Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Master i Udsatte Børn og Unge

Aalborg Universitet
2 år
Åben uddannelse
København
Startdato: September 2020 - København
120.000 DKK Momsfri

Kursusbeskrivelse

Master i Udsatte Børn og Unge

Master i udsatte børn og unge er en 2-årig deltidsuddannelse med fokus på faglig ledelse og vidensbasering af det sociale arbejde med udsatte børn og unge.

Dit udbytte med uddannelsen

Formålet med uddannelsen er at styrke og videreudvikle den faglige ledelse og dermed kvaliteten af det sociale arbejde i forhold til udsatte børn og unge. Uddannelsen bygger på tidens krav om vidensbasering af det sociale arbejde. Der er fokus på, hvordan styring, faglig ledelse og udvikling kan bidrage til at kvalificere en socialfaglig eller socialpædagogisk praksis, hvor der arbejdes inden for servicelovens bestemmelser om udsatte børn og unge, ligesom der er fokus på den sidste nye viden på området.

Uddannelsens indhold

På alle semestre indgår sociologisk, psykologisk og filosofisk viden om udsatte børn og unge samt viden om læring og organisationers liv og udvikling på forskellige niveauer. Ligesom det retslige grundlag og socialfaglig praksis indgår på alle semestre. Som det fremgår ar figuren er der forskellige temaer for de fire semestre, som er med til at fastlægge det nærmere indhold.

På første semester er der særligt fokus på både det forebyggende arbejde og det tværfaglige samarbejde. Semestret afsluttes med et gruppeprojekt om den analyse af en eller flere sammenhængende børnepolitikker.

På andet semester er der fokus på viden om udsatte børn og familier. Semestret afsluttes med et gruppeprojekt om denne målgruppe og har et særligt fokus på den socialfaglige praksis.

På tredje semester er der fokus på organisationer og faglig ledelse og semestret afsluttes med et individuelt projekt, hvor der arbejdes med forandringsprojekt i egen praksis. Fjerde og sidste semester skrives masterafhandling, hvor der i grupper eller individuelt er frit valg i forhold til emnet.

Undervisningens fokus

MBU har fokus på både faglig ledelse og viden om børn og unge. Hensigten med uddannelsen er, at faglige ledere, mens de går på uddannelsen, får redskaber til at ”bringe” ny viden tilbage til praksis og sikre, at denne bliver implementeret. Der lægges vægt på at formidle både sociologisk, psykologisk og filosofisk viden om udsatte børn og unge samt viden om læring og organisationers liv og udvikling samt præcisere det retslige grundlag, der danner hele legalitetsgrundlaget for arbejdet.

Målgruppe

Masteruddannelsen henvender sig primært til personer, der arbejder med udvikling af børne- og ungeområdet. Det kan f.eks. være faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter, socialrådgivere og psykologer.

Desuden er uddannelsen relevant for ansatte inden for tilgrænsende områder, f.eks. dag- og døgntilbud på børne- og ungeområdet - kommunale såvel som private (døgninstitutioner og opholdssteder). Endelig kan uddannelsen være velegnet for undervisere i udsatte børn og unge.

Adgangskrav

Adgangskravene for optagelse er en relevant akademisk bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse, samt minimum to års erhvervserfaring. En del af erfaringen skal stamme fra arbejdet med udsatte børn og unge.

Socialrådgiver-uddannelsen er adgangsgivende og den mest relevante, men også uddannelser som pædagog, sundhedsplejerske, lærer, psykolog, sociolog, cand.scient.adm. o.l. kan være adgangsgivende.

Du kan søge om at blive optaget på dispensation, hvis du ikke opfylder det uddannelsesmæssige krav.

Max. 40 studerende pr. semester.

Pris

Det er muligt at søge om tilskud til deltagerbetalingen fra Social- og Integrationsministeriet.

Tildeling af tilskud sker efter en konkret vurdering af hver enkelt ansøger til uddannelsen i forhold til målgruppebeskrivelsen samt efter følgende kriterier:

  • Ansøger skal være beskæftiget med børn og unge, der har behov for særlig støtte i henhold til Serviceloven
  • Der ydes tilskud til max. 50 studerende pr. optag

Uddannelsen koster 30.000 kr. pr semester.

Om udbyderen

Aalborg Universitet - kurser og efteruddannelse på diplom-, bachelor-, kandidat- og masterniveau

Efter- og videreuddannelse på Aalborg Universitet

Efter- og videreuddannelse på Aalborg Universitet kan læses på diplom-, bachelor-, kandidat- eller masterniveau. De fleste uddannelser har typisk 2 – 4 seminarer per semester kombineret med netbaseret læring og kommunikation. Studieformen er baseret på den internationalt kendte Aalborgmodel: Problem...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Aalborg Universitet

Langagervej 2
9220 Aalborg Ø


Få information

Udfyld formularen for mere information om Master i Udsatte Børn og Unge

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.