Startdato
Kursusbeskrivelse
HD2: HRM - Overblik, kerneprocesser og praktik
Faget HRM giver dig en grundlæggende forståelse af Human Resource Management (HRM), så du kan spille en aktiv rolle i udviklingen af virksomhedens HR-strategier, processer, kompetencer og kompetenceudvikling i organisationen.
HRM-faget giver dig en grundlæggende forståelse for teori og praksis inden for Human Resource Management. Faget ruster dig til at håndtere centrale HRM-emner, lige fra strategisk HR-ledelse og personaleudvikling til effektive HR-processer fra rekruttering til afskedigelse. Undervisningen dykker også ned i kompetenceudvikling på individuelt og organisatorisk plan, samt teori og praksis relateret til styringsmagten og dialogen i HRM i en organisatorisk sammenhæng.
Faget giver dig en dybere forståelse for, hvordan menneskelige ressourcer kan bidrage til organisationens succes, og hvordan du kan være en effektiv leder på en arbejdsplads, der konstant forandrer sig.
Centrale temaer i modulet er:
- Humane ressourcer og HRM, herunder rekruttering, fast- og vedligeholdelse samt udvikling af menneskelige ressourcer.
- Kompetencer og kompetenceudvikling.
- HR-Strategi.
- Styringsmagten i HRM, herunder magtformer og dialog forbundet med forskellige HRM-værktøjer.
I undervisningen vil der være en vekselvirkning mellem teori og praksis, og væsentlige dele af undervisningen vil være dialogbaseret med fokus på praktiske øvelser, casestudier og gruppearbejde, hvor også de studerendes egne erfaringer bringes i spil. Denne tilgang giver dig både teoretisk viden, praktiske færdigheder og kompetencer, du kan anvende i din egen organisation.
Adgangskrav
Bemærk venligst at kravene til forberedelse, læsning, opgaveløsning m.m., er på samme niveau som øvrige fag på HD2. For at få et godt udbytte af faget, er det således nødvendigt at disponere den fornødne tid til forberedelse.
Målgruppe
Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.
Pris
Prisen for dette enkeltfag er 10.000 kr.
Institut
AAU Executive – HD og MBA
Fibigerstræde 2
9220 Aalborg Øst
Få information
Aalborg Universitet
Hos Aalborg Universitet kan du tage følgende efteruddannelser: Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg Øst HD 1. del HD2 - Organisation og Ledelse HD2 - Regnskab og Økonomistyring Master of Business Administration (MBA) Kroghstræde 3 & 7, 9220 Aalborg Øst Master i Udsatte Børn...