Vis finduddannelse.dk som: Mobile
Viser 1-17 af 17
 

HD 2. del – find din specialisering

En HD-uddannelse består af to selvstændige uddannelsesforløb. HD 1. del og HD 2. del. På HD 1. del får du en grundlæggende viden inden for erhvervsøkonomi, og den udgør et fundament for HD 2. del. HD 2. del er et specialiseringsforløb, der giver dig mulighed for at fordybe dig i et fagområde som fx organisation, regnskab, marketing eller finansiering

Ved at tage HD 2. del får du mulighed for at specialisere dig i et særligt fagområde, og udvikle dine kompetencer inden for det område, du finder relevant i din karriere. Sammen med to års relevant erhvervserfaring svarer HD 2.del til en uddannelse på bachelorniveau. Specialiseringen tager 2 år, og giver adgang til Cand.Merc uddannelserne.

Inden for HD 2. del findes der en lang række fagområder og specialiseringsprofiler, alt afhængigt af uddannelsesstedet, der udbyder HD-uddannelsen. Du kan vælge mellem følgende specialiseringer:

  • Marketing Management
  • International Business
  • Organisation og Ledelse
  • Regnskab og Økonomistyring
  • Innovation Management
  • Supply Chain Management
  • Finansiering
  • Finansiel Rådgivning
  • Økonomistyring og Procesledelse

Læs mere om hver specialisering længere nede.

Anden del af HD uddannelsen giver dig et solidt teoretisk grundlag for at kunne arbejde med forskellige typer af problemstillinger i praksis.

Det anbefalede studieforløb varer 2 år og er sammensat således, at der er en naturlig progression i undervisningen, idet fagmodulerne bygger på hinanden.

Du bliver i stand til selvstændigt eller i samspil med andre at kunne gennemføre og deltage i ledelsen af projektforløb. I forbindelse hermed skal de studerende kunne kommunikere, argumentere og reflektere over processen og selve resultatet heraf. HD uddannelsen giver samtidig et solidt grundlag for videre studier inden for de erhvervsøkonomiske områder.

Adgangskrav på HD 2. del

Adgangskravet til HD 2. del er en adgangsgivende uddannelse, f.eks. en af følgende:

  • HD 1. del
  • Relevant akademiuddannelsesom f.eks.: Finansiel Rådgivning (bank- eller revisorlinjen).
  • Relevant erhvervsakademiuddannelsesom f.eks.: Financial Controller, Finansøkonom eller Markedsføringsøkonom/Markedsøkonom.
  • Relevant professionsbachelorsom f.eks.: Finansbachelor
  • HA, Bachelor (BSc), Cand.merc. eller anden relevant kandidatuddannelse 

Udover de uddannelsesmæssige krav for optagelsen på HD 2. del skal du også have mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Udgifter og finansiering

HD-uddannelserne udbydes under ”Lov om Åben Uddannelse”, og er ikke SU-berettiget, samtidig med at der er brugerbetaling på uddannelsen. Brugerbetalingen dækker som udgangspunkt undervisning, vejledning samt 2 eksamensforsøg pr. fag. Derudover er der udgifter til bøger.

Typisk koster HD 1. del samlet omkring 35.000-45.000 kr. og HD 2. del koster i alt omkring 60.000-70.000 kr., hvis begge færdiggøres på normeret tid på deltid; altså 4 år i alt. Priserne er momsfri. Ofte er det virksomhederne, som finansierer en HD, men det sker efter aftale mellem dig og din arbejdsgiver.

Alle specialiseringerne på HD 2. del

HD 2. del Marketing Management

Få indblik i, hvordan du leder virksomhedens salgs- og marketingsaktiviteter både internt og eksternt.

HD 2. del International Business

Lær at analysere og håndtere internationale forretningsprocesser, og bliv gearet til et job i en ledelsesmæssig-, analytisk- eller specialistfunktion i internationale virksomheder eller organisationer, der samarbejder med udlandet.

HD 2. del Organisation og Ledelse

Bliv bedre til at håndtere ledelsesmæssige udfordringer som f.eks. at skabe udvikling, innovation og forbedringer i organisationen.

HD 2. del Regnskab og Økonomistyring

Lær at løse komplicerede problemstillinger i forbindelse med med virksomheders økonomistyring og eksterne rapportering på strategisk, taktisk og operativt niveau

HD 2. del Innovation Management

Vil du gerne arbejde med processer og løsninger i et innovativt businessperspektiv? Vil du gerne lære at skabe, facilitere og implementere innovation i en erhvervskontekst og samtidig drive økonomisk vækst.

HD 2. del Supply Chain Management

Bliv specialist I value chains, logistic og strategiske procedurer. Arbejd med analyser af supply chain praksiser i et business perspektiv og optimer din virksomheds value chains og processer.

HD 2. del Finansiering

Opnå et analytisk og teoretisk grundlag, som du kan bruge I dit arbejde med finansielle problemstillinger.

HD 2. del Finansiel Rådgivning

Lær at arbejde med rådgivning af kunder inden for for investering, finansiering, pension, bolig eller forsikring.

HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse

Udvikl dine kompetencer inden for drift, udvikling og implementering af økonomistyrings- og ledelsestiltag.

Målgruppe - hvem kan tage HD 2. del?

En HD uddannelse er en videregående deltidsuddannelse for kommende og nuværende ledere i private og offentlige virksomheder, der ønsker at specialisere sig inden for økonomi og ledelse, mens de arbejder. Uddannelsen er særdeles anerkendt i erhvervslivet og i den offentlige sektor.

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Filtrér listen og vælg det rette kursus


Send en henvendelse


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen

Kundecase
Eva Petersen - Customer Relation...

“I chose to pursue a Graduate Diploma in Business Administration to enable me to make a career change. The programme, Supply Chain Management (SCM), has since accelerated my career and has provided me with the opportunity to work on new and challenging tasks."

kundecase
Julian Johansen - Brand Manager,...

"Jeg havde ikke været lang tid på uddannelsen, før min chef og jeg havde en snak. Der fortalte han mig, at han var imponeret over, hvordan jeg allerede havde forandret mig og kunne nogle nye ting".

Kundecase
Annika Borbye Omraninejhad - Ope...

"Jeg kunne ikke være i dette job uden min HD 2. del i Organisation og Ledelse. Uddannelsen har betydet, at jeg aldrig har stået i en situation, hvor jeg har manglet arbejde."

kundecase
Maj Jakobsen – Projektleder, ALE...

”Jeg er uddannet ingeniør, men jeg ønskede at udvide mine kompetencer. Min HD-uddannelse i International Business gav mig en større forståelse for forretning og ledelse. I dag arbejder jeg som fagleder og projektleder i ingeniørvirksomheden ALECTIA.”

Kundecase