finduddannelse.dk Sustainability Scholarship

På finduddannelse.dk tror vi på, at uddannelse er vejen til en mere bæredygtig fremtid. Vi vil derfor gerne hjælpe andre, der deler vores ambition om en grønnere fremtid med et legat på €5000 (svarende til ca. 37.500 kr.). Vi har åbent for ansøgninger!

Vi uddeler 5000€ til en studerende der vil ændre verden!

Vi kommer desværre ikke til at tilbyde finduddannelse.dk Sustainability Scholarship længere. Vi er så glade for al den interesse og ansøgninger, vi har modtaget gennem tiden, og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de mange dygtige elever. Det har været fantastisk at se, hvor mange unge, der uddanner sig i bæredygtighed og ønsker at gøre verden mere bæredygtig. Vi håber virkelig, at du vil fortsætte din vej mod at gøre verden til et bedre sted og kæmpe for at lave de bedste grønne løsninger for fremtiden. Vi ønsker dig al held og lykke med din uddannelse og fremtiden.

Vi, hos finduddannelse, tror på at dem verden uddanner nu, er dem der kommer til at gøre en forskel for den massive klimakrise, vi står overfor. Derfor vil vi gennem vores sustainability scholarship støtte op om en studerende, der har lyst til at uddanne sig i at gøre fremtiden mere bæredygtig!

Derfor tilbyder vi et legat på op til €5.000 (ca. 37.500 kr.), der skal bruges til at dække dine undervisningsudgifter, så du kan komme et skridt tættere på den uddannelse, der kan hjælpe dig med at skabe en mere bæredygtig verden. 

Legatet bliver tildelt i efteråret 2022 til dig, der er startet på din kandidatuddannelse, eller som er blevet optaget på en kandidat, der starter umiddelbart efter deadline. Vi opfordrer alle, der gerne vil læse en kandidatuddannelse eller tage et semester i udlandet med det formål at gøre verden mere bæredygtig, til at ansøge. 

Looking for an English version? Follow this link.


Indhold på siden


Vigtige datoer

Ansøgningsperioden starter:

13. april 2021 

Ansøgningsfrist:

22. september 2022

Legatet bliver tildelt:

Fra 10. oktober 2022

Alle ansøgere vil blive underrettet:

Fra 1. november 2022


Kvalifikationer

For at søge dette legat:

  • Skal du være startet eller have søgt en uddannelse på kandidatniveau, der kan hjælpe dig med at gøre verden mere bæredygtig. 
  • Skal du være startet på din kandidatuddannelse, eller være blevet optaget på en kandidat der starter umiddelbart efter deadline.
  • Må uddannelsen ikke foregå online.
  • Skal du leve op til adgangskravene, som uddannelsesstedet har, inkl.:
    • Være i besiddelse af en gyldig og relevant bachelorgrad
    • Leve op til kravene for sprog
  • Skal du have eller være kvalificeret til at ansøge om et studentervisum (hvis relevant).


Vores ideelle kandidat

Vil du gøre en forskel?

Hvis du har planer om at søge en kandidat/master, der kan hjælpe dig med at gøre verden mere bæredygtig, så ved vi allerede, at du har hjertet på det rette sted. Udover det kigger vi efter en, der:

  • Tænker globalt og er interesseret i, hvordan man kan bekæmpe klimaforandringerne - uanset om det er inden for grøn energi, biologi, arkitektur, økonomi, business, sundhed, landbrug, jura, samfundsvidenskab, journalistik, antropologi eller et hvilket som helst andet relevant område
  • Har valgt en relevant og anerkendt uddannelse
  • Har et højt akademisk engagement med gode karakterer, der beviser dette
  • Er involveret i bæredygtige initiativer 
  • Er motiveret og inspireret til at forandre verden positivt 


Ansøgningskrav

Sådan søger du legatet

For at vi tager din ansøgning i betragtning, skal du have uploadet den inden d. 22. september 2022 klokken 12.

