Startdato
Kursusbeskrivelse
Grundlæggende Indspilnings- og Lydstudieteknik
Kurset giver en indføring i teorier og analysemetoder, der knytter sig til receptionsmæssige og formidlingsmæssige aspekter af musik og lydproduktioner, samt en praktisk indføring i optageteknikker, effektbehandling og digitale kompositionsteknikker.
Kurset sigter mod at give den studerende overblik over den centrale forskning i musik- og lydproduktion, samt at gøre den studerende i stand til at anvende lydstudiet og computeren praktisk og teoretisk i undervisningen på gymnasier, højskoler mv.
Dit Udbytte
Uddannelsen har fokus på at udvikle dine kompetencer indenfor følgende områder:
- Tilrettelæggelse og gennemførelse af lydproduktioner
- Digital komposition og lydbehandling
- Musikproduktionsteori
- Analyse af lydproduktioner
Uddannelses Indhold
Hver lektion vil bestå af et teoretisk oplæg kombineret med praktisk arbejde.
Forud for hver lektion læser kursusdeltagerne et antal teoretiske tekster og ser en eller flere korte instruktionsvideoer produceret af underviseren.
Du skal regne med en ugentlig studieindsats på gennemsnitligt 8-10 timer. Dette kan variere efter forudsætninger og ambitionsniveau.
Adgangskrav
Adgangskravet til forløbet "Grundlæggende indspilnings- og lydstudieteknik er en bestået gymnasial uddannelse med følgende faglige niveauer eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:
- Dansk A
- Engelsk B
- Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
- Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
Målgruppe
Modulet henvender sig til gymnasielærere, højskolelærere og andre fagpersoner, der interesserer sig for lydproduktion på et praktisk og teoretisk niveau, og som ønsker at tilegne sig viden og færdigheder indenfor lydstudieteknik og digital komposition.
Eksamen og diplom
Prøven har form af en eksamensportefølje med tre opgaver indenfor følgende emner:
- Remix og mashup
- Ambient soundscape
- Indspilning, mixning og masterering
Opgaverne løses løbende igennem kurset.
Pris
Prisen for denne uddannelse er 15.000 kr.
Institut
Institut for Kommunikation og Psykologi
Rendsburggade 14
9000 Aalborg
Video
Få information
Aalborg Universitet
Hos Aalborg Universitet kan du tage følgende efteruddannelser: Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg Øst HD 1. del HD2 - Organisation og Ledelse HD2 - Regnskab og Økonomistyring Master of Business Administration (MBA) Kroghstræde 3 & 7, 9220 Aalborg Øst Master i Udsatte Børn...