Filtrer efter
Svejsning
Uddannelsestype
By
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Viser 1-5 af 5
Annoncer

Flere kategorier indenfor

Styrk dine færdigheder med et svejsekursus

De fleste ved nok, at svejsning omfatter en sammensmeltning af materialer. Men vidste du, at der kan bruges flere forskellige metoder til at svejse materialerne sammen? Er du på jagt efter et svejsekursus, er det derfor vigtigt, at du vælger det rette kursus, så du opkvalificerer dig inden for det rette område. Du kan her læse mere om de mest populære svejsekurser, der findes på markedet samt søge og sammenligne kurserne i oversigten.

Tag et svejsekursus og styrk dine jobmuligheder

Både du og din arbejdsplads har gavn af, at du udvikler dine færdigheder gennem relevant efteruddannelse. Med et svejsekursus får du undervisning med et solidt fagligt indhold, der møder de stigende krav til produktivitet og kvalitet. Typisk vil du opnå et certifikat efter endt svejsekursus, så du kan fremvise papirer på dine færdigheder efterfølgende.

Tip: Se vores oversigt over kurser inden for håndværk, industri og teknik

Hvilket svejsekursus skal jeg vælge?

Svejsekurser hører under ordningen for arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og har til formål at opkvalificere medarbejdere i industrien. Du kan derfor deltage i et svejsekursus hos udbydere af AMU kurser inden for jern, metal og VVS over hele landet. Listen over kurser inden for svejsning er meget lang, og alle er tilpasset de arbejdsopgaver, du møder i industrien.

Populære områder er:

  • 141 TIG-svejsning
  • 311 Gassvejsning
  • 131 MIG-svejsning
  • 135/136 MAG-svejsning
  • 111 Lysbuesvejsning
  • Smede- og svejseteknik
  • Elektrodesvejsning
  • Arbejdsmiljøsikkerhed (§ 26)
  • Flammeskæring
  • Kraner og anhugning

Det er muligt at tage mange af kurserne inden for hvert område individuelt som åbne svejsekurser. Dog findes der også uddannelsessteder, der afholder åbne værksteder, hvor du kan deltage på tværs af moduler og svejseprocesser. Her bliver du sat ind på værkstedet efter dine kvalifikationer og bliver undervist ud fra disse. Fælles for begge er, at styrke dine jobmuligheder inden for svejsning.

Sådan foregår et svejsekursus

Varigheden af et svejsekursus varierer afhængig af type og indhold og kan derfor vare fra 1 dag og helt op til 15 dage.

Et svejsekursus består af:

  • En teoretisk del, der består af gennemgang samt relevante opgaver
  • En praktisk del, der består af øvelser, der giver dig de nødvendige kvalifikationer
  • Prøver med afsæt i både teori og praksis

Ved bestået prøve, modtager du et uddannelsesbevis.

Det er også muligt at uddanne dig til et skolecertifikat - også kaldet svejsepas. Svejsepasset er et bevis på dine færdigheder inden for svejsning over for virksomhederne, myndighederne og andre instanser, der kræver fuld dokumentation.

Certifikatet:

  • gælder i 3 år for stål og 2 år for aluminium, hvorefter det skal fornyes.
  • er dit personlige dokument, der beskriver dine kvalifikationer.
  • skal underskrives hver 6. måned af den virksomhed, du er ansat i. Uden underskrift er det ikke gyldigt.

Kom i gang med dit svejsekursus!

Svejsekurser er som tidligere nævnt AMU kurser, og du skal derfor tilmelde dig på efteruddannelse.dk. Prisen er 118-176 kr. pr. dag pr. medarbejder uden videregående uddannelse. Prisen afhænger af det valgte kursus, og der skal også påregnes et tillæg på op til 140 kr., hvis undervisningen finder sted i weekenderne eller på et skiftehold.

Som med andre AMU kurser har din arbejdsplads mulighed for at opnå VEU-godtgørelse, hvis du ikke har en videregående uddannelse eller har brugt den videregående uddannelse, du har i 5 år. Se evt. vores vejledning til VEU-godtgørelse. Tilskud til kost og logi er også muligt at opnå, afhængig af situationen. For mere information anbefaler vi, at du tager kontakt til dit uddannelsessted eller det relevante VEU-center.