 
3.540 DKK
Køge
Løbende start 
3.540 DKK
Roskilde
Løbende start 
3.540 DKK

Kursusbeskrivelse

bus

En AMU chaufføruddannelse til buschauffør består af to dele: Et stort kørekort til kategori D-erhverv (buskørekort) og den lovpligtige EU kvalifikationsuddannelse (EU-Bevis), som giver ret til at udføre persontransport i erhvervsmæssigt øjemed med bus. Du kan med denne uddannelse føre køretøjer over 3500 kg med mere en 8 passagerer udover føreren. Et kørekort til bus giver IKKE ret til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i taxi. 

Kursusindhold

  • Introduktion
  • Teoriundervisning
  • Køretimer
  • Køreteknisk kursus
  • Teknik/køretøjets opbygning
  • Service/konfliktløsning
  • Køre/hviletid
  • Miljø/passagervenlig kørsel
  • Befordring af passagerer i bus under hensyntagen til sikker og forsvarlig kørsel, tids-og køreplaner og komfort
  • Takstbestemmelser, zoneinddeling og udstedelse af billetter ved brug af billetmaskiner.
  • Planlægge og gennemføre rute- og turforløb
  • Førstehjælp og brandbekæmpelse m.h.p. at kunne reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af færdselsuheld samt vide, hvordan buspassagerer evakueres korrekt
  • Ergonomiske forhold

Kursusform

Kurset afholdes både som dags- og aftenhold. Se kursuskalenderen for aktuelle hold.

Dagshold: Afholdes som 6 ugers kursus med daglig undervisning kl. 8.00 - 15.24
Aftenhold: Afholdes som 11 ugers kursus med forskellige mødetider afhængigt af indholdet. Typisk fra kl. 17.30 til 20.30.

Målgruppe

Kurset udbydes som et AMU kursus og den generelle målgruppe kan du finde på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Eksamen og diplom

Prøver

Teoriprøve

Du vil få vist en serie på 25 billeder med forskellige trafikale situationer. Der vil til hvert billede komme en række spørgsmål, hvor du skal vælge de rigtige svar blandt flere mulige, ved at sætte kryds i en ”ja” eller ”nej” kolonne.

Du må max have fejl i 3 af billederne.

Køreprøve

Køreprøven deles op i 2 dele som samlet skal bestås på et udvidet niveau i forhold til en almindelig køreprøve, alt med udgangspunkt i, at du skal kunne udføre persontransport som professionel chauffør. Du skal kunne gøre rede for bilens indretning og udstyr, samt kontrollere dette.

Din personlige kørsel/rutine vurderes under hele prøven i forhold til at du som professionel chauffør skal kunne udføre erhvervsmæssig personbefordring mod betaling. Det vil sige at du i princippet ikke må lave fejl.

EU Kvalifikation prøve.
Prøven foregår som Multiple Choice med 30 spørgsmål, med hver 4 svarmuligheder. For at bestå skal du besvare mindst 23 af de 30 spørgsmål korrekt.

Adgangskrav

Alder

Du skal være fyldt 21 år, have kørekort til almindelig bil, kategori B.

Helbred (lægeattest):

Du skal opfylde de helbredsmæssige krav til uddannelsen, herunder følgende krav til syn.

  • En synsstyrke på mindst 0,8 (6/7,5) på det bedste øje og mindst 0,1 (6/60) på det dårligste øje.

  • Du ikke må lide af dobbeltsyn.

  • Du ikke må lide af bevidsthedsforstyrrende sygdomme.

Straffeattest

Du skal kunne godkendes i kriminalregisteret. (Du skal ikke fremskaffe straffeattest. Borgerservice laver selv opslag i kriminalregistret)

Sprog

Dine sproglige forudsætninger skal være gode, svarende til "Prøve i Dansk-2”. Til køreprøven bliver du testet i dine muligheder for at kunne kommunikere med passagererne. Hvis du er i tvivl skal du kontakte skolen, så vi kan lave en test.

Hvis du har spørgsmål til adgangskravene er du meget velkommen til at kontakte skolen.

Pris

Prisen for kurset er: 3.540 kr. 

Om udbyderen

AMU JUUL

AMU Juul udbyder en bred vifte af transportuddannelser inden Lastbil, bus, flex-/handicapkørsel og taxa. Vi har uddanner og efteruddanner årligt ca. 6000 kursister på vores afdelinger i Roskilde, Køge og Holbæk. Vi har opstart på de fleste af vores kurser...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

AMU JUUL

Roedsvej 10
4300 Holbæk

Telefon: +45 46 32 10 22
www.amujuul.dk


Få information

Udfyld formularen for mere information om Buskørekort inkl. EU-Bevis

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.