Startdato
Kursusbeskrivelse
Master i Innovation og Kreativt Læringsdesign (KREA)
Dette enkeltmodul giver dig mulighed for at fordybe dig teoretisk og empirisk i aktuelle problemstillinger forbundet med udvikling af kreativ innovationskapacitet (herunder entreprenørskab) i professioner samt uddannelsessektoren bredt. Modulet vil give dig en indføring i de dele af læringsteorien og didaktikken, som har særlig relevans for entreprenørskab og kreativitetsudvikling.
Dit Udbytte
Hensigten med KREA er, at du udvikler teoretiske forståelser om læringsteori, innovationsprocesser og kreativitet som fænomen og begreb i uddannelse og undervisning. Disse forståelser udvikles med et pædagogisk og didaktisk fokus, hvor der inddrages viden og perspektiver fra det kunstneriske felt.
Uddannelsens Indhold
Enkeltmodulet indeholder tre fag:
- Læringsteori
- Videnskabsteori og metode I
- Organisatorisk læring
Temaerne vil primært være læringsteori med fokus på pædagogik og didaktisk design, kreativitet og innovation, kreative og innovative processer, didaktisk kompetenceudvikling samt professionsudvikling.
Adgangskrav
Du skal som minimum have gennemført en akademisk bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af læring og læreprocesser. Derudover skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter din adgangsgivende uddannelse.
Målgruppe
Uddannelsen er rettet mod personer, der til daglig arbejder i en underviser, facilitator- ledelses- eller vejlederfunktion.
Den typiske deltager er beskæftiget med uddannelsesudvikling, innovationsudvikling, organisationsudvikling i en privat eller offentlig virksomhed og er optaget af at forandre læringsmiljøer og organisationskulturer til at blive rummelige, resonante, bæredygtige og innovative.
Eksamen og diplom
Uddannelsen afsluttes med et skriftligt, problemorienteret projektarbejde. Projektarbejdet følger Aalborg Universitets PBL-model (problem-baseret læring), hvor omdrejningspunktet er dine selvdefinerede temaer, problemstillinger og forskningsspørgsmål. Herigennem udforskes teoretiske og praktiske forståelser af læring, kreativitetsudvikling og innovation i specifikke uddannelses- og professionskontekster. Dette formidles gennem projekter, der danner grundlag for din læring på videnskabeligt og teoretisk funderet grundlag.
Pris
Prisen for uddannelsen er 27.500 kr. Øvrige udgifter (f.eks. materialer, forplejning, overnatning) ej inkluderet.
Institut
Institut for Kultur og Læring Aalborg
Kroghstræde 3
9220 Aalborg Øst
Få information
Aalborg Universitet
Hos Aalborg Universitet kan du tage følgende efteruddannelser: Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg Øst HD 1. del HD2 - Organisation og Ledelse HD2 - Regnskab og Økonomistyring Master of Business Administration (MBA) Kroghstræde 3 & 7, 9220 Aalborg Øst Master i Udsatte Børn...