Din ansøgning skal bestå af:

  • En kort ansøgningsformular, bestående af info om:
    • Navn, alder, nationalitet
    • Hvilket land, universitet og studie, du skal studere i
    • Tidligere uddannelse og erfaring 
    • Dit gennemsnit fra tidligere uddannelse/bachelor 

  • En motiveret ansøgning (500-700 ord), hvor du besvarer spørgsmålene:
    • Hvad er din motivation for din valgte uddannelse?
    • Hvordan vil uddannelsen hjælpe dig med at mindske klimakrisen?
    • Hvordan mener du at uddannelse og bekæmpelse/mindskning af klimakrisen hænger sammen?

Bemærk venligst, at alle ansøgningerne skal afleveres på dansk eller engelsk. Ansøgninger på andre sprog vil ikke blive taget i betragtning. 

For at modtage legatet skal du kunne fremvise:

  • Bevis for optag i form af en kopi af dit optagelsesbrev 
  • Bevis for bestået bachelor i form af en kopi af dit karakterblad 
  • Bevis for identitet i form af en kopi af dit pas. 

Kopierne skal være i farver. Du bedes have disse dokumenter klar i tilfælde af, at du får tildelt legatet. 

Hvis du bliver den heldige legatmodtager:

  • Skal du bekræfte, at du gerne vil modtage legatet inden for 7 dage samt fremsende ovennævnte dokumenter.
  • Siger du ja til at være ambassadør for finduddannelse.dk (læs mere om ambassadørrollen i terms & conditions)

Læs terms & conditions her.


sustainability scholarship

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

  • Hvor mange legater vil der blive uddelt?

Der er kun et legat, hvilket vil sige, at det fulde legat bliver givet til en enkelt person. 

  • Hvornår finder jeg ud af, om jeg har fået legatet?

Vinderen af legatet bliver annonceret efter 10. november 2022. Alle ansøgere vil få besked via e-mail fra 1. november 2022. 

  • Kan jeg rette i min ansøgning, efter at jeg har indsendt den? 

Ja, det vil være muligt at ændre i sin ansøgning. Ansøgningsfristen er d. 22. september 2022 herefter er din ansøgning låst.

  • Hvad skal jeg vedhæfte sammen med min ansøgning?

I den indledende ansøgning er det eneste, som du skal gøre at udfylde formularen med information om dig og dit kommende studie. Herefter skal du vedhæfte en motiveret ansøgning, der må fylde 500-700 ord.

Hvis du bliver valgt til at modtage legatet, vil du blive bedt om at fremsende videre dokumentation for at bevise din egnethed i form af dokumentation for optag, bestået bachelor samt bevis for identitet.

  • Hvad skal jeg inkluderer i den motiverede ansøgning?

I din motiverede ansøgning, skal du besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad er din motivation for din valgte uddannelse?
  • Hvordan vil uddannelsen hjælpe dig med at mindske klimakrisen?
  • Hvordan mener du at uddannelse og bekæmpelse/mindskning af klimakrisen hænger sammen?

  • Kan jeg få refunderet min uddannelsesafgift, hvis jeg allerede har betalt den? 

Nej, betingelserne for dette legat er, at din uddannelsesafgift ikke må være betalt i forvejen, da vi udbetaler legatet direkte til universitetet og ikke til dig som studerende.

  • Kan jeg sende min ansøgning på e-mail?

Nej, alle ansøgninger skal indsendes via den officielle online formular. Hvis du sender din ansøgning via e-mail eller post er din ansøgning ikke gældende, og vil derfor ikke blive taget i betragtning. 

  • Er legatet kun for uddannelser, der bliver undervist på engelsk?

Nej, dette legat er åbent for alle kandidatprogrammer undervist på alle sprog. Det eneste vi kræver er, at din ansøgning enten er på engelsk eller dansk. 

  • Kan jeg søge legatet, hvis jeg læser et sted, der ikke er et universitet? 

Ja, du har mulighed for at søge legatet, så længe det er en højere uddannelse, som er relevant for dit mål om at gøre verden mere bæredygtig.

  • Hvilke lande må jeg læse i med dette legat?  

Vi er åbne for ansøgninger fra alle nationaliteter, og uddannelsen må læses i alle lande. Det er dog vigtigt, at du kan begrunde, hvorfor du har valgt en uddannelse i dit valgte land.


Annoncer

Du er måske også interesseret i: