Viser 1-4 af 4
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-4 af 4

Vil du arbejde med finansiel rådgivning? 

Tag denne erhvervsøkonomiske diplomuddannelse inden for finansiel rådgivning og bliv ekspert til at give god kunderådgivning indenfor finansiering, investering, pension og bolig! 

Hvorfor tage en HD-uddannelse i finansiel rådgivning? 

Det er HD-uddannelsens formål at sikre, at du opnår en branche- og forretningsforståelse, så du som medarbejder i en finansiel virksomhed bliver i stand til bedst muligt at planlægge, organisere, igangsætte og udføre kunderelaterede opgaver under hensyntagen til kunde-, virksomheds og samfundsinteresser.

  • Personaleledelse
  • HRM
  • Projektledelse
  • Forretningsledelse
  • Forandringsledelse

Derudover får du også et bredere vidensgrundlag således, at du nemmere og bedre kan løse dine arbejdsopgaver. 

Finansiel rådgivning

Hvad indebærer HD-uddannelsen inden for finansiel rådgivning? 

En HD uddannelse er en praksisnær uddannelse, hvor du får mulighed for at koble teori og praksis sammen! Du vil undervejs få en stor forståelse for aspekter i det finansielle felt og du vil efter endt uddannelse være i stand til at planlægge, igangsætte samt udføre kunderelaterede opgaver herunder: 

  • Rådgive private og erhvervskunder
  • Løse praksisnære kunderettede opgaver i en finansiel virksomhed

Hvordan gavner en HD-uddannelse i finansiel rådgivning din virksomhed? 

På uddannelsen vil du have mulighed for at bruge din egen virksomhed, hvor du arbejder, som case i undervisningen. Som studerende på uddannelsen vil du typisk have kompetencer fra en tidligere uddannelse, og ønsker at udvikle disse kompetencer samt tilegne dig ny viden. Dette gavner også din udvikling på din arbejdsplads og du har mulighed for at udvide dine arbejdsopgaver på arbejdet og dermed tilføre ny værdi til din virksomhed. 

Hvordan er undervisningsformen på uddannelsen? 

En HD-uddannelse kan du tage på to måder: 

  • Samlet forløb
  • Enkeltfagsløsning

Et samlet HD forløb tager to år på deltid, og med enkeltfagsløsningen kan du tage lige de fag, som du har lyst til samt selv bestemme tempoet af uddannelsen. Fælles for begge måder er, at du sideløbende arbejder i din virksomhed. Endvidere vil undervisningen være blended learning, hvilket betyder at den både vil foregå online og med fremmødeundervisning. 

Uddannelsen er normeret 60  ECTS point, hvilket svarer til et helt års studie, som blot er fordelt ud på to år. Der vil derfor være 15 ECTS point pr. semester. På tredje eller fjerde semester på uddannelsen får du lov til at vælge et valgfag, som hertil bidrager med 15 ECTS point. 

Hvem bør tage HD-uddannelsen i finansiel rådgivning? 

En HD-uddannelse i finansiel rådgivning er til dig som har en masse praktisk erfaring men føler at du godt kunne bruge et teoretisk grundlag indenfor den finansielle sektor. Måske er du i gang med et karriereskift eller ønsker at videreudvikle dine kompetencer i din nuværende stilling. 

Hvor kan man læse en HD-uddannelse i finansiel rådgivning? 

Du kan læse en HD-uddannelse i finansiel rådgivning på henholdsvis Copenhagen Business School og Aalborg Universitet. 

På Copenhagen Business School koster uddannelsen 66.000 kroner (16.500 kroner pr. semester) hvilket dækker over undervisning, vejledning og eksamensforsøg. Derudover skal der tilregnes udgifter til bøger. 

På Aalborg Universitet kan du læse uddannelsen i Aalborg, Rungsted og Århus og prisen varierer mellem 60.000 og 67.000 kroner. 

Adgangskrav

For at blive optaget på HD2 i Finansiel Rådgivning, skal du have en af de følgende uddannelser:

  1. HD 1. del
  2. En relevant erhvervsakademiuddannelse
  3. En relevant akademiuddannelse
  4. En relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3

Du skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Du skal dokumentere din erhvervserfaring, som skal være erhvervet efter eller sideløbende med den adgangsgivende eksamen.

OBS: Det er altid en fordel at forhøre dig nærmere på det specifikke uddannelsessted. 

Fremtidsmuligheder med en HD-uddannelse i finansiel rådgivning

At blive specialist inden for investering, finansiering, forsikring og pension giver rigtig gode karrieremuligheder. På markedet -  investering, finansiering, forsikring og pension ses der hele tiden udvikling i forhold til produkter, løsninger og behov, hvorfor din vejledning inden for dette felt hele tiden vil være nødvendig. 

Læs mere ovenfor om de enkelte uddannelser, og bliv klogere på, hvilken udbyder og uddannelsesform, der passer bedst til dig og din hverdag! 

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Find et kursus, du er interesseret i


Send en forespørgsel


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen