Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Master i Læreprocesser - specialiseringen Ledelses- og Organisationspsykologi

Aalborg Universitet
Længde: 2 år
Kursustype: Åben uddannelse
Sted: Aalborg
Uddannelsens hjemmeside: Link
Startdato: 07-02-2019 - Aalborg
Pris: 150.000 DKK Momsfri

Master i Læreprocesser - specialiseringen Ledelses- og Organisationspsykologi

Master

Master i Læreprocesser - specialisering i Ledelses- og Organisationspsykologi

Master i Ledelses- og Organisationspsykologi (LOOP) giver dig forskningsbaseret viden om, hvordan du som leder eller konsulent kan bidrage til at understøtte motivation, kreativitet, trivsel, performance og læring i mange forskellige sammenhænge. Som deltager på LOOP sættes din egen faglige og personlige udvikling i fokus. Den understøttes gennem undervisning, samarbejde i læringsgrupper, projektarbejde og gennem deltagelse i et personligt udviklingsforløb.

På LOOP-uddannelsen arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret leder- og konsulentuddannelse, hvor forståelsen af de psykologiske faktorer i arbejds- og forandringsprocesser står centralt. Vi arbejder med temaer som fx motivation, trivsel, kreativitet, læring, kultur, evaluering og kompetenceudvikling på individ, gruppe- og organisationsniveau.

Dit udbytte af uddannelse

På LOOP uddannelsen bliver du uddannet til:

  • at forholde dig kritisk reflekterende til dig selv som leder/konsulent, til din rolle og til din egen organisation – kort sagt, at blive en mere reflekteret praktiker gennem udvikling af dit personlige lederskab
  • at forstå og lede kompetenceudvikling, teamudvikling og organisationsudvikling på baggrund af den nyeste teoretiske viden
  • at forstå og håndtere det psykologiske pres i konsulent- og lederrollen samt skabe mening og trivsel for dig selv og dine medarbejdere
  • at forstå og praktisere dyb anerkendende ledelse og skabe udviklende relationer i organisationer
  • at forstå og lede kreative og innovative processer i organisationer på baggrund af den nyeste teoretiske viden på området.

Målgruppe

Specialiseringen i Ledelses- og Organisationspsykologi (LOOP) henvender sig dig, der varetager en ledelses- eller konsulentfunktion i en offentlig eller privat virksomhed. Du arbejder til daglig med med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling.

LOOP giver dig mulighed for at udvikle dine praktiske og teoretiske kompetencer inden for ledelses- og organisationspsykologi, samt at udvikle dine personlige og professionelle gennemslagskraft i arbejdet som leder og konsulent.

Adgangskrav på denne masteruddannelse

Adgang til uddannelsen forudsætter, at du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring samt at du som minimum har gennemført en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af læring og læreprocesser, herunder LOOP.

Alle ansøgere skal, uanset uddannelsesbaggrund, have mindst to års relevant erhvervserfaring. Det vil sige, at du skal have arbejdet i mindst to år i en funktion, som er relevant for studiet af læreprocesser og ledelses- og organisationspsykologi. Som eksempler på relevante arbejdsfunktioner kan bl.a. nævnes:

  • lederfunktioner i offentlige og private virksomheder
  • arbejde med medarbejderudvikling og medarbejderuddannelse i offentlige og private virksomheder
  • konsulent- og rådgivningsarbejde i relation til kompetenceudvikling og læring i offentlige og private virksomheder

Ved optagelse kan der ikke dispenseres for kravet om relevant erhvervserfaring

 

Uddannelses tilrettelæggelse: Deltidsuddannelse

Uddannelsen er en deltidsuddannelse, hvor man læser på halv tid over to år ved siden af sit daglige arbejde.

Uddannelsen er normeret til 60 ECTS point - eller det samme som ét års fuldtidsstudium. Uddannelsen er tilrettelagt som it-støttet fjernundervisning med seminarer samt projektaktiviteter. Seminarerne er en vigtig del af uddannelsen. På hvert semester er der tre seminarer, som afvikles over to dage, dog kun 2 seminarer på 4. semester.

Pris

Pris: 37.500 kr. pr. semester (eksl. ophold, forplejning og litteratur).

Aalborg Universitet

Aalborg Universitet - kurser og efteruddannelse på diplom-, bachelor-, kandidat- og masterniveau

Efter- og videreuddannelse på Aalborg Universitet

Efter- og videreuddannelse på Aalborg Universitet kan læses på diplom-, bachelor-, kandidat- eller masterniveau. De fleste uddannelser har typisk 2 – 4 seminarer per semester kombineret med netbaseret læring og kommunikation. Studieformen er baseret på den internationalt kendte Aalborgmodel: Problem...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Aalborg Universitet

Aalborg Universitet

Langagervej 2
9220 Aalborg Ø

Få information

Udfyld formularen for mere information om Master i Læreprocesser - specialiseringen Ledelses- og Organisationspsykologi

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